Ord-Eldorado

Denne artikel fra Washington Times er måske ikke sindsoprivende interessant i sig selv, men den anvender nogle ord, som er ganske interessante:

"Planners": Ja, planlæggere. Lad os skrive det med stort, Planlæggere. Dem, der ordner plan-delen af blandingsøkonomien, altså selvfølgelig planøkonomien. Planlæggere. Det må vi bruge noget mere.

"Green-collar jobs": Tilsyneladende job i den "grønne" sektor, altså hvor man arbejder med "bæredygtig" energi. Gudskelov står ordet i citationstegn. Men det er nu nok et spørgsmål om tid. Endnu et ord til klimaforrådet.

"Anti-tax crusader". Genialt. Det lyder som noget a la Ragnar Danneskjöld i Atlas Shrugged. Gid der var flere af dem.

Den kapitalistiske spåkugle forudsiger...

...at hvis butiksdøden indtræder efter jul som følge af reguleringskrisen, så vil man opleve et folkeligt oprør under overskriften: "Vi vil have statsgaranteret julegavebytning!".

Glædelig jul.

Christmas as we celebrate it today is a 19th-century American invention. The freedom and prosperity of post-Civil War America created the happiest nation in history. The result was the desire to celebrate, to revel in the goods and pleasures of life on earth. Christmas (which was not a federal holiday until 1870) became the leading American outlet for this feeling.
...
All the best customs of Christmas, from carols to trees to spectacular decorations, have their root in pagan ideas and practices.
...
America's tragedy is that its intellectual leaders have typically tried to replace happiness with guilt by insisting that the spiritual meaning of Christmas is religion and self-sacrifice for Tiny Tim or his equivalent. But the spiritual must start with recognizing reality. Life requires reason, selfishness, capitalism; that is what Christmas should celebrate — and really, underneath all the pretense, that is what it does celebrate. It is time to take the Christ out of Christmas, and turn the holiday into a guiltlessly egoistic, pro-reason, this-worldly, commercial celebration.

Leonard Peikoff: Why Christmas Should be More Commercial

En tur hos Cox & Forkum

Jeg troede egentlig ikke man fandt nye tegninger hos Cox & Forkum, men der sniger sig åbenbart en ny igennem nu og da. Som denne:



Og så blev jeg opmærksom på følgende fænomen: WOWIO - Free Books, Free Minds. Ikke dårligt!

God weekend med forhåbentlig masser dejlig sne.

Drop geden - støt filmen

Sidste år foreslog jeg at man donerede penge til en tænketank, istedet for at give en af de populære geder i julegave.

I år går min alternative julegaveidé på at støtte denne film: Not Evil Just Wrong. Instruktørerne forsøger at rejse penge til at få den i biograferne verden over.

Tak til HK for uvurderlig indsigt i forretningslivet

"En tjener på en restaurant behøver jo ikke være køn for at kunne give en sublim betjening."

HK har politianmeldt Beautiful People fordi de diskriminerer mellem smukke og ikke-smukke mennesker. Det er så forudsigeligt, at det næsten er kedeligt.

Men erhvervslivet sætter sikkert stor pris på, at HK kan fortælle dem, at man altså ikke behøver være køn for at passe sit arbejde. Og vi kan da også godt lade som om, at det i nogle brancher ikke er en fordel. Det ændrer dog ikke ved realiteterne. Som sædvanlig.

Er de gået fuldstændig fra forstanden hos Venstre?

Læst i JP

Anders Fogh i forbindelse med sit "projekt fossil-fri": "Man kunne overveje sociale grønne afgifter med bundfradrag, således at for eksempel lavt vand-, varme- og elforbrug bliver beskattet mildere end højt forbrug."

Man betaler %&#"%& da for forbruget i forvejen! Skal skattevæsenet så også have adgang til ens energiregning?? Det er sørme godt vi har sådan et velsmurt system, hvor alle instanser ved alt om alle.

Ydermere: "Samtidig arbejder skatteminister Kristian Jensen (V) med en model for at indføre en ny topskat på stort og luksuspræget el- og vandforbrug i forbindelse med en ny skattereform."

Luksuspræget?
???
????
?????
Og hvem skal så gøre sig til dommer over det?

De er jo ikke bare uliberale hos Venstre. De er RABLENDE VANVITTIGE!

Happy Capitalism?

Er der nogen, der ved noget om det her projekt fra Institut for Fremtidsforskning?

Don't Stop 08:

Happy Capitalism?

To paraphrase Winston Churchill: “The battle of the Financial Industry is over - the Battle of Capitalism is about to begin”.

The financial crisis and the global recession challenge the capitalist system as we have known it. Every company and executive - no matter who you are - have to rethink why and how you run your company - otherwise, others will do it for you.

This conference is designed to give you inspiration and tools for creating Happy Capitalism through presentations from leading international capacities and 4 result-oriented and visionary Future Labs. Don’t Stop thinking. Think new.

Keynote speakerne ser bekymrende ud, blandt emnerne er følgende:
Womenomics - the next economic revolution
Irrational Thinking
Social Design & Market Innovation


Hvad er nu det for noget?

Om (synds)forladelse

Økologismen er en religion. Det er sagt før, og skal nok siges mange gange igen. Det er umiddelbart ikke et særligt sexet emne, men alligevel har sagen samlet alle de unge og smukke, politikere og andre fantaster, erhvervsfolk og intellektuelle, de kendte og dem fra diverse freak-shows (eller er det reality-shows, man kalder det nu til dags?). De gode, de onde og de grusomme står alle på samme side: Alle står de samlet under den store, bæredygtige paraply, alle slæber de rundt på den samme stofpose hvori de har rent mel og alle messer de i kor: CO2 er ondt, CO2 udledes af mennesket, mennesket er ondt.

Hvorfor er det en religion, spørger venner og bekendte, når man endnu engang befinder sig i et selskab, hvor man udråbes til kætter, fordi man ikke har sat sparepærer i samtlige belysningsapparater, og fordi man ønsker sig en Jeep Wrangler i den julegave, man bare ved, at manden med det hvide skæg fra den hastigt smeltende Nordpol propper i den politisk ukorrekte skorsten i år. Ja, hvad har det egentlig med religion at gøre?

Det havde den nyligt afdøde Michael Crichton et godt svar på. Han er forfatter til flere amerikanske bestsellere, blandt andre Jurassic Park, men hans meritter er i og for sig uden betydning. Det han siger er nemlig blot:

"[A] religion is a collective set of beliefs. There is a leader who promotes the beliefs among the followers. The followers make some kind of contribution or change in their lifestyle based on the religious belief. The religious belief gives them a total view of the world in terms of how the world is structured, what’s right, what’s wrong, what’s good action, what’s bad action. That all fits perfectly onto environmentalism.
...
[I]n environmental thinking, there is a view, that there used to be a sort of Eden, and then people came and ruined that Eden, and that we are therefore, sort of, original sinners because we are destroying this planet. What we can do, however, is get salvation through sustainability. If you are a good person you will seek salvation, if you are a bad person you’ll drive SUVs."

(transkriberet fra C-SPANs ”Students & Leaders – tilgængelig på YouTube)

Og det behøver man hverken være videnskabsmand, politiker eller nogen som helst anden form for overmagt for retteligt at pointere. Det, som er med til at gøre økologismen til en religion, er den såkaldte videnskabelige konsensus, som mange henviser til, men som i virkeligheden hærger, forpurrer og afsporer debatten om den globale opvarmning. Om denne siger Crichton:

"I would remind you to notice where the claim of consensus is invoked. Consensus is invoked only in situations where the science is not solid enough. Nobody says the consensus of scientists agrees that E=mc2. Nobody says the consensus is that the sun is 93 million miles away. It would never occur to anyone to speak that way."

Og så er der lige det der med alle modellerne:

"Nobody believes a weather prediction twelve hours ahead. Now we're asked to believe a prediction that goes out 100 years into the future? And make financial investments based on that prediction? Has everybody lost their minds?"

Det er jo så spørgsmålet. At bedømme udfra nedenstående accessory set i Magasin i går er svaret tilsyneladende ja, ja og atter ja. Om forladelse.
















(Personligt synes jeg sloganet "Al Gore loves me" havde været sejere og mere sigende, men dem om det.)

Finurlige finansligheder

Et par velplacerede kampagner:

Lån & Spars "skift bank"-kampagne. Mon de er sikre på, at de betaler ALLE udgifterne?


























Schiller Instituttet styrer. Nu er det et spørgsmål om tid, før vi får en bro over Kattegat.

Et mysterium er løst

Her er så forklaringen på klodens ubetinget dårligste TV-program "Vild med Vejr"... Jeg vidste, der måtte være en naturlig/reguleret årsag!!

Reguleringskrisen

Hvis man overhovedet interesserer sig for finanskrisen og "kapitalismens kollaps", så synes jeg man bør læse dette indlæg på Berlingeren:

Kan vi regulere os til velstand og stabilitet?

Jeg fandt linket hos CEPOS, hvor der er endnu et indlæg man bør læse, hvis man skal bruge lidt ekstra ammunition mod de, der har erklæret liberalismen for død og proppet den i en kiste sammen Island og Roskilde Bank.

Spild af politid?

Kraks Forlag A/S har accepteret en bøde på 10.000 kr. for at have udsendt uanmodede henvendelser til andre virksomheder via telefax.

Kraks Forlag A/S havde udsendt i hvert fald 50 telefax til potentielle kunder, hvori de tilbød deres ydelser, uden at disse potentielle kunder forinden havde givet samtykke til at modtage reklamemateriale via telefax. Forbrugerombudsmanden anmeldte derfor selskabet til politiet tidligere i år.

Erhm... Farlige, farlige Kraks Forlag. Godt Forbrugerombudsmanden er efter dem - 50 telefax, det er immervæk en slat! Og alt det papirspilde. Det er jo også synd for træerne, som i forvejen er en truet art. Ja, der er mange gode grunde til, at det bør være ulovligt at markedsføre sit firma... Og politiet har vist alligevel ikke så meget andet at tage sig til. Forhåbentlig får de i det mindste de 10.000 kroner, som Kraks Forlag skal betale i bøde, så de ikke forsvinder i en eller anden ligegyldig bureaukrats budget.

Læs hele pressemeddelelsen fra Forbrugerstyrelsen her - eller lad være, for din tid er faktisk bedre brugt andetsteds.

Propaganda i børnehøjde

Elsparefondens nyeste påfund er hyklerisk propaganda af værste skuffe. Med kampagnen Langt ude i skoven kapitaliserer den ”uafhængige statsinstitution” aldeles åbenlyst på børnesangen med samme ordlyd. Lur mig om ikke mangt et børnehavebarn tuller rundt nu og synger om CO2 og energibesparelser med billeder af ensomme isbjørne på nethinden. Reklamen anvender samme skræmmetaktik, som klimaalarmisterne har for vane. Alarmismen minder mest af alt om en totalitær politisk ideologi eller en overnaturlig trosretning, der sigter mod primitivisme, og statslige institutioner bør holde sig fra at bruge skatteydernes penge på at udbrede den. At man ligefrem går i børnehøjde for at fremme budskabet er foragteligt. Forbrugerstyrelsen oplyser i øvrigt at: ”Loven forbyder ... markedsføring rettet mod børn og unge, der opfordrer til eller benytter sig af ... frygt eller overtro.” Overholdes den lov? Hvis ikke det var fordi, styrelsen har samme adresse som Elsparefonden, kunne det være, at den ene ”uafhængige” institution ville tage sig kærligt af den anden. Men det ville nok være for langt ude i skoven.

Indsendt som debatindlæg til Politiken - tror I de æder den?

Her er til venlig info teksten (kopieret fra kampagnens hjemmeside) til sangen, som bruges i reklamefilmen (Elsparefonden kalder det selv en reklamefilm, så glem alt om "folkeoplysning" og så videre...):

Melodi: Langt ude i skoven

El-apperater har vi mange af
Aldrig er der blevet spildt så meget strøm
Som kommer fra et elværk
som fyrer kul af
som laver sort røg
med CO2 i
som varmer kloden
som i et drivhus
så man må køles
af airkondition
Som bruger endnu mere strøm...
Det er sgu da langt ude i skoven

Tid til fa(cistisk)natisk sundhedsbanko

Min yndlings-antiliberale lov; det-er-for-dit-eget-bedste-og-desuden-er-det-helt-vildt-farligt-for-dem-der-af-egen-vilje-befinder-sig-på-din-private-ejendom-rygeloven kræver endnu et offer:

Rygeloven lukker bankocenter

Jeg er sikker på, at bankospillerne er glade for, at de kan sidde derhjemme og være fantastisk sunde uden banko... For smøgerne kvitter de sgu da ikke på grund af en åndsvag lov.

Sladderbladenes stemme

Som observeret hos Drudge Report igår, har det amerikanske sladderblad Us taget stilling til, hvem der bør blive USAs næste præsident/vicepræsident... Eller er det en overfortolkning? Bedøm selv:

Obama i Berlin: What's the fuss?

TV2 er helt oppe i det røde felt: Obama har givet en tale i Berlin!

Dette er i ramme alvor stationens hovednyhed her til aften. Men nej, det handler ikke om, hvad manden har sagt, hvorvidt han har præsteret noget, eller hvorfor han er der. Indslagene handler faktisk slet ikke om noget.

Man kunne sikkert analysere noget politisk ud af kandidatens tilstedeværelse i Europa; jeg er ikke udenrigskorrespondent. Men ingen gør det. Ulla Terkelsen står blot med noget der ligner tårer i øjnene og holder mikrofoner for jubelglade tyskere. Ligegyldigheden er total.

Ikke fordi jeg er nogen speciel fan af McCain, men det giver jo mening, når han siger, at han også ville elske at give en tale i Tyskland; Som præsident, vel at mærke, ikke som præsidentkandidat.

Hvad skal det gøre godt for, denne totalt indholdsløse betagelse af... varm luft?

Imagine There's No Global Warming

Minnesotans for Global Warming har gjort det igen:

Oh no! Bare ikke Roundup!

JP rapporterer om denne bonde, der helt sikkert giver den gas på det grå marked for ukrudtfjerner:

En sønderjysk landmand er blevet meldt til politiet, fordi han forsøgte at indføre 25.000 liter ulovlig sprøjtegift fra Litauen.

Det drejer sig om to typer af sprøjtemidlet Roundup, hvoraf det ene ikke er tilladt at bruge i Danmark.
...
Myndighederne er overbeviste om, at landmanden ville sælge stofferne videre, siger kontorchef Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen.

(Bemærk ordvalg: stofferne!)

Hr. Jensen har tidligere kommenteret den store dødssynd at anvende Roundup - læs her

Børge, min kære landmandskommentator, hvis du er derude, kunne du så ikke lige give dit besyv med her?

Børnefødselsdagen kan erklæres for død

COOP stopper salget af grønne og gule sodavand på grund af et farvestof.

Fra Politiken

Der er tale om mistanke om stoffet skaber alvorlige problemer for børn. Den tvivl vil vi lade vores kunder komme til gode«, siger kategorichef Susanne Hegnbo, Coop Danmark.

Smaddergodt. Tak for hjælpen. Jeg har bare følgende spørgsmål som vedrører denne bemærkning:

Du vil dog stadig kunne finde citron- og sportsvand i Coops butikker, indtil varebeholdningerne slipper op i de enkelte forretninger.

Hvorfor? Er det først måske, måske farligt, når de ikke har flere på lager?

George Carlin

Komikeren George Carlin er ulykkeligvis død. Jeg har tidligere lagt denne video med ham på bloggen, og nu gør jeg det så igen. Den er genial.

Madfascisterne slår til igen

Eva Kjer Hansens tropper slår til igen.

Ikke nok med at virksomheder, der finder på noget så grænseoverskridende, som at sælge en kop kaffe og en kage, skal inspiceres i hoved og hale. Ikke nok med at den lidet skønne rapport ved lov og trussel om bødeforlæg skal plastres op i folks fjæs ved indgang til butikken. Og ikke nok med, at man har voldtaget og maltrakteret vores allesammens :-) med sin lalleglade Smiley-betegnelse for en af dette lands tåbeligste reguleringsindsatser, så bliver det nu også et lovkrav at den lille gule himstergims skal fremgå af virksomhedens hjemmeside. Fra ministeriets hjemmeside berettes:

Det er et nyt krav om at smiley-rapporterne skal vises på virksomhedernes hjemmesider. De skal placeres på et let synligt sted. Reglen trådte i kraft 1. maj 2008.

Alle fødevarevirksomheder, som markedsfører sig på egen hjemmeside, skal vise sine seneste fire kontrolrapporter hhv. kontrolresuméer.
...
De seneste fire rapporter, eller et link til dem, skal anbringes ’på et let synligt sted’ på hjemmesiden.

Det vil som regel betyde på forsiden (- altså ikke under f.eks. ’links’, ’Om os’ ell. lign.).

Jeg ved ikke om det gør ordningen mere tåbelig end den er. Men tåbelig er den. Dog har den flertallets velsignelse, og det er vist alt en politisk instans kræver her til lands. Således kan madministeriet oplyse:

Virksomhedernes syn på smiley-ordningen og også under søgt i 2007.

Detailvirksomhederne blev undersøgt første gang i 2003. I 2004 kom produktionsvirksomhederne med i analysen. Disse virksomheder får ikke smiley'er, men deres kontrolresultater har siden januar 2004 været tilgængelige her på smiley-hjemmesiden.

88% af detailvirksomhederne svarer, at smiley-ordningen er en god eller meget god idé. Og 86% af alle virksomheder mener, de har fået en retfærdig smiley. Selv blandt de virksomheder, som har fået en mindre god bedømmelse, er der bred enighed om, at bedømmelsen var retfærdig.

At ordningen er med til at holde fødevaresikkerheden på et højt niveau bekræftes bl.a. af, at 8 af 10 detailvirksomheder svarer, at de har talt med deres personale om, hvordan man undgår at få en dårlig smiley. Mange virksomheder svarer også, at de har gennemført konkrete ændringer, for at sikre en glad smiley.

Republikanere med humor

Reagan quotes (Tyvstjålet fra Boortz)

Government is like a baby: An alimentary canal with a big appetite at one end and no sense of responsibility at the other.

The nearest thing to eternal life we will ever see on this earth is a government program.

It has been said that politics is the second oldest profession. I have learned that it bears a striking resemblance to the first.

Government's view of the economy could be summed up in a few short phrases: If it moves, tax it. If it keeps moving, regulate it. And if it stops moving, subsidize it.

Og fra Peoples Cube under overskriften:

New GOP: Yes We Can Out-Democrat the Democrats!

Velfærd - en by i...

...Texas.

Fokus: Klein den grusomme

Det er mig magtpåliggende at kommentere Naomi Klein-hypen, der hærger i øjeblikket. Selv må jeg med skam erkende, at jeg har kæmpet mig igennem ulideligheden af hendes nyeste udgivelse, Chokdoktrinen. Og den kan absolut ikke anbefales - den burde brændes på Skt. Hans-bålet og glemmes så snart som muligt. Det eneste positive, der kan siges om den er, at den giver et indblik i tankegangen hos de politisk korrekte og antiglobalisterne. Hvor skræmmende den (tankegangen) end måtte være.

De danske anmeldelser er i bedste fald kedelige, og i værste fald præget af blind beundring og total uvidenhed. Sidstnævnte henviser til anmeldelsen på EPN af Henrik Ørholst fra PA Consulting, der tilsyneladende ikke overhovedet har begrebet, hvad bogen handler om. På visse tidspunkter i anmeldelsen, tvivler jeg på, hvorvidt han overhovedet har læst den.

Og han er rimelig ukritisk:

Det er en moppedreng på 558 sider, og der er næsten 60 siders noter til bogen. Så det faglige niveau fejler ingenting.

Man har vist læst for mange amerikanske erhvervsøkonomibøger, hvis man tror, at længde i sig selv er et kvalitetsstempel. Bogen er en betonklods af lange, kontekstfattige citater og ulidelige konspirationsteorier, og det er tortur i sig selv at læse den til ende. Til gengæld rammer han plet med denne bemærkning:

Hun er økonomernes svar på superkrimiforfatteren Stieg Larsson.

Nu ved jeg ikke, hvor meget økonom Klein er, men småkommunistiske tendenser a la Larsson kunne jeg nu godt bevilge hende.

Lad mig sige det med det samme: Hun er en uduelig, inkompetent forfatter såvel som politisk filosof eller hvad i alverden det er for en disciplin hun forsøger sig med i bogen Chokdoktrinen. Hun har tilsyneladende aldrig læst et kapital færdig af hovedfjenden Milton Friedman, som ellers får skyld for alverdens ulyksaligheder. Hvis hun har, så forventer hun ikke at nogen andre mennesker i verden har. Mange af hendes læsere - og med sikkerhed anmelderne på EPN og Politiken - har givetvis heller ikke.

Nu er Friedman vel kendt i liberale kredse for mange og væsentlig andre holdninger end dem Naomi Klein har opdigtet. Det er jo også nemt nok at skyde på en død mand (hendes bog er udgivet året efter Friedmans død), men til al held findes mange og dygtige mennesker til at opretholde en vis saglighed i kritikken. Svenske Johan Norberg er ikke til at komme udenom, og hans indlæg bør man stifte bekendtskab med, hvis man vil have et indblik i omfanget af Kleins uhæderlighed: HER hos Timbro. Videoen er særdeles genial og underholdende på samme tid.

Desværre kan man ikke længere læse Christopher Arzrounis anmeldelse, fordi Information gjorde et stort kup og kunne påvise, at han var stærkt inspireret af Norberg. Jeg læste dog selv hans anmeldelse med stor fornøjelse inden "afsløringen" - og det på trods af, at jeg både har læst og hørt Norbergs egne ord. Arzrouni siger heldigvis således til Politiken:

Nu må jeg lige æde det her i mig, men i den udstrækning, aviserne er interesseret i at lade mig komme til orde om Naomi Klein, har jeg da tænkt mig at blande mig i debatten, for hun er intellektuelt uhæderlig. Enhver, der kender Milton Friedman, og som har læst hendes elendige møgbog, kan se, at hun er en forfærdelig manipulator.

Hvis man iøvrigt er fan af hendes tidligere værk No Logo (jeg har ikke læst den, men kender mange, der er meget begejstrede), bør man stifte bekendtskab med Martin Ågerups anmeldelse her

Slutteligt vil jeg opfordre alle, der har en holdning til Naomi Klein, om at give den til kende og sable hende ned, hvadenten det er med henvisninger til andre anmeldelser eller ved egne. På den måde lider hun forhåbentlig samme skæbne som Michael Moore, der efterhånden er reduceret til a big fat stupid white man.


P.S. Jeg fandt et link til Arzrounis anmeldelse her. Og hvis den ikke længere er tilgængelig har jeg gemt en kopi af den...

Lige mine ord

Mød mig på Liberator

Liberator er blevet relanceret og hurra for det. Jeg har ikke skrevet meget her på det seneste (har mange gode undskyldninger, men ingen af dem er særligt interessante). Mød mig der istedet.

Kapitalisbet slår naturligvis til igen snarest under egen fane.

Suk med suk på - SKAT slår til igen

Pensionisterne skal ses efter i sømmene. De flytter åbenbart rundt på deres formuer for at modtage ældrechecken, mener SKAT.

Utrolige krumspring skal der til for at få sin del af kagen. Og ja, det er altså SKAT jeg henviser til, ikke pensionisterne...

Skat tjekker 750.000 bankkonti

Det er Skats it-systemer, der har sladret om de mange usædvanlige overførsler ved bl.a. at sammenligne indeståenderne på millioner af konti på bestemte datoer.

For at få tildelt ældrechecken på 7.800 kr. må man som pensionist ikke have en formue på over 59.900 kr. stående i banken den 31. december.

Meget tyder på, at den regel har fået tusinder af ældre til at lænse deres konti op til årsskiftet. Pengene er så atter blev sat ind i januar, så snart kommunerne har afgjort, hvilke ældre der har ret til den eftertragtede check.

Måske skulle man overveje at kriminalisere systemet i stedet for borgerne.

Villy og de 16-årige

Socialistisk Folkeparti vil nedsætte aldersgrænsen for de stemmeberettigede. Og det forstår man jo godt, for det gør SF til Danmarks ubetinget største parti - læs selv her.

Det kan jo godt skræmme, men det burde det ikke. For det handler jo ikke om, hvem der stemmer, men hvad vi stemmer om. Ud over andre folks penge stemmer vi om retten til at detailregulere privatlivet, erhvervslivet, dyrelivet, friluftslivet, sexlivet, livretterne og retten til vores eget liv. Derfor mener vi, at kunne finde en objektiv aldersgrænse. Forkert! Det, der skal begrænses, er ikke antallet af stemmeberettigede, men omfanget af de folkevalgtes udfoldelsesmuligheder. Alderen er ikke problemet, det er alle de gode hensigter, som omformer sig til ligegyldige love, henstillinger, påtaler, restriktioner og tvang.

Men det hellige demokrati er for omfattende i Danmark, og derfor ser vi os stadig nødsaget til at udelukke nogle fra stemmeurnerne. Hvis der var grænser for den politiske galskab, er det rimeligt at forestille sig, at vi ville være uberørte af, om Daniel på 16 drager til stemmeboksen.

Derfor, Villy, har jeg et forslag, der slår dit: Universalisér stemmeretten og begræns demokratiet. Men det er jo ikke det du vil, er det? Du vil bare have flere stemmer. Kender du typen?

Anti-polemik om ugen der gik

Ugen der gik var en god en, som blandt andet bød på følgende interessant læsning:

Hos Punditokraterne spørger Christian Bjørnskov, hvor længe liberale "kan tillade ’vores’ side i Folketinget, Riksdagen og hvad de ellers hedder, at opføre sig som om de var venstrefløjen." Spørgsmålet stiller han i forbindelse med et konferencepapir han har forfattet, som viser, at

I de fem nordiske lande er et regeringsskifte mod højre generelt forbundet med et større offentligt forbrug. Så mens man i for eksempel Storbritannien og USA finder den almindeligt accepterede sammenhæng at venstrefløjen er mere tilbøjelig til at øge de offentlige udgifter, er det faktisk omvendt hos os.

Og så er der Ole Birk Olesen i Information! Wauv. Som avisen selv skriver:

Socialdemokraterne har en rød skole. De konservative vil have en grøn. Information bringer nu det, ingen andre vil have: Den Sorte Skole.

I sin indledende artikel skriver OBO om fascinationen af Ayn Rand, som han deler med mange af "os andre" sorte. Og som Birthe Bræstrup formulerer det i kommentarfelterne på 180Grader (om at læse Rands mesterværk Atlas Shrugged):

Det tog mig et par måneder, fordi jeg skulle revidere så mange holdninger, jeg aldrig havde sat spørgsmål tegn ved (som dansker var jeg opdraget til almindelig socialdemokratisme, selv om jeg var borgerlig). Atlas Shrugged ændrede mit livssyn! Det er den vigtigste bog jeg har læst.

Og hvorfor er det så så godt? Af mange årsager, men måske særligt fordi man finder værdien i det positive, i rollemodellerne og ønsket om samt formålet med at være. Eller som OBO skriver:

[S]ådan er det med Ayn Rands heltekarakterer - de er ikke realistiske, men de repræsenterer nogle af de bedste egenskaber i os mennesker:

Livsvilje, skabertrang, selvstændighed, styrke, mod, fornuft, ukuelighed. Egenskaber som er værd at efterstræbe, også selvom man kun er et fejlbarligt menneske som alle andre.

Ydermere anmeldte JP igår en bog om at skrive: Godt dansk, under følgende citat af Carl Erik Soya:

Selv det nemmeste kan siges svært - og det er nemt. Selv det sværeste kan siges nemt - og det er svært

Hvilken gave - ihvertfald på mit bord næste gang jeg runder, hvis jeg har noget at skulle have sagt! Det er nemligt både sjovere at skrive og at læse, når man gør det godt.

Weekendunderholdning

Penn & Teller: Bullshit - dette afsnit handler om recycling. Priceless!

Er klima-alarmisme nu lig fair trade?

epn.dk skriver, at det britiske Office of Fair Trading sætter Ryan Air under lup, fordi flyselskabet nu er "gået over stregen". Syv gange på to år er det åbenbart registreret, at de har forbrudt sig mod reklamemyndighedens regler. Blandt andet gør de sig skyldige i følgende forbrydelse:

Ryanair har underspillet flydriftens indvirkning på miljøet.

Nu er det ikke udspecificeret, hvad Ryan Air har gjort, men det er svært at forstå, hvordan sagen nogensinde kan blive en sag for en Fair Trade- eller reklamemyndighed.

Kan man iøvrigt også begå den forbrydelse at OVERSPILLE indflydelsen på miljøet? I så fald kender jeg et par stykker, der vist bør anmeldes fluks. Eksempelvis følgende direct mail fra Delta Airlines:

Hello Ms. Hermansen,

Let's match green for green.

To celebrate Earth Day on April 22nd and in partnership with The Conservation Fund, we will match all carbon offset donations made via delta.com during the month of April.

It's easy to offset your carbon emissions when you purchase a ticket at delta.com. And, 100% of the donations will benefit The Conservation Fund's Go ZeroSM program, which plants trees to fight climate change.

This is just one part of our Force for Global Good initiative that strives to protect the world we fly everyday.

Uforudsete konsekvenser af affirmative action

I en artikel fra The Economist fra 2006 (vol. 381, p. 37) beskrives de uforudsete konsekvenser af den såkaldte affimative action i universitetsregi, hvor man optog studerende af en bestemt race/etnicitet over andre – dengang sorte over hvide.

Artiklen blev skrevet i forbindelse med 10-året for ulovliggørelsen af affirmative action i Californien. Man frygtede dengang, at det ville lede til, at universiteterne blev mindre alsidige, når det kommer til hudfarve-mixet.

Det skete ikke. Tværtom. Antallet af sorte studerende er godt nok faldet, men antallet af asiater og hispanics er steget markant. Antallet af hvide studerende – som man frygtede nu ville stige på bekostning af sorte – faldt til en andel, der var lavere end før man indførte affirmative action.

Nu skal jeg være den sidste til at tale for lovgivning, der hindrer private universiteter at optage dem de vil – på trods af farve, køn, religion etc. Når det er offentlige institutioner er sagen nødvendigvis anderledes, men det er ikke så meget pointen.

Det interessante i artiklen er de uforudsete konsekvenser. Her frygtede man altså, at fordi man fjernede den positive diskrimination, så ville man få en mindre alsidig befolkningssammensætning. Man fik en mere alsidig sammensætning, og det må betyde, at der under den positive diskrimination er blevet forfordelt andre minoriteter, fordi de ikke havde den rette farve.

Diskrimination er altså ikke mindre diskriminerende blot fordi man sætter ordet positiv foran.

Og det leder mig hen til mit egentlige formål: At trække en linie til forslagne om kvindekvoter fra de reguleringsivrige politikere. Hvis I indfører kvoter, der diskriminerer til kvinders fordel, så er der efter al sandsynlighed en risiko for at I diskriminerer til eventuelle minoriteters ulempe. Husk det – og lad så være med at brokke jer over det, når resultatet viser sig. Ellers kan I sågu lige vel nationalisere fra starten af.

Lad private virksomheder vælge, hvad de vælge vil. Og lad dem tage konsekvenserne selv. Diskrimination eller ej. Diversitet giver alligevel først mening når man vælger på trods, ikke på grund af. Begrebet giver ingen mening, som politisk mål i sig selv.

Bondam-o-meter

Åh ja. Findes der noget bedre end en radikal politiker under kærlig behandling i Groft Sagt? Jeg tvivler.

Således kan Claes Kastholm idag løfte sløret for et helt nyt redskab, nemlig måleenheden bondam. Måleenheden er udviklet på baggrund af politikerens seneste uhyrlighed om miljøfjendtlige bilkøer og kan beskrives som følger:

Både samfundsvidenskaben og debatten har længe savnet operative måleenheder, som man har inden for naturvidenskaben. Hvordan måler man f.eks. graden af komik, vrøvl og virkelighedsforstyrrelse i et udsagn? Det kan man i fremtiden gøre med måleenheden bondam , således at eksempelvis Klaus Bondams ovennævnte forslag måles til 1,0 bondam, et eventuelt nyt forslag om medvind på cykelstierne måles til 0,5 bondam, hvorimod Lars Kolinds legendariske stemmefjerner i sin tid (Fyn som skatteparadis) måles til 1,5 bondam.

Årets iværksætterpris, hvis ikke Nobel, bør tildeles Claes Kastholm for denne genialitet.

Real-Villy

Den folkelige begejstring, der nu slår sammen omkring Villy Søvndal skyldes jo ikke markante og ærlige meldinger om, at SF i bedste DDR-stil vil indføre en marxistisk markedsøkonomi med et minimum af privat foretagsomhed, for i så fald ville partiet sammen med Enhedslisten ligge og rode nede omkring spærregrænsen. Det ved vakse Villy alt om, så han skjuler sine hensigter, og råber et uforpligtende "Gå ad helvede til!". Ikke til kapitalismen som man skulle tro, men til en flok fanatiske muslimer, som dybest set kan være revnende ligeglade. Og formentlig også er det.
Og det værste er, at en vælgerbefolkning, der skulle forestille at være oplyst, af samme grund te'r sig som en flok politiske analfabeter og galopperer af sted efter manden på vej mod det socialistiske paradis, som formentlig kun et meget lille fåtal af dem ønsker.

Uden sammenligning i øvrigt, og det skal kraftigt understreges, stod der i 1930'ernes Tyskland en mand og råbte de ting, folk gerne ville høre. Og folket fulgte ham begejstret uden tanke for, hvor det egentlig var, han førte dem hen.

Fra dagens klumme på 180G. Bør læses og videredistribueres til de, som man mener, muligvis stemmer på SF af misforståede årsager.

QUIZ TIME!

Hvilken person og film får disse reaktioner frem hos Politikens journalister/filmanmeldere?

Men man skal ikke have det store diplom i psykologi for at mærke hensigten og blive forstemt. En statistik er i virkeligheden propagandafilmens centrale budskab – to simple grafer ...

Han optræder med samme tro på egen ufejlbarlighed som en missionær, der mener sig udvalgt til at udbrede sine dommedagsprofetier.

Det var en velkalkuleret propagandafælde ...

Men [han] tager første runde, fordi vi ikke er klar og ikke vågne nok til at henvise hans film til arkiver for hatespeach.

Han vinder opmærksomheden, fordi der er et nyt publikum til at tro på nye dommedagsprofetier ...

I en ordentlig verden burde vi trække på skuldrene, i vores verden har vi grund til at være bange, ikke for [ham], men for træk i vores tid.

At tildele sådan en film ’hjerter’ giver ikke mening. Den er både menings- og netop hjerteløs.

Aktion: Helt ærligt, din gris!

Min yndlings-study-buddy og jeg var forleden vidne til et grelt eksempel af total ansvarsløshed, da vi sad på biblo og læste til eksamen.

Ud af vinduet kunne vi fra første parket følge med i, hvordan en væmmelig fedladen fyr parkede og steg ud af sin bil sammen med sin lige så væmmelige og fedladne følgesvendinde og fuldkommen skødesløst smed to coladåser fra sig i et tilstødende blomsterbed. De havde eventuelt ikke lige tænkt på, at hele Handelshøjskolen kunne følge med i hans færden, (der er rent vinduesparti ud til parkeringspladsen, men andre studerende havde muligvis vigtigere ting at tage sig til end at stirre apatisk ud i luften som vi må have gjort...), eller også var de bare ligeglade.

Hvorom alting er, så besluttede vi os for, at væmmelig fyr og følgesvendinde nok kan være ligeglad med eget udseende, men blomsterbedet havde jo ikke gjort dem noget. Så vi valgte at gøre kort proces jf. billederne nedenfor.

Ah, det føltes godt. Hvem sagde egeninteresse er noget skidt :-)

Apropos puritanisme

Nazistisk antirygeplakat, set hos Skattetryk

Som Hr. Jensen spurgte mig den anden dag: "Var jødeforfølgelsen det eneste folk ikke kunne lide ved Nazi-tyskland?" Sjovt nok er det aldrig "det samme" når man sammenligner de samme love der bliver indført herhjemme med dem fra dengang. Hvad er det så, der gør forskellen?

Wow, mener du det, Søren Pind?

Politikernes forargelse vil ingen ende tage. De forstår simpelthen ikke, at de danske medier finder det sensationelt, at en voksen mand har dyrket sex med en pige, der stadig skal have skrevet i kontaktbogen, hvis hun ikke skal deltage i idrætstimerne i 9. klasse.

Men Søren Pind tager alligevel præmien for den mest obskure bemærkning. Således citerer Berlingeren ham idag:

Dette er fuldstændig ude af proportioner og det er nypuritanisme af værste skuffe. Pigen er over den kriminelle lavalder og han var ikke hendes lærer! Det er to voksne mennesker, som har været sammen. Det er småborgerlig moral.

Havde hun været mindreårig, havde det været en anden sag. Det var hun ikke og så må folk selv om det. Jeg har allerede sendt ham en mail. Det gjorde jeg samme aften med beskeden om, at det nok skal gå over og at han ikke må træffe beslutninger nu. Hans eget parti har dolket ham.

Det er ubehageligt, at selv tænksomme folk i medierne pisker ting op med enorme omkostninger for offeret. Kofod er fremstillet som en færdig mand og et svin, der har pillet ved en lille pige. Som jeg ser det, så har han ikke gjort noget. Herregud, han er til et kursus og de to har åbenbart haft et eller andet. Og undskyld! Tror man virkelig, at det eneste, der foregår på den slags kursur, er langhåret politisk snak . Der må være grænser for naiviteten.

Man kunne lade citatet stå for sig selv, men jeg kan alligevel ikke lade være...

"Pigen er over den kriminelle lavalder," siger Pind. Betyder det så, at hvis noget er lovligt - så skal man da bare gøre det? Blæse være med om der var en mulighed for, at man rent faktisk, i vores overregulerede samfund, kunne tænke selv og forholde sig til andet end hvad der tilfældigvis er lov og ret.

"Og undskyld! Tror man virkelig, at det eneste, der foregår på den slags kursus, er langhåret politisk snak"...
Dumme, dumme mig. Det er selvfølgelig KLART, at pigens forældre var helt indforståede med, at sex med diverse halvgamle ordførerer fra moderpartiet i en sådan anledning ligesom ligger i kortene. Specielt når der i DSUs interne retningslinier "Sex rigtige om kærlighed" står følgende:

Dansk lovgivning forbyder seksuelt samkvem imellem undervisere og kursister under 18 år. I DSU går vi skridtet videre : Vi accepterer ikke seksuelt samkvem mellem undervisere og kursister - uanset alder. Hvis Amors pile skulle ramme, må man i stedet udveksle telefonnumre og aftale at mødes, når man kommer hjem.

Pinden er naturligvis ikke den eneste forargede politiker. De findes på stribe i samtlige medier idag sammen med et overrend af "kendte kvinder" og andre ligegyldigheder. Der må være skjulte motiver bag alle disse hidsige udmeldinger...

Og så det sidste sure opstød: Hvem sagde nypuritanisme? Det rimer ligesom lidt på rygelov, elite-smiley og ligestillingsbørnebøger. Men lad nu det ligge...

Den eneste, der endnu har sagt et fornuftigt ord om hele denne sag er Tarzan ovre på The Hairpin Bend. Læs hans indlæg her.

Update (det var hurtigt!): Liberalisternes Ungdom gør det også godt her
De har endda døbt begivenheden Påskegate. Genialt.

Kvindekvoter - det kan ikke siges ofte nok i øjeblikket

Min medskyldige, Eva, og jeg har iaften leveret klummen til 180Grader. Atter engang er det kvote-debatten, der tages op, og vi er - ikke overraskende - meget lidt begejstrede for udsigten til en nationalisering af private virksomheders bestyrelser.

Der er heldigvis flere, der siger det i øjeblikket (eksempelvis her og her ), men det kan heller ikke siges ofte nok. Staten bør holde snitterne væk!

Klik her, hvis du vil læse med. Tak.

Hvem laver alt det beskidte arbejde?

Dirty Jobs med Mike Rowe kører lige nu på Discovery. Hvis man fascineres over alle de opgaver, der skal udføres for at få et samfund til at fungere, så er det programmet man skal se.

Idag er Rowe blandt andet på et losseplads og i andre programmer har jeg set ham udvinde salt i en mine og møge gødning på en strudsefarm. Føj for satan, der er nogle mennesker derude, der har nogle møgfarlige og møgbeskidte jobs, der får ens egne dage på kontoret til at ligne en badeferie.

Cool. Kan varmt anbefales. Dirty Jobs info her.

Søren Pind, sociale myndigheder og nul-tolerance

Om drabssagen med det unge avisbud som offer:

Indrømmet, jeg er ikke særligt velbevandret i begreberne indenfor det politiske bureaukrati, og jeg ved nok ikke helt, hvilke opgaver, der hører til i kommune og stat henholdsvis.

Alligevel har jeg frygtløst kastet mig ud i en debat på Søren Pinds hjemmeside, som jeg blev opmærksom på ovre hos Skattetryk.

Egentlig er jeg lidt forvirret over, hvad Søren Pind mener. Han skriver noget om, at han ønsker nul-tolerance, og han bebrejder det "forebyggende arbejde", at det igen kunne gå galt.

Til mit spørgsmål, om ikke Søren Pind selv kunne gøre noget qua sin position i regering (regeringsparti, blev jeg korrigeret), svarer han, at det er Københavns kommunes ansvar.

Her er he-said-she-said tråden (er der nogen, der forstår hans Broken-Window henvisning? Jeg synes ikke, den giver mening...):

Lisbet skrev:
@ Søren. Ok. Betyder det så, at en eventuel nultolerance-politik skal vedtages af KBHs kommune og ikke i folketinget? Og således kun ville gælde kriminelle i KBH?

Søren Pind skrev:
@Lisbeth´; i det forebyggende arbejde - dvs. ikke-politiarbejdet - er svaret ja. Det er kommunens ansvar.

Lisbet skrev:
@Søren. Ja, undskyld jeg fortsætter ud af samme tangent. Men den nul-tolerance politik du efterlyser er vel ret beset ikke forebyggende arbejde men retspolitik. Jeg har lidt svært ved at se, at det er Københavns kommune, der skal sørge for de kriminelles socialisering. Det er jo netop det, der er roden til problemet i første omgang. Opdragelsen må være forældrenes ansvar. Begår man noget kriminelt, så må man straffes - for offerets skyld og i retssikkerhedens navn. Er det ikke netop ideen med den nul-tolerance du efterspørger?

Det kan guddødemig dog ikke altid handle om, hvordan "vi" bedst tager os af de kriminelle... Det er simpelthen bare ikke rimeligt, at vi indretter os sådan.

Når ens lillebror eller mand bevæger sig rundt omkring i eksempelvis nattelivet, er det jo ikke de sociale myndigheder, der gør mig tryg. Det er visheden om en effektiv politistyrke og en retfærdig retspolitik. Når den smuldrer følger angsten. Dem der burde være angste, er dem, som ikke respekterer andre folks liv og helbred. Lige nu er det mest fristende at sige: Stryg de sociale myndigheder og videregiv ressourcerne til politiet, som virker pænt overbelastet i øjeblikket.

Søren Pind skrev:
Du misforstår og formindsker, hvad jeg mener med nultolerance - og hvad den såkaldte "Broken windows theory" siger om det. Det det handler om er at alle leder og kanter af den offentlige sektor og de relevante myndigheder skrider ind overfor enhver associal eller kriminel adfærd, de udsættes for. Se f.eks. denne artikel fra Information om resultaterne på en af de københavnske skoler - http://www.information.dk/156463. Det er ikke nok at indføre nul-tolerance via politiet. Det skal der også! Men det er ikke nok.

Lisbet skrev:
Det er en stærk dame, der beskrives i artiklerne. Det er godt at vide, at nogen tør tage kampen op. Og hun er ikke en del af de sociale myndigheder. Hun er en fantastisk skolelærer. Og hun ville ikke kunne tvinges til den adfærd politisk. Det handler om gode, stærke individer, der træder til, hvor forældrene svigter. Ikke politikere.

Det er nu iøvrigt ikke helt klart i dit indlæg, at det er tiltag som ovennævnte du henviser til - jf. følgende passage:

"Fordi vi ikke vil indføre den nul-tolerance, vi ellers kan se give resultater alle andre steder. Det er enkelt: tre straffelovsovertrædelser, og farvel og tak. Første gang siger det av. Anden gang siger det av av. Og tredje gang gider vi ikke høre efter mere - særlig hvis det drejer sig om voldsforbrydelser. Så kan man overveje den franske model med permanent opbevaring, så længe man er farlig for sine omgivelser, efter endt strafafsoning. For udenlandske statsborgere er kun at sige, at de intet har at gøre her i landet, hvis de begår kriminalitet. "

Det lyder for mig som retspolitik. Og nu skal jeg nok lade dig være... Men tak for svar på tiltale.

Søren Pind skrev:
@Lisbeth: Du har ret i, hun fremstår som en stærk dame. Men tror mig - var dette en fælles tilgang fra de offentlige myndigheder og institutioners side, der dermed jo også faldt naturlig, så ville det ikke kun være en mulighed for stærke og selvstændige personligheder - men for de fleste. Og det er altså der, vi skal hen. Vi kan ikke lade den stærkes ret råde i gaden, i skolen, eller i nattelivet.

Indlægget kan læses her

Så døde han også

Verdens dejligste dreng er død

Jeg kender ham ikke.

Men hver gang, nogen udsættes for denne slags tilfældige vold, må man sørge, fordi det kunne have været hvem som helst. Også en man kender.

Alle mine tanker går til de, der resten af livet skal leve med tabet og med angsten for at miste.

Nyt revolutionerende politikerforslag: Lettere bankskifte for danskerne

Når man nu håbede, at et liberalt parti ved magten ville tage på sig at rydde op i regeljunglen, var det nu ikke så meget bankernes regeljungle man tænkte på. Ikke desto mindre står Venstre klar med endnu et tvivlsomt forslag: Det skal være nemmere for danskerne at skifte bank!

Fra dagens JP, Erhverv & Økonomi, s. 5:

Erhvervsordfører Jacob Jensen siger: "Jo færre barrierer der er for at skifte bank, jo nemmere er det at skifte. Og desto mere skal bankerne arbejde på at holde på kunderne via god service."

Klog betragtning. Meget handelshøjskole-agtig, endda. Men hvorfor skal regeringen blande sig i det?

Jacob Jensen har et helt konkret bud på, hvordan det lader sig gøre. Han foreslår en portal, hvor alle pengeinstitutter skal hente de kontonumre, de tildeler kunderne. På den måde kan man tage sit kontonummer med når man skifter bank. Ligesom med en mobiltelefon. For så skal man ikke tænke på at give besked til Betalingsservice, arbejdsgiver og Skat (er Kristian Jensen mon involveret?).

Det eneste den gode ordfører ikke har et bud på er prisen på de omfattende systemændringer det vil kræve. Og jeg kan heller ikke læse af artiklen, hvem der skal betale for "effektiviseringen" (mulighederne må dog nødvendigvis begrænse sig til forbruger eller skatteyder).

Finansrådets formand understreger, at det vil være meget dyrt og at tanken er helt uoverskuelig. Hvilket man godt kan sætte sig ind i, når man tænker på, hvor kompliceret de her bankers it-systemer i forvejen er, og hvor mange regler og krav der er til sikkerhed etc.

Men Jacob Jensen synes at det ville være godt at øge konkurrencen. Og det allestedsnærværende Forbrugerråd har da også fundet frem til, at 19% af danskerne oplever at den største hindring for bankskift er, at det er for besværligt og tidskrævende. Den konkrete teknologiske løsning har de dog ikke noget bud på, da "vi ikke har ejerskab til systemerne." Men de hæfter sig ved, at det virker i Sverige. Ja, det gør skattelettelserne også, men det er der ikke nogen, der taler om. Og kvindekvotelovgivningen virker i Norge, men det er sjovt nok fordi virksomheder bliver tvangsopløst, hvis ikke de makker ret.

Helt ærligt. Skulle de politikere ikke tage at koncentrere sig om at effektivisere i egne rækker, før de blander sig i alle andres sager. Lettere bankskifte "for danskerne"... Mage til ligegyldighed skal man da lede længe efter.

En sjældent hørt stemme i debatten om kreditkrise

Sikke et fornuftigt indspark fra Børsen, der her citerer Jim Rogers i et interview fra CNBC (stavefejl er journalistens egne):

"Jeg vil fjerne centralbanken og fyre chefen," siger Jim Rogers til CNBC.
Rogers kritik er afledt af Bernankes politik med at pumpe billige penge ind i fiansmarkedet i et forsøg på at afbøde de værste følgevirkninger af den finansielle subprime-krise.

"Uden den amerikanske centralbank ville vi ikke have nogen til at trykke penge, vi ville ikke have inflation i landet, og vi ville ikke hav set dollar kollapse,"
...
Rogers mener ikke, at det er Bernankes job at overtage risici fra aktørerne i finansmarkedet, og ved at låne meget store summer ud med lav sikkerhed som modkrav, giver USA's centralbank en håndsrækning til markedet.
...
"En recession kan rent faktisk være en god metode til at få ryddet op i økonomien. At prøve at undgå en recession kan rent faktisk forværre den," siger Jim Rogers.

Bonusvideo med Jim Rogers om FED og Ron Paul herunder:

I en nøddeskal

...det unikke ved Vesten og Danmark er faktisk ikke, at folket styrer. Det har folket til alle tider gjort de fleste steder i verden. Magthaverne kan ikke i længden regere hen over hovedet på en majoritet i samfundet, for magthaverne er så få, mens majoriteten er så mange. Det særligt vestlige, og det, der har gjort vores del af verden til den mest succesrige, er netop, at der sættes grænser for majoritetens styre af hensyn til den enkeltes personlige frihed.

Fra dagens leder på 180Grader om demokratikanonen: Frihed er vigtigere end demokrati

Tid til eftertanke

Nu MÅ der ske noget. Ikke? Vi er verdensmestre i skat. Med en borgerlig regering. Og en skatteminister der foregiver at ville befri Robin Hood fra sit rådne image. Men det er jo blot en lille del af fadæsen. Værre er det totale fravær af en intellektuel indsats fra regeringens side for at give ansvaret tilbage til borgeren.

Det er naturligvis en gammel diskussion, og man skal være svært naiv for ikke endnu at have forstået at løbet nok er kørt. Ikke desto mindre var det på mærkværdig vis en befrielse at læse kronikken: Lukketid for borgerligheden af Søren Hviid Pedersen, Lektor ph.d., Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Kronikken tager udgangspunkt i den konservative tænker Michael Oakeshotts to måder at forstå staten og dens rolle. Herunder udvalgte passager.

Med den borgerlige regering har vi oplevet et veritabelt skrækkatalog af love og lovinitiativer. Lad mig i flæng nævne en stadig eksisterende høj skatteprocent, visitationszoner, øget elektronisk overvågning, hjemsendelse af mennesker uden en retskendelse over til mere subtile Big Brother-tiltag så som detailregulering af universiteter, hjemmehjælp og folkeskolen helt ned til individniveau. Der burde være nok at tage fat på for de borgerlige partier.

...

En måde at forstå staten og dens formål på er, at betragte staten som noget, der er formålsstyret. Med det menes der, at staten har et bestemt ideal, den forfølger. Dette ideal kan i princippet være alt muligt, den rette religiøse tro, det kommunistiske samfund eller social retfærdighed. Netop dette sidste ideal er, om noget, omdrejningspunktet for vores egen velfærdsstat. I den udstrækning at staten er formålsstyret, bliver borgernes rolle at forfølge eller opfylde dette formål. Borgernes værd bliver derfor målt i relation til, hvorledes de opfylder eller bidrager til statens formål.



Det helt afgørende problem for Oakeshott var, at denne statsform ikke respekterer menneskets frihed. For Oakeshott er mennesket frihed. Hvad menes der med det? Der menes, at mennesket grundlæggende er frihed, fordi mennesket er karakteriseret ved en afgørende og grundlæggende evne. Denne evne er, at vi som mennesker potentielt set handler og agerer på baggrund af vores samvittighed. Vi handler på baggrund af intelligente overvejelser over, hvad vi bør gøre, og herefter handler vi i overensstemmelse med disse overvejelser. Problemet med den formålsstyrede stat er, at den separerer dette led mellem samvittighed og handling, idet staten på forhånd dikterer for os, hvorledes vi bør handle. Den stat, der er formålsstyret, er jo netop karakteriseret ved på forhånd at have defineret, hvad samfundet og borgerne skal stræbe efter. Borgerne bliver ikke selvstændige og frie mennesker, men bliver undersåtter, hvis eneste formål det er at opfylde statens formål. Det helt afgørende problem er, at vi netop ikke kan undslippe statens autoritet. Vi er tvunget til at acceptere statens autoritet, selvom staten forfølger mål, som den enkelte borger overhovedet ikke sympatiserer med. En forening eller virksomhed har bestemte formål, men såfremt vi er uenige med disse formål, ja, da har vi som borgere muligheden for at trække os tilbage og undlade at være medlem eller ansat. Sådan forholder det sig netop ikke med staten. Vi kan ikke umiddelbart unddrage os statens autoritet.

...

Er det virkeligt en borgerlig regerings opgave at undergrave borgernes frihed? Svaret burde være et entydigt nej! Det er ikke fordi der er mangel på mulige alternativer til velfærdsstaten. Også her er Oakeshotts forfatterskab ganske relevant og berigende for tænksomme borgerlige.



Hvad er Oakeshotts alternativ så til denne formålsstyrede stat? Det er netop det modsatte. Det er den borgerlige retsstat, hvis eneste funktion er at opretholde loven således, at den enkelte borger kan forfølge sine private mål og interesser. Statens opgave er netop ikke en forfølgelse af substantielle formål, men har udelukkende en ren formel karakter. Hvad vil det sige? Det vil sige, at statens opgave bliver at opretholde et retsligt system, der tillader borgerne størst mulig frihed. Politikken har en formel karakter, der udelukkende består i at skabe de juridiske forudsætninger for borgernes selvvalgte handlinger. Der skal ikke herske tvivl om, at denne stat ikke kan være en socialdemokratisk velfærdsstat. Staten er både bundet og begrænset. Bundet i kraft af at den skal være en retsstat, der netop forfølger bestemte procedurer og begrænset i kraft af, at staten udelukkende skal opretholde loven, der sikrer borgerne størst mulig handlefrihed. Konsekvensen af dette er, at borgerne nyder den frihed, der er uløseligt forbundet med det at være et menneske og samtidig respekterer andres ret til det samme. Her er det ikke muligt, under dække af social retfærdighed eller forblommede vendinger om solidaritet, at undertvinge borgerne til at være undersåtter, eller instrumenter, for andres værdier og moralske opfattelser. Borgerne skal ikke være hinandens skæbne eller ansvar men gøre plads til, at man frivilligt kan nyde hinandens selskab uden at være underlagt tvang. Borgerne er indenfor denne retsstat frie borgere, der har mulighed for at kunne forme deres liv efter deres egen samvittighed. Borgerne har med andre ord mulighed for at kunne agere som voksne ansvarlige mennesker, der påtager sig et personligt ansvar.

Jeg håber regeringen læser den. Og forstår den.

Jagten på kapitalfondene

SF stiller nu skattekommissionen tre konkrete forslag, der skal få kapitalfondene til at betale mere i skat og umuliggøre, at man flytter midler til de såkaldte skattely.

Det er en pudsig alliance det her. Kristian Jensen -- SF -- Poul Nyrup. Det er meget, meget svært at se en forskel på intentionerne. Der er muligvis nuanceforskelle i ønskerne til at begrænse kapitalisternes udfolden, men ikke noget, der tegner konkrete streger i sandet, som adskiller liberale fra socialdemokrater fra socialister.

Gad vide, hvad modstanden bunder i. Ikke fordi den er så svær at gennemskue fra folkesocialisternes vinkel, men de andre...

For en del år siden, skrev Harvard professor Michael C. Jensen om erfaringer med de såkaldte LBOs i USA. LBOs er leveraged buy-outs, altså den metode med høj gearing, som fondene anvender til overtagelse. Der sker typisk en afnotering af børsen med deraf følgende privat ejerskab i en periode, og senere foretages en ny børsnotering så. Jensen beskrev metoden, som en mulig ny organisationsform præget af et aktivt lederskab - altså en overordnet positiv ændring.

Det er interessant. For når vi taler innovation gælder begrebet, ifølge eksempelvis Schumpeter, ikke kun produkter, men også organisationsformer. Og innovation kan vi jo godt lide. Innovation er et buzzword. Med god grund. For det er netop innovationen, der bringer os videre i vores vækst og velstand.

Men innovation er vel også skræmmende. Det er et "live-and-let-die"-koncept, eller hvad Schumpeter kalder Creative Destruction. Det nye udraderer det gamle. Og det er aldrig sjovt at lade noget forgå - det kan se skrapt ud undervejs. Og som politiker vil man sandsynligvis altid have 1) et behov for "at gøre noget" og 2) opportunistiske hensigter, som medfører, at man gør hvad man kan for at kapitalisere på forandringerne.

Kapitalfonde er ubehagelige for politikere, fordi den proces de sætter igang, typisk involverer effektivisering og omstrukturering. Det kan betyde fyring af medarbejdere og omlægning af finansiering der leder til lavere skattebetaling. Men her fristes man til at spørge, hvad med "that which is not seen"? For hvordan var disse virksomheders skæbne forløbet, hvis IKKE en fond havde overtaget?

Når kapitalfonde overtager er det typisk fordi, der er en gevinst at hente - der findes altså et "market for corporate control", igen med Jensens ord. Så snart nogle slækker på virksomhedsdriften, vil andre kunne se en fordel i at overtage. Det er ikke ensbetydende med, at alle kapitalfonde gør det godt. Men de har meget at vinde ved at gøre det. For det er jo dét de lever af.

Det er selvfølgelig uvist, hvordan virksomhederne ville klare sig, hvis IKKE en kapitalfond havde overtaget. Men mon ikke sandsynligheden er, at effektiviseringen måtte komme før eller siden?

Jeg ved det ikke, men diskussionen om kapitalfonde er fantasi- og visionsløs. At SF ønsker hårdere beskatning, kan ikke undre. Det er jo selveste kapitalisterne de her får ram på, og det er det de skal, som socialister. Jeg håber, at SF kæmper forgæves, og at Kristian Jensen strammer op på sine noget slatne liberale holdninger. Uden kapitalister, ingen entreprenører. Uden entreprenører, ingen innovation. Uden innovation, ingen udvikling.

Hvem var det nu, der var reaktionær?

Det Kristian Jensen burde have sagt om Robin Hood...

Dette sagde han. Dette burde han have sagt:

“… I’ve chosen a special mission of my own. I’m after a man whom I want to destroy. He died many centuries ago, but until the last trace of him is wiped out of men’s minds, we will not have a decent world to live in.”
“What man?”
“Robin Hood.”
…
“It is said that he fought against the looting rulers and returned the loot to those who had been robbed, but that is not the meaning of the legend which has survived. He is remembered, not as a champion of property, but as a champion of need, not as a defender of the robbed, but as a provider of the poor. He is held to be the first man who assumed a halo of virtue by practicing charity with wealth which he did not own, by giving away goods which he had not produced, buy making others pay for the luxury of his pity. He is the man who became the symbol of the idea that need, not achievement, is the source of rights, that we don’t have to produce, only to want, that the earned does not belong to us, but the unearned does. He became a justification for every mediocrity who, unable to make his own living, has demanded the power to dispose of the property of his betters, by proclaiming his willingness to devote his life to his inferiors at the price of robbing his superiors. It is this foulest of creatures – the double-parasite who lives on the sores of the poor and the blood of the rich – whom men have come to regard as a moral ideal. And this has brought us to a world where the more a man produces, the closer he comes to the loss of all his rights, until, if his ability is great enough, he becomes a rightless creature delivered as prey to any claimant – while in order to be placed above rights, above principles, above morality, placed where anything is permitted to him, even plunder and murder, all a man has to do is to be in need. Do you wonder why the world is collapsing around us? That is what I am fighting, Mr. Rearden. Until men learn that of all human symbols, Robin Hood is the most immoral and the most contemptible, there will be no justice on earth and no way for mankind to survive.”

Det er selvfølgelig Ragnar Danneskjöld, der har æren for ovenstående passage fra Ayn Rands Atlas Shrugged. Skal jeg vælge mellem helteskikkelserne fra bogen, er han sandsynligvis min yndling. Den primære årsag til dette er, at han GØR noget. Noget der for nogle faktisk kan lade sig gøre i den virkelige verden.

Kristian Jensen gør det ikke. Han siger det heller ikke. Og han er muligvis den af os, der har den mest oplagte mulighed. Istedet vil han "redde" Robin Hood. Han har selv forelsket sig i redder-mentaliteten, som myten foreskriver og venstrefløjen forguder. Men han begår nøjagtig den samme fejl: Han gør det ufortjent og på andres bekostning.

Robin Hood ville ikke være venstremand, som Kristian Jensen tror. Han ville være Danneskjöld. Han ville ikke være politiker, han ville være en handlingens mand. Han ville ikke leve et dobbeltliv, hvor han sagde ét og gjorde et andet.

Hvis Kristian Jensen virkelig ville vinde sin kamp for den ægte Robin Hood, er der kun én eneste ting, han burde at gøre. Han burde gøre som Danneskjöld.

Vildledningen fortsætter - madministeren er på sagen

Jeg læser til min store forargelse i Politiken at:

Ifølge Børsen FødevareSundhed sælger Aldi for eksempel en Knase Müsli. Udover, at der ligger en slank kvinde og tager mavebøjninger med kig til bart maveskind, så er der også afbildet æbler, jordbær, kirsebær og hindbær på pakken.

Problemet er bare, at der ifølge varedeklarationen ikke er skyggen af disse frugter i produktet. Til gengæld er myslien fuld af fedt og sukker.

Thank heaven, for vores madminister:

»Det lyder helt klart som vildledning, så det er et produkt, jeg vil have Fødevarestyrelsen til at kigge på, for man må ikke vildlede forbrugeren. Det er en åbenlys sag for Fødevarestyrelsen«, siger Eva Kjer Hansen (...)

Jeg vil naturligvis fluks kontakte hende og bede hende kigge BUKO's rejeost godt efter i sømmene. Jeg er nemlig helt sikker på, at jeg aldrig har set en reje i den, og føler mig egentlig godt og grundigt vildledt, nu jeg tænker over det.

Studenteroprør på 180

Idag bringer 180Grader en klumme af selveste mig. Den handler om et studenteroprør med GAIN i spidsen, og om hvad alle vi af proletarisk oprindelse dog skal gøre uden en offentligt finansieret videregående uddannelse. Læs den her

Send skatteministeren på ferie

Er Kristian Jensen på crack? Manden er jo sprængfyldt med gode ideer i øjeblikket - han er simpelthen skatteministeren, der aldrig sover!

Ifølge Erhvervsbladet:

Køb et klippekort til din gulpladebil og få lov til at bruge den privat en dag eller to. Sådan kan et af tilbuddene fra skatteminister Kristian Jensen (V) komme til at lyde.

Kristian Jensen kæmper i øjeblikket for at finde ud af, hvordan junglen af gulpladeregler kan blive mere enkle.

Hvis man må tillade sig at komme med et forslag, der er så såre simpelt, at Kristian Jensen vil græde sig i søvn:

Fjern bilafgifterne

Bill Clinton: If you elect me

Hvem er det egentlig der stiller op. Se denne video - man kan godt blive i tvivl:

(link - jeg har fjernet videoen, den larmer og kan ikke stoppes)

I virkeligheden taler han jo bare, som om han var Hillary, men som det berettes her, kan det godt blive lidt forvirrende, hvis man lige hoster på det forkerte tidspunkt...

Fra Breibart.tv via Boortz med lidt hjælp fra ABC's Political Punch blog.

Smørkrig eller politisk nedsmeltning - bedøm selv

Nogle gange må man bare undre sig.

Nu er der smørkrig. Hvordan er det kommet så vidt? Var der ingen, der så det komme? Er så drastiske metoder virkeligt nødvendige? Taler vi her om et berettiget angreb på smørbart? Er der nogen vej tilbage? Måske vinder Mejeriforeningen krigen, men taber den forbrugerfreden?

Erhvervsbladet beretter fra et af verdens smeltende brændpunkter:

Konflikten mellem margarineproducenterne og Mejeriforeningen om brugen af det kendte mærke »Lurpak« tager nu fart på Christiansborg, hvor Margarineforeningen har fået politikerne til at gribe ind i striden om, hvorvidt Arla må bruge mærket »Lurpak« på andre produkter end rene smørprodukter.

Sammen med Socialdemokraterne og SF vil Dansk Folkeparti nemlig have fødevareminister Eva Kjer Hansen til at gribe ind over for brugen af det kendte mærke på blandingsproduktet »Lurpak Smørbar.«

»Folk tror, at de køber rent smør, for alle forbinder Lurpak-mærket med rent smør. Det fremgår ikke tydeligt, at det er et produkt, som består af både mælkefedt og rapsolie, siger fødevareordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.

De tre partier - der får opbakning fra både Landbrugsrådet og Forbrugerrådet - vil i ugens løb i Fødevareudvalget præsentere ministeren for en beretning og pålægge hende at gribe ind mod Arlas brug af mærket.

Privatisering af skatteinddrivelse

Man skulle tro at en liberal skatteminister i administrationen af en socialdemokratisk velfærdsstat havde bedre ting at tage sig til end at privatisere skatteinddrivelsen.

Men ikke Kristian Jensen. Det er som om, at hver dag med ham i spidsen er en ny 1. april.

Nu foreslår manden tilsyneladende at private virksomheder skal agere vagthunde imod leverandører der ikke betaler a-skat. En form for udlicitering kan man vel konkludere. Bare ærgerligt at man som virksomhed ikke kan takke nej til opgaven, da den er uddelt af tvangsmonopolet. Og hvor belejligt at Kristian Jensen jo lige kan inddrive den manglende a-skat hos den købende virksomhed, hvis vagthunde-tjansen ikke passes.

Man må håbe at andre partier end DF sætter sig imod. Men det nok for optimistik at tro på. Hvis Kristian Jensen endnu ikke har fattet, at den eneste måde at komme sort arbejde til livs er at nedsætte skatten, så er det nok ikke den sidste af denne slags aprilsnar, vi kommer til at se fra hans side.

Jeg vil tillade mig at udråbe et stille hurra for det faktum, at skattesvindlen faktisk er stigende i DK. Men jeg må ikke råbe for højt. Ministeren har store ører, og hvem ved, hvad han finder på næste gang.

Hvis ikke det var skræmmende på sådan en fascistisk-agtig måde, så ville det næsten være komisk.

Villy på død line

Deadline kan dog til tider være en fornøjelse ud over det sædvanlige. Iaften fik Villy sørme svar på tiltale, da journalisten spurgte ham, hvorfor han ikke havde fordømt ungdomshusoptøjerne, når nu han var ude efter Hizb ut-Tahrir i så stærke vendinger.

Journalisten uddybede endda og fremhævede, at den væsentligste forskel på de to sager var, at HUT's demo havde været fredelig, mens "de autonomes" var voldelig. En hårdt prøvet Villy forsøgte sig noget med, at HUT jo er anti-demokratiske og derfor skal fordømmes, men heldigvis var journalisten forberedt og måtte huske folkesocialisten på, at anarkister nu altså heller ikke er demokrater.

Så skulle Deadline også lige høre, om ikke Villys opfordring til anti-demokraterne om at rejse tilbage til de religiøse diktaturer svarer til tidligere tiders opfordring til planøkonomer om at rejse til DDR. "Nu har jeg jo aldrig tilhørt den planøkonomiske del af venstrefløjen...", var hvad Villy kunne mønstre i den forbindelse.

Og så sattes prikken over i'et, da det blev påpeget, at Villy sågar havde ønsket et nyt ungdomshus, hvortil Villys desperate svar blev noget i retning af "Jamen, det var jo for at stoppe volden".

Ellers havde krammebamsen fra SF ikke mange esser i ærmet, men det var nok også godt det samme.

Tak, det var en lettelse. Som at skrige af sine lungers fulde kraft. Ren terapi. Absolut seværdigt. Deadline iaften, den 25. februar kl. 22.30. Skal opleves.

Dagens læseraktiveringsspørgsmål: Hvis man som socialist ikke ønsker planøkonomi, som Villy tilsyneladende ikke gør, hvilken slags økonomi ønsker man så? Tak for venlig deltagelse.

Apati

KapitaLisbet er forsømt i øjeblikket, og det er egentlig nok fordi jeg lider af en eller anden form for liberal apati. Måske har jeg opbrugt min kvote af ”hidsen-sig-op” eller også virker kampen bare tabt på forhånd. Det er der andre der har syntes før mig, som har opgivet at blogge af samme årsag. Desværre. Men jeg fortsætter, på trods af ligegyldigheden.

Der er nu ellers rigeligt at tage fat på, men det er sgu bare som om, at tingene går den gale vej.

Hvad foregår der eksempelvis oveni pæren på designerne af et energiforlig, hvor vi ikke blot skal bruge mere ”bæredygtig” energi, men mindre energi ialt. Connie var bare så entusiastisk og glødende igår på TV, at man ikke engang gider. Åh, de små politisk korrekte glæder. Screw it, om det fører til økonomisk afmatning, eller hvilke andre uforudsete konsekvenser det nu måtte få. Erhvervslivet er med, for det er totalt på mode at være grøn, så det kan ikke gå helt galt.

Og hvorfor skal klimaforandringer blandes ind i alt, der foregår på en TV skærm? Forleden kunne man endelig høre rapporteret, at når Grønland har usædvanligt kolde vintre, så har Danmark varme vintre. Og det er tilfældet i år som sidste år. Faktisk er der mere is på Grønland, end der vist har været i 15 år. Men vejrmanden skyndte sig, at forsikre os om, at det altså ikke betyder at klimaforandringerne er afblæst. Uha, den nyhed ville også have været svær at sluge, lige der over aftenkaffen og hindbærsnitten. Vi skal jo altså bruge en fælles fjende, så vi har noget at stå sammen om. Og den kan man ikke sådan lige eliminere ved en opremsning af hårde, kolde fakta.

Så kunne man jo egentlig også godt hidse sig lidt op over balladen med de sociale tabere på Nørrebro. Dem der ikke rigtig kan beslutte sig for, hvorfor de sætter ild til ting, men godt kan blive enige om at gøre det, og godt kan lide at komme på fjernsyn. Men man bliver sgu lidt træt af de evigt forstående journalister, der lige skal høre, hvad det nu er for nogle manglende ”tilbud”, der gør at de keder sig. Måske kunne de nemlig lige naile det der emne, som de kunne viderebringe til en politiker, der kunne sige, at det ville han/hun straks gøre noget ved. Og så havde man ligesom gjort noget vigtigt med sit fag. Druknet - i hvad der ligner en blanding af multikulturel forståelse og håbet om at gøre en forskel - er ligesom alle de kritiske spørgsmål, som jeg troede journalister kunne huske at stille, selv hvis man ringede og vækkede dem midt om natten. Og man bliver fandme også træt af såkaldt Radikale, der synes at vi simpelthen bare ikke uddanner integrationspersonalet godt nok. Skal vi uddanne dem som politifolk, eller hvad er det der virker? Det ville da være radikalt i ordets egentlige forstand.

Hvornår fatter folk, at multikulturel ikke er det samme som at acceptere mennesker PÅ GRUND AF hudfarve. Hvis man gør det, er man jo bare en slags sofistikeret racist. Når man kan hitte ud af, at acceptere folk for de mennesker de er og det de står for, ikke for hvad farve de har, så kan man lege multikulturel med de store drenge. Og så kan vi – på tværs af farve – blive enige om, at når man ødelægger og sætter ild til andre folks ting, så er det dårlig opførsel PÅ TRODS af farve. Og er man vitterligt blevet ydmyget af politiet, så kan man nok blive grebet af afmagt, men der er absolut ingen sammenhæng med at udøve vold mod uskyldiges ejendom. Så skal man prise sig lykkelig for at bo i et land, hvor man har den frie presse og retten til en advokat, så man kan forsvare sig mod uretfærdighederne.

Apropos den frie presse kan man glæde sig over, at den danske presse ikke startede et nye internt slagsmål i forbindelse med Kurt Westergaard-truslen. Men øv bøv, hvor er det ynkeligt at se eksempelvis selvfede Jonathan Spang i Lorry forsøge at definere grænsen for at ”gøre grin med andre” for derved ligesom at hæve sig over de, der ved at gøre så stort et nummer ud af ytringsfriheds-vinklen på tegningerne, ligesom er med til at gøre det hele til så stort et issue. Jeg er sikker på, at han som erklæret ateist er et stort idol for de kristne, der skal ind at se hans forestilling om Biblen i et mix af rap og stand-up comedy. Og jeg er sikker på, at han naturligvis altid har formået at finde ytringsfrihedsgrænsen i sin egen stand-up og hvis ikke, og hvis det udviklede sig til at en verdensomspændende krise, så ville han sikkert stå klar med en regeringsundskyldning og pulverslukker til verbal og fysisk brandtæmning.

Ytringsfriheden er ikke en særlig forfinet ting, uanset hvor meget man ville ønske det. Mange mennesker siger rigtig meget lort, og heldigvis har de lov til det. For hvis ikke, så betød det måske, at man heller ikke selv kunne vrøvle som man ville. Og det er værd at forsvare!

Jeg forventer, at ingen læser disse sidste sætninger. Min apatiske tilstand forvandlede sig til et overflødighedshorn af udtryk om indtryk fra de seneste uger. Jeg synes, det har været en periode med den reneste følelse af afmagt. Det eneste lyspunkt er, at slikbutikken ved Nørreport, som snart lukker, stadig sælger de salmiakskumfiduser, jeg elsker. Så dem har jeg købt 200 gram af, som jeg vil fortære i løbet af de næste par dage. (De bliver nok snart ulovlige. Det er trods alt salmiak.)

God weekend.

Crime Scene

Set i Atlanta Hartsfield-Jackson lufthavn. I vinduet var et skilt med oplysning om, at ejerne ikke havde betalt skat.

Minnesotans 4 Global Warming

HT: Newsbusters.org

Sådan stemmer Handelshøjskolen i København

Herunder copy-paste af afstemning på Handelshøjskolens hjemmeside pt.:

Poll

Hvem håber du bliver USAs næste præsident?
Hillary Clinton: 877

Barack Obama : 1372

John McCain: 169

Antal stemmer ialt: 2418

Interessant. Men måske ikke så overraskende. Det hænger eventuelt sammen med mediedækningen?

Dødsafgifter

24timer har idag en artikel, hvor flere eksperter udtaler sig om, hvordan de høje afgifter på sikkerhedsudstyr til biler koster menneskeliv. Danskerne kører nemlig rundt i veteranbiler - det behøver man ikke læse avisen for at vide - og det er sørgeligt. Flere anbefaler at nedsætte afgifterne, og en enkelt klarsynet ekspert foreslår sågar at fjerne dem, punktum.

Det rationelle menneske behøver ikke en eksperts velsignelse for at argumentere for en afgiftsreduktion. Men her giver udtrykket "Live free or die" for alvor mening. Hvilken tarvelig centraladministration, der ofrer menneskeliv for skatteindtægter!

Udover det åbenlyst retfærdige i at ændre afgiftspolitikken, er det klart, at det kunne gavne vores lille, mavesure land at nedsætte (FJERNE) bilafgifterne. At undgå ydmygelsen ved at aflevere 180% i afgifter til skattefar, der i forvejen HAR indkasseret alt mellem 50 og 63% af de midler, køberen betaler med, er kun ekstra bonus i dette tilfælde, hvor en grådig og uretfærdig skattepolitik sågar har fatale konsekvenser.

Superbowl million-industri

På min vinterferie fik jeg mulighed for at se mit første Superbowl i realtime, hvor det faktisk lykkedes mig nogenlunde at begribe reglerne. Og det var jo en sindsygt spændende kamp!

Sidst jeg så en Superbowl i USA, var det for reklamernes skyld... Med god grund skal det siges! Der bliver brugt millioner af dollars på køb af reklamespots - i år gik de for priser helt op til $3 mio.. Og det er en slags mesterskab i sig selv for reklamebureauerne, at lave årets bedste Superbowl reklame.

Måske er der ræson i at fyre godt med de grønne af på denne slags annoncering, måske er der ikke. Hvorom alting er, så blev dette års Superbowl det andet mest sete amerikanske TV program nogensinde, kun overgået af det sidste afsnit af MASH tilbage i firserne.

Og der var også mange gode reklamer i år. Mine yndlings følger nedenfor. (Også Victoria's Secret reklamen, men det er mest for eventuelle mandlige læseres skyld. Personligt havde jeg forventet mig lidt mere af den.)

God fornøjelse!

Den gustne


FUNny!


Den søde


Den sjove på den lettere irriterende måde


Til kvinderne


Og til mændene...


Se alle million-reklamerne her

Er Ezra Levant og Western Standard entitled to their opinion?

Ezra Levant fra canadiske Western Standard valgte i februar 2006 at bringe Muhammed tegningerne fra Jyllandsposten. Som resultat er der blevet indgivet klage til Albertas Menneskerettighedskommission - klager der ledte til, at Levant skulle stå skoleret og redegøre for hans valg. Det gjorde han så på genial vis med en fremragende opening og svar på diverse bureaukratiske spørgsmål.

Der er 6 videoer ialt på YouTube. Se dem alle - her er blot en teaser:

You're entitled to your opinion

HT: LGF