Elsparefondens nyeste påfund er hyklerisk propaganda af værste skuffe. Med kampagnen
Langt ude i skoven kapitaliserer den ”uafhængige statsinstitution” aldeles åbenlyst på børnesangen med samme ordlyd. Lur mig om ikke mangt et børnehavebarn tuller rundt nu og synger om CO2 og energibesparelser med billeder af ensomme isbjørne på nethinden. Reklamen anvender samme skræmmetaktik, som klimaalarmisterne har for vane. Alarmismen minder mest af alt om en totalitær politisk ideologi eller en overnaturlig trosretning, der sigter mod primitivisme, og statslige institutioner bør holde sig fra at bruge skatteydernes penge på at udbrede den. At man ligefrem går i børnehøjde for at fremme budskabet er foragteligt. Forbrugerstyrelsen oplyser i øvrigt at: ”
Loven forbyder ... markedsføring rettet mod børn og unge, der opfordrer til eller benytter sig af ... frygt eller overtro.” Overholdes den lov? Hvis ikke det var fordi, styrelsen har samme adresse som Elsparefonden, kunne det være, at den ene ”uafhængige” institution ville tage sig kærligt af den anden. Men det ville nok være for langt ude i skoven.
Indsendt som debatindlæg til Politiken - tror I de æder den?Her er til venlig info teksten (kopieret fra kampagnens
hjemmeside) til sangen, som bruges i reklamefilmen (Elsparefonden kalder det selv en reklamefilm, så glem alt om "folkeoplysning" og så videre...):
Melodi: Langt ude i skoven
El-apperater har vi mange af
Aldrig er der blevet spildt så meget strøm
Som kommer fra et elværk
som fyrer kul af
som laver sort røg
med CO2 i
som varmer kloden
som i et drivhus
så man må køles
af airkondition
Som bruger endnu mere strøm...
Det er sgu da langt ude i skoven
5 kommentarer:
Giv de unge mennesker den her at kigge på / lytte til!
Imagine There's No Global Warming
http://www.youtube.com/watch?v=TF5F6eYho8U
Hej Lisbeth,
Mange tak for dit yderst vedkommende indlæg. Jeg har selv siddet og krummet tæer, hver gang jeg så denne propagandafilm i tv. Det er vigtigt at den slags bekæmpes med næb og klør.
Tak!
Jeg tænkte mig at jeg ville lave en facebook gruppe imod denne propagandafilm, og ville høre om jeg måtte sakse teksten i dit indlæg, til brug i gruppen (med henvisning selvfølgelig). Er det ok med dig?
Jan: Selvfølgelig - brug, hvad der bruges kan...
Balder: Jep, M4GW er den sjoveste græsrodsbevægelse der findes. Tjek deres hjemmeside også, mange gode ting...
Det er ikke kun børn det går ud over. Jeg er lige på nippet til at få den møgsang på hjernen hver gang jeg ikke når at slukke for lyden i tide..
Men det værste er nu alligevel at de ansatte på kanalerne uden tvivl sidder og synger med.
Jeg mindes et indslag om en mand som ville ro i kajak fra Norge til Nordpolen for at "skabe awareness om klimaforandringerne". Indslaget cirkulerede flittigt på TV2 News uden på noget tidspunkt at blive fulgt op af facts som "de sidste ti år har der ikke været temperaturstigninger" eller "i samme takt som Nordpolen smelter, tager Sydpolen på". Man burde da ellers mene at det var relevant info i den sammenhæng.
Send en kommentar