Tid til eftertanke

Nu MÅ der ske noget. Ikke? Vi er verdensmestre i skat. Med en borgerlig regering. Og en skatteminister der foregiver at ville befri Robin Hood fra sit rådne image. Men det er jo blot en lille del af fadæsen. Værre er det totale fravær af en intellektuel indsats fra regeringens side for at give ansvaret tilbage til borgeren.

Det er naturligvis en gammel diskussion, og man skal være svært naiv for ikke endnu at have forstået at løbet nok er kørt. Ikke desto mindre var det på mærkværdig vis en befrielse at læse kronikken: Lukketid for borgerligheden af Søren Hviid Pedersen, Lektor ph.d., Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Kronikken tager udgangspunkt i den konservative tænker Michael Oakeshotts to måder at forstå staten og dens rolle. Herunder udvalgte passager.

Med den borgerlige regering har vi oplevet et veritabelt skrækkatalog af love og lovinitiativer. Lad mig i flæng nævne en stadig eksisterende høj skatteprocent, visitationszoner, øget elektronisk overvågning, hjemsendelse af mennesker uden en retskendelse over til mere subtile Big Brother-tiltag så som detailregulering af universiteter, hjemmehjælp og folkeskolen helt ned til individniveau. Der burde være nok at tage fat på for de borgerlige partier.

...

En måde at forstå staten og dens formål på er, at betragte staten som noget, der er formålsstyret. Med det menes der, at staten har et bestemt ideal, den forfølger. Dette ideal kan i princippet være alt muligt, den rette religiøse tro, det kommunistiske samfund eller social retfærdighed. Netop dette sidste ideal er, om noget, omdrejningspunktet for vores egen velfærdsstat. I den udstrækning at staten er formålsstyret, bliver borgernes rolle at forfølge eller opfylde dette formål. Borgernes værd bliver derfor målt i relation til, hvorledes de opfylder eller bidrager til statens formål.



Det helt afgørende problem for Oakeshott var, at denne statsform ikke respekterer menneskets frihed. For Oakeshott er mennesket frihed. Hvad menes der med det? Der menes, at mennesket grundlæggende er frihed, fordi mennesket er karakteriseret ved en afgørende og grundlæggende evne. Denne evne er, at vi som mennesker potentielt set handler og agerer på baggrund af vores samvittighed. Vi handler på baggrund af intelligente overvejelser over, hvad vi bør gøre, og herefter handler vi i overensstemmelse med disse overvejelser. Problemet med den formålsstyrede stat er, at den separerer dette led mellem samvittighed og handling, idet staten på forhånd dikterer for os, hvorledes vi bør handle. Den stat, der er formålsstyret, er jo netop karakteriseret ved på forhånd at have defineret, hvad samfundet og borgerne skal stræbe efter. Borgerne bliver ikke selvstændige og frie mennesker, men bliver undersåtter, hvis eneste formål det er at opfylde statens formål. Det helt afgørende problem er, at vi netop ikke kan undslippe statens autoritet. Vi er tvunget til at acceptere statens autoritet, selvom staten forfølger mål, som den enkelte borger overhovedet ikke sympatiserer med. En forening eller virksomhed har bestemte formål, men såfremt vi er uenige med disse formål, ja, da har vi som borgere muligheden for at trække os tilbage og undlade at være medlem eller ansat. Sådan forholder det sig netop ikke med staten. Vi kan ikke umiddelbart unddrage os statens autoritet.

...

Er det virkeligt en borgerlig regerings opgave at undergrave borgernes frihed? Svaret burde være et entydigt nej! Det er ikke fordi der er mangel på mulige alternativer til velfærdsstaten. Også her er Oakeshotts forfatterskab ganske relevant og berigende for tænksomme borgerlige.



Hvad er Oakeshotts alternativ så til denne formålsstyrede stat? Det er netop det modsatte. Det er den borgerlige retsstat, hvis eneste funktion er at opretholde loven således, at den enkelte borger kan forfølge sine private mål og interesser. Statens opgave er netop ikke en forfølgelse af substantielle formål, men har udelukkende en ren formel karakter. Hvad vil det sige? Det vil sige, at statens opgave bliver at opretholde et retsligt system, der tillader borgerne størst mulig frihed. Politikken har en formel karakter, der udelukkende består i at skabe de juridiske forudsætninger for borgernes selvvalgte handlinger. Der skal ikke herske tvivl om, at denne stat ikke kan være en socialdemokratisk velfærdsstat. Staten er både bundet og begrænset. Bundet i kraft af at den skal være en retsstat, der netop forfølger bestemte procedurer og begrænset i kraft af, at staten udelukkende skal opretholde loven, der sikrer borgerne størst mulig handlefrihed. Konsekvensen af dette er, at borgerne nyder den frihed, der er uløseligt forbundet med det at være et menneske og samtidig respekterer andres ret til det samme. Her er det ikke muligt, under dække af social retfærdighed eller forblommede vendinger om solidaritet, at undertvinge borgerne til at være undersåtter, eller instrumenter, for andres værdier og moralske opfattelser. Borgerne skal ikke være hinandens skæbne eller ansvar men gøre plads til, at man frivilligt kan nyde hinandens selskab uden at være underlagt tvang. Borgerne er indenfor denne retsstat frie borgere, der har mulighed for at kunne forme deres liv efter deres egen samvittighed. Borgerne har med andre ord mulighed for at kunne agere som voksne ansvarlige mennesker, der påtager sig et personligt ansvar.

Jeg håber regeringen læser den. Og forstår den.