SF stiller nu skattekommissionen tre konkrete forslag, der skal få kapitalfondene til at betale mere i skat og umuliggøre, at man flytter midler til de såkaldte skattely.
Det er en pudsig alliance det her. Kristian Jensen -- SF -- Poul Nyrup. Det er meget, meget svært at se en forskel på intentionerne. Der er muligvis nuanceforskelle i ønskerne til at begrænse kapitalisternes udfolden, men ikke noget, der tegner konkrete streger i sandet, som adskiller liberale fra socialdemokrater fra socialister.
Gad vide, hvad modstanden bunder i. Ikke fordi den er så svær at gennemskue fra folkesocialisternes vinkel, men de andre...
For en del år siden, skrev Harvard professor Michael C. Jensen om erfaringer med de såkaldte LBOs i USA. LBOs er leveraged buy-outs, altså den metode med høj gearing, som fondene anvender til overtagelse. Der sker typisk en afnotering af børsen med deraf følgende privat ejerskab i en periode, og senere foretages en ny børsnotering så. Jensen beskrev metoden, som en mulig ny organisationsform præget af et aktivt lederskab - altså en overordnet positiv ændring.
Det er interessant. For når vi taler innovation gælder begrebet, ifølge eksempelvis Schumpeter, ikke kun produkter, men også organisationsformer. Og innovation kan vi jo godt lide. Innovation er et buzzword. Med god grund. For det er netop innovationen, der bringer os videre i vores vækst og velstand.
Men innovation er vel også skræmmende. Det er et "live-and-let-die"-koncept, eller hvad Schumpeter kalder Creative Destruction. Det nye udraderer det gamle. Og det er aldrig sjovt at lade noget forgå - det kan se skrapt ud undervejs. Og som politiker vil man sandsynligvis altid have 1) et behov for "at gøre noget" og 2) opportunistiske hensigter, som medfører, at man gør hvad man kan for at kapitalisere på forandringerne.
Kapitalfonde er ubehagelige for politikere, fordi den proces de sætter igang, typisk involverer effektivisering og omstrukturering. Det kan betyde fyring af medarbejdere og omlægning af finansiering der leder til lavere skattebetaling. Men her fristes man til at spørge, hvad med "that which is not seen"? For hvordan var disse virksomheders skæbne forløbet, hvis IKKE en fond havde overtaget?
Når kapitalfonde overtager er det typisk fordi, der er en gevinst at hente - der findes altså et "market for corporate control", igen med Jensens ord. Så snart nogle slækker på virksomhedsdriften, vil andre kunne se en fordel i at overtage. Det er ikke ensbetydende med, at alle kapitalfonde gør det godt. Men de har meget at vinde ved at gøre det. For det er jo dét de lever af.
Det er selvfølgelig uvist, hvordan virksomhederne ville klare sig, hvis IKKE en kapitalfond havde overtaget. Men mon ikke sandsynligheden er, at effektiviseringen måtte komme før eller siden?
Jeg ved det ikke, men diskussionen om kapitalfonde er fantasi- og visionsløs. At SF ønsker hårdere beskatning, kan ikke undre. Det er jo selveste kapitalisterne de her får ram på, og det er det de skal, som socialister. Jeg håber, at SF kæmper forgæves, og at Kristian Jensen strammer op på sine noget slatne liberale holdninger. Uden kapitalister, ingen entreprenører. Uden entreprenører, ingen innovation. Uden innovation, ingen udvikling.
Hvem var det nu, der var reaktionær?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar