Nu er der smørkrig. Hvordan er det kommet så vidt? Var der ingen, der så det komme? Er så drastiske metoder virkeligt nødvendige? Taler vi her om et berettiget angreb på smørbart? Er der nogen vej tilbage? Måske vinder Mejeriforeningen krigen, men taber den forbrugerfreden?
Erhvervsbladet beretter fra et af verdens smeltende brændpunkter:
Konflikten mellem margarineproducenterne og Mejeriforeningen om brugen af det kendte mærke »Lurpak« tager nu fart på Christiansborg, hvor Margarineforeningen har fået politikerne til at gribe ind i striden om, hvorvidt Arla må bruge mærket »Lurpak« på andre produkter end rene smørprodukter.
Sammen med Socialdemokraterne og SF vil Dansk Folkeparti nemlig have fødevareminister Eva Kjer Hansen til at gribe ind over for brugen af det kendte mærke på blandingsproduktet »Lurpak Smørbar.«
»Folk tror, at de køber rent smør, for alle forbinder Lurpak-mærket med rent smør. Det fremgår ikke tydeligt, at det er et produkt, som består af både mælkefedt og rapsolie, siger fødevareordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.
De tre partier - der får opbakning fra både Landbrugsrådet og Forbrugerrådet - vil i ugens løb i Fødevareudvalget præsentere ministeren for en beretning og pålægge hende at gribe ind mod Arlas brug af mærket.

4 kommentarer:
Havde det ikke vaeret for Karsten Lauritzens forslag om straffeattester til hunde, ville dette nok tage prisen som ugens mest ligegyldige og maerkelige politiske debat.
Mvh Erik
Sådan! Det er også på tide med noget mere politisk kontrol. Forbrugerne skal jo være sikre på hvad varen er ud fra mærket. Tænk hvis man gav B&O lov til at lave telefoner. Så kunne mange forbrugere jo komme til at købe dem i den tro at det var fjernsyn.
Landet ville jo slet og ret udvikle sig til en bananrepublik!
Tjaeh, jeg ville ikke være i tvivl om hvad ordet "smørbar" indikerer.
Send en kommentar