torsdag den 3. december 2009

Skattereform eller -omlægning?

Her til aften så jeg i finansnyhederne på TV2 News et interview med en nyudnævnt økonomisk vismand. Han blev spurgt hvorfor vismændene gerne ville sætte skatterne op, når nu danskerne hader skatter så meget (ja, det sagde journalisten altså) og til det svarede han, at det ville vismændene naturligvis heller ikke. Og så gav han et eksempel med, at han selv lige havde siddet i regeringens skattekommission (hvorfor har man både vismænd og skattekommissioner?), hvor opgaven havde været at omlægge skatterne med henblik på et UÆNDRET samlet skattetryk.

ØH!? Såvidt jeg husker udlagde regeringen denne skattereform som en skattesænkning. Og selv om det vel hele tiden har været rimeligt åbenlyst, at en lavere indkomstskat bliver modsvaret af højere skatter på forbrug, så er ovennævnte kommentar da lidt af indrømmelse, er det ikke? Jeg har da aldrig hørt nogen fra regeringen prale med, at formålet med reformen var at omlægge skatterne med henblik på et uændret samlet skattetryk...

Måske fordi jeg ikke har hørt godt nok efter. Eller måske fordi det faktisk ikke er noget at prale med.