Kraks Forlag A/S har accepteret en bøde på 10.000 kr. for at have udsendt uanmodede henvendelser til andre virksomheder via telefax.
Kraks Forlag A/S havde udsendt i hvert fald 50 telefax til potentielle kunder, hvori de tilbød deres ydelser, uden at disse potentielle kunder forinden havde givet samtykke til at modtage reklamemateriale via telefax. Forbrugerombudsmanden anmeldte derfor selskabet til politiet tidligere i år.
Erhm... Farlige, farlige Kraks Forlag. Godt Forbrugerombudsmanden er efter dem - 50 telefax, det er immervæk en slat! Og alt det papirspilde. Det er jo også synd for træerne, som i forvejen er en truet art. Ja, der er mange gode grunde til, at det bør være ulovligt at markedsføre sit firma... Og politiet har vist alligevel ikke så meget andet at tage sig til. Forhåbentlig får de i det mindste de 10.000 kroner, som Kraks Forlag skal betale i bøde, så de ikke forsvinder i en eller anden ligegyldig bureaukrats budget.
Læs hele pressemeddelelsen fra Forbrugerstyrelsen her - eller lad være, for din tid er faktisk bedre brugt andetsteds.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar