torsdag den 3. december 2009

Skattereform eller -omlægning?

Her til aften så jeg i finansnyhederne på TV2 News et interview med en nyudnævnt økonomisk vismand. Han blev spurgt hvorfor vismændene gerne ville sætte skatterne op, når nu danskerne hader skatter så meget (ja, det sagde journalisten altså) og til det svarede han, at det ville vismændene naturligvis heller ikke. Og så gav han et eksempel med, at han selv lige havde siddet i regeringens skattekommission (hvorfor har man både vismænd og skattekommissioner?), hvor opgaven havde været at omlægge skatterne med henblik på et UÆNDRET samlet skattetryk.

ØH!? Såvidt jeg husker udlagde regeringen denne skattereform som en skattesænkning. Og selv om det vel hele tiden har været rimeligt åbenlyst, at en lavere indkomstskat bliver modsvaret af højere skatter på forbrug, så er ovennævnte kommentar da lidt af indrømmelse, er det ikke? Jeg har da aldrig hørt nogen fra regeringen prale med, at formålet med reformen var at omlægge skatterne med henblik på et uændret samlet skattetryk...

Måske fordi jeg ikke har hørt godt nok efter. Eller måske fordi det faktisk ikke er noget at prale med.

mandag den 23. november 2009

Den danske sundhedsdrøm bliver et mareridt af formynderi

”Tiden med smugleri og ulovligheder er ovre.” Sådan lyder den første sætning i brochuren for energidrikken Red Bull, som i denne måned kom til Danmark. Eller rettere: Som i denne måned kom til Danmark med mulighed for indtagelse uden at gøre nyderen kriminel. Årsagen er ændrede krav til fødevarer fra EU. Indtil for nylig har den sødlige og opkvikkende drik dog nok haft for højt et indhold af koffein samt indhold af andre EU-fjendtlige stoffer, men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at danske unge – og andre energihungrende – reelt har været fornægtet adgang til substansen. Som producenten selv forklarer, så har smugleri og ulovligheder blot banet vejen.

Dette er en metode vi kender fra andre nydelsesmidler så som smøger, spiritus, slik og ikke mindst hash og hårde stoffer. Det har altid været muligt for det enkelte individ at skaffe sig adkomst i ønsket mængde til disse forargelige genstande på trods af skiftende regeringer og administrationers forsøg på at kontrollere eller forbyde forbruget. Det eneste det kræver er, at man er villig til at kriminalisere sig. Med statsministerens nye danske drøm om en kollektivt forlænget levetid er der udsigt til, at denne kriminalisering af den danske befolkning skal fortsætte og krydres med en moraliseren, som vi allerede har set komme til udtryk i, blandt andet, regeringens tidligere nedsatte Forebyggelseskommission.

Er det en rimelig målsætning for et statsapparat, at befolkningens middellevetid skal være blandt de 10 højeste inden 10 år? Trods Forebyggelseskommissionens afsluttede arbejde, bliver formanden stadig hørt, og ifølge Politiken.dk er hendes vurdering: ”Hvis man vil det, kan det godt lade sig gøre. Men det kræver, at man er parat til at tage de nødvendige virkemidler i brug. Man kan ikke snakke sig til en bedre sundhed.” Men er det rimeligt som i retsindigt? Nej, det er det ikke. Og når man læser formandens udtalelse er det tydeligt hvorfor. Følgende ordvalg forklarer alt: ”[D]et kræver, at man er parat til at tage de nødvendige virkemidler i brug.” Målet helliger midlet; en politisk cocktail der er farligere end de fleste.

Man kan i forvejen ikke, som gravid eller pre-gravid kvinde, drikke et glas vin uden at formynderiet buh’er en ud af stuen eller, som helt almindelig mand, ryge sig en indendørs smøg på en privat beværtning uden bødeforlæg. Og hvilke øvrige ”virkemidler” kommissionsformanden ellers henviser til, kan man kun gisne om, måske inspireret af tidligere forslag så som indendørs rygeforbud, priskontrollerede cigaretter og afgiftsforøgelse på lækkerier til den slikne. Hvad med eksempelvis en (i øvrigt snarligt udviklet) rygevaccine, som man kunne give til 15-måneder gamle menneskebørn i forbindelse med deres MFR? Hvis det lyder for fantastisk, så spørg dig selv: Hvorfor ikke? Det er vel bare et spørgsmål om at flytte grænser. ”Holdningspåvirkning” hedder det vist på politisk korrekt. ”Symbolpolitik” kan ideerne også kategoriseres under eller andre udtryk og feel-good vendinger, der godtgør en basal overskridelse af den enkeltes ret til egen krop og ejendom. Hvem kunne i sin vildeste fantasi forestille sig den lokale bodega uden røg for bare 10 år siden? Denne danske sundhedsdrøm, til hvilken vejen sandsynligvis er brolagt med kriminalisering og moraliseren, er kun en forbudsivrig bureaukrat værdig.

I'm back!

Hej igen. Jeg er flyttet tilbage igen. Det der Wordpress var bare ikke mig. Er også glad for at være tilbage i mit lyserøde miljø. Altså, i den objektive forstand - ikke den holdningsmæssige! Vi høres ved...

tirsdag den 23. juni 2009

Ny adresse

Ok, jeg tager skridtet og flytter ind hos 180grader:

http://blog.180grader.dk/kapitalisbet/

Ses dér!

onsdag den 10. juni 2009

Stilhed

Er i øjeblikket ved at teste 180graders nye blogmiljø. Derfor er der lidt stille her på blogspotten. Sender adresseændring hvis jeg flytter derover permanent og ellers ses vi her igen om lidt.

lørdag den 25. april 2009

Nu er den her (måske): Udåndingsbeskatningen

Det lyder næsten som en aprilsnar, og lad os håbe det er det.

George Reisman, forfatter til hvad der måske er det mest omfattende værk om kapitalisme, Capitalism, hører jungletrommer, der forudser skatten vi alle har ventet på fra CO2-hystaderne: Udåndingsbeskatningen. Her fra http://georgereisman.com/blog/:

New York’s Mayor Michael Bloomberg and California’s Governor Arnold Schwarzenegger are reportedly preparing a joint statement citing the legitimacy and inevitability of taxes on CO2 emissions in general and on human exhalations of CO2 in particular.
...
A high official in the New York City government, who spoke on condition of anonymity, said that the Mayor and the Governor have arranged for a joint task force, financed at the Mayor’s expense, out of his personal fortune, to study the feasibility of adapting [the cap and trade system] to human exhalations.
...
[K]ey Obama Administration officials and Congressional leaders are reportedly prepared to guarantee that “no American will ever be allowed to be in a position in which he cannot afford to pay for all of his reasonably necessary exhalations.” The Federal Government, they say, will provide whatever financial subsidies as may be necessary to assure everyone’s right to exhale on terms that he can afford.


Mere om spekulationerne her

onsdag den 22. april 2009

Kvinder - nu i bukser!

Jeg har altid undret mig over diskussionen om, at der nu skulle kvinder på lyssignalerne istedet for kun mænd.

Hvem siger, at de allesammen er mænd? Kunne det ikke tænkes, at nogle af dem er kvinder i bukser? Jeg synes ærligt talt, det er et ret så sexistisk forslag fra de Radigale!

(Ja undskyld, men latterlige forslag fortjener latterlige kommentarer. Hermed leveret.)

tirsdag den 21. april 2009

Sundhedstotalitarismen er over os

Forebyggelseskommissionen forslag nummer 50:

50. Der sikres løbende kommunal såvel som national monitorering af børn, unge og voksnes sundheds- og sygelighedstilstand og af faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden: Sundhedsadfærd, sundhedsvaner og livsstil.


Monitorering/overvågning? Tomato/tomato?
Kan det læses anderledes end:

TOTAL overvågning af ALT der vedrører ALLE

fredag den 17. april 2009

Det er bare en boganmeldelse, men...

...jeg synes nu alligevel kulturrelativismen afsløres i Politiken, når anmelderen med denne sætning kommenterer bogen: Sådan er mødre (som jeg ikke har læst, skal det siges):

Sådan er mødre også
En bog som ’Sådan er mødre’ (der burde have heddet ’Sådan er mødre også’, for bogens formål er vel netop at nedbryde fantasien om én slags ’rigtig’ morrolle?) kan ikke erstatte god vejledning fra sundhedssystemet, der kan kritiseres for ikke at informere tilstrækkeligt om de mere uskønne sider af graviditet og fødsel.


Er der nu heller ikke nogen rigtig måde at være mor på? Så bliver det sgu da først forvirrende. Jeg ved ikke om det er anmelderens eller bogens holdning, men any which way, vil jeg påstå at der er nogle grundlæggende principper omkring moderskab/forældreskab. Som selvfølgelig må tilpasses det enkelte barn. Men det er immervæk langt fra ideen om, at der "ikke er nogen rigtig måde at være mor på". Gu' er det ej rosenrødt at være gravid, at føde og at være i søvnunderskud i mange, mange måneder i træk, men hvem troede det?

Tro nu lidt på det enkelte menneske, helt ærligt. Man sætter al sund fornuft og intuition ud af kraft ved at blive ved at prædike: "Der findes ikke én slags 'rigtig' morrolle".

torsdag den 16. april 2009

Ugens mest oversete begivenhed: Anti-tax Tea Parties

Texas kaldte på løsrivelse og demonstranterne var mødt op under slogans som:

"I'll keep my freedom, my $ and my guns. You keep the change."
og
"Some Pirates Are in America"

...men hvis du kan finde "nyheden" nogen steder i de danske medier, så giver jeg en flødeskumskage. Jeg har gennemgået alle min RSS feeds og kan simpelthen ikke finde det dækket. Måske er det bare ikke interessant for os danskere. Eller også er det bare de der vanvittige right-wing nuts, med deres farlige holdninger til en begrænset stat. Som denne skingre journalist fra CNN tilsyneladende mener:



Pinligt. For en god ordens skyld var det altså ikke Fox, der arrangerede de såkaldte Tea Parties, det var konservative græsrødder og talk show værter. Og sjov lille ting: Ved arrangementet i San Antonio, Texas, var politikere forbudt adgang til talerstolen:

"They are welcome to come and listen to us, for a change"...

Fra Fox, Drudge og Politico

mandag den 13. april 2009

Hvis det er gratis, hvorfor koster det så 500 mio.?

SF og deres altid misvisende ordvalg (fra JP):

Afgifter på usund mad og gratis sund kost i daginstitutioner. Sådan lyder nogle af SFs bud på en ny forebyggelsespolitik. Pris: 500 mio. kr. årligt.
...
SF ønsker bl.a. som mål, at mindst 70 pct. af den voksne befolkning i 2018 dagligt indtager mindst 500 gram frugt og grønt, at andelen af rygere i 2018 skal være nede på 15 pct. og at antallet af overvægtige skal være reduceret med 30 pct. i 2018.


Skal der så være frugt- og grøntkontrollanter? Rygekontrollanter og vægtkontrollanter?

Det hele ville være hylende morsomt, hvis ikke det var fordi at regeringspartierne har samme tankegang, dog med varierende detaljer i praksis.

lørdag den 11. april 2009

Værdikamp på vegne af masserne

Med ministerskifte etc. lød der nogle små pip fra Danmarks tidligere liberale parti om, at nu vil man gøre op med velfærdsstatens ensretning og den farlige socialist-Villy. Og lad mig sige, at forebyggelsesudspillet, da er en FANTASTISK start på den værdikamp.

Fra 180:
I et nyt oplæg vil Venstre pålægge landets kommuner at udbyde skov- eller idrætsbørnehaver, føje mere idræt til skoleskemaet, bygge interaktive legepladser og flere cykelstier og tilbyde blodtryksmålinger til alle over 40, motionsvenner til ældre og idrætsforenings-fripladser til børn i familier, der i forvejen er berettiget til friplads i daginstitutioner eller fritidshjem. Dertil kommer andre forslag, der ifølge forebyggelsesordfører Flemming Damgaard larsen karakteriseres ved at skabe rammer for en frivillig indsats [???!], snarere end tvang.

"Vi går jo ikke ind for en stalinistisk stat, der skal sige til den enkelte borger, hvordan han eller hun skal leve sit liv. Det her skal ikke sikres med økonomi, men med ændret adfærd, og det skal vi politikere skabe rammerne for. Vi er i en situation, hvor vi skal skabe længere levetid og højere livskvalitet for rigtig mange danskere. Vi lever for kort tid i Danmark, både når man ser på vores rigdom og sammenligner med andre lande," siger Flemming Damgaard Larsen til berlingske.dk.


Forebyggelsesordfører... Hvordan et menneske ved sine sansers fulde fem kan acceptere en post som forebyggelsesordfører, vil aldrig give mening for mig. Men som Larry King så klogt har udtalt: "somebody's gotta think for the masses"

fredag den 10. april 2009

Den progressive skyld-test

Erh. Lidt længe siden jeg har været på bloggen her, kan jeg se. Men nu fik jeg atter forvildet mig ind på People's Cube, og måtte simpelthen dele denne her med nogle (så må vi se, om der er "nogle" tilbage herinde):

Progressive Guilt Quiz


A guilty electorate is a less demanding electorate: beggars are not choosers. Collective remorse makes the masses more malleable. Workers toil harder for less pay and donate surpluses to progressive causes within the hope that it would offset their culpability for having the wrong color, ethnicity, religion, zip code, profession, hobbies, vehicles, grocery bags, communing and shopping patterns, taste in food, living standard higher than in Zimbabwe, and exhaling the CO2 while breathing.

~

The pursuit of happiness in the Guilted Age becomes to mean this: the stronger your guilt, the happier you are to give your stuff to us. We call it Sharing™.


Jeg scorede 455, resultat:

Patriarchal chauvinistic war profiteer

You are an unfeeling tool of the capitalist class and a menace to the state. Barred from working in educational, media, or entertainment industries. Not qualified for government grants or any other public assistance. Re-education strongly advised. After the Revolution you and your family will be arrested and relocated to a place where The People's Scientists will remove your guilt.



Hvad med dig?

fredag den 23. januar 2009

Duer ikke - på Liberator

Er fyringsrunder et udtryk for dårlig ledelse? Eller udtryk for forhold i markedet, som virksomheden ikke er herre over? Er det uretfærdigt overfor medarbejderne, og må man kun foretage fyringer, når det går skidt? Læser man landets erhvervssektioner varierer forklaringerne, som til en vis grad også afhænger af, hvilken virksomhed der er tale om. Og måske også, hvad journalistens egen holdning til sagen er.

Selvpromovering - artikel på Liberator her

onsdag den 21. januar 2009

Kammeratens cykelhjelm




Hvis det bliver lovpligtigt at køre med cykelhjelm, skal du så have denne her? Du kan få den hos en helt almindelig cykelhandler. Den kommer også i hvid. Jeg så lige en pige på en 14-15 år køre forbi med den på gaden. Smart.

Eller vil du hellere have en med Stalin? Hitler? Your choice - it's a free country!

P.S. Du kan også få den til motorcykler - det er nok mere i el Che's ånd:

tirsdag den 20. januar 2009

Bondams brint-cirkus koster 14 mio


Bondam køber 15 brintbiler til København, så vi kan se godt ud til Klimatopmødet. Han "går foran". Han burde selv betale.

Fra Politiken:

»Vi køber dem, fordi en stribe biler skulle skiftes ud, men nok så væsentligt, fordi vi mener det alvorligt, at vi gerne vil være en markant spiller på det her område og give vores bidrag til, at der kommer gang i den nye brintteknologi«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R).
..
»Vi skal markere os som globalt centrum for miljøinnovation. Man kan ikke overvurdere, hvad Kyotoaftalen har gjort for Kyoto. En københavneraftale kan gøre det samme for os«, siger Bondam.
..
Prisen for hele herligheden er 14 millioner kroner. Hver personbil koster 750.000 kroner, arbejdskøretøjerne ca. 250.000 kroner, og dertil kommer udgift til drift og etablering af en tankstation. Placeringen er endnu ikke besluttet, men tanken ventes at komme til at ligge i forbindelse med en regulær tankstation, og den vil dermed blive tilgængelig for menige borgere.


Tilgængelig for menig borger? Hvilken menig borger vil ved sine sansers fulde fem - og for egne penge - anskaffe sig en legetøjsbil til den pris?

Iøvrigt skrev Ingeniøren tilbage i juli 2008 følgende om brintbilen, som leveres af danske H2 Logic:

Dansk Elbilkomité når frem til en 130 procent større CO2-udledning end dieselbilen ved at regne med blandings-el og på brændselsceller isoleret.

H2 Logic når frem til 98,8 procent mindre CO2-udledning end dieselbilen ved at regne udelukkende med vedvarende energi, da der er indkøbt grønne certifikater til det projekt, Københavns Kommune indgår i. Dertil kommer, at producenten lader batteriernes lavere CO2-udlening indgå som en stor del af beregningen, da deres hybridbiler kører de første 150 kilometer på batteri og først derefter tager hul på brændselscellerne, hvilket ifølge H2 Logic sjældent vil være nødvendigt.


Så, i virkeligheden bruger man blandings-el, men alligevel gør man ikke, fordi man har købt et eller andet certifikat? Og i virkeligheden kører brintbilen slet ikke på brint, men på batteri? I don't get it. Sikke et cirkus. Fuld score på Bondam-o-meteret.

mandag den 19. januar 2009

Udfordringen er global opvarmning (fjern lige sneen fra tv'et)



Med tårer i øjnene berettes der fra Folkefesten i USA. Obama indsættes som den 44. præsident, og den ene af hans store udfordringer bliver KLIMA, beretter prorektor Lykke Friis, som er gæst i aftenens Horisont. Hun bekræftes i dette af DRs udsendte, som - se billede - er i NY i fuld snestorm. Og næste indslag handler om en typisk "suburbia"-familie, som kører i SUVs, har køleskab med ismaskine og kogtvandshane. Hustruen viser rundt i huset, hvor børnene er hjemme, fordi skolen er lukket PÅ GRUND AF KULDEN!

Er der dog snart nogen, der slukker for statspropaganden?

lørdag den 17. januar 2009

For meget snak - for lidt skattenedsættelse

Fra Børsen:

Otte procent. Så lille en andel af befolkningen tilkendegiver, at de vil arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned.

Det viser en ny Gallup og dermed gennemhuller den store dele af argumentationen for den store skattereform, som politikerne skal forhandle færdig i foråret.


Og hvad så? Skatten er for høj, derfor skal den ned. Det forekommer mig mystisk, at man nu er ude i noget der ligner en trussel a la: Hvis du ikke siger til Gallup, at du vil arbejde mere, så har du heller ikke fortjent en skattenedsættelse.

tirsdag den 13. januar 2009

Skræmmende og sandt

Henrik Gade i en kommentar om "brugerbetaling" for TV2:

Bundlinjen er: mere statslig indflydelse på opinionen og en svagere fri presse.

Det er som at sidde lænket dybt i Platons hule, hvor et i sidste instans statsligt journalistregime bestemmer, hvad der skal lyse op i mørket og gøres til almen forargelse. Det giver klaustrofobi. For hvad kan man gøre? Intet. Ingenting. Nul og nix.

Måske skal aftalen om TV2 ses som udtryk for, at ingen mere må gå fallit i Danmark. Husejere med flekslån, banker med risikofyldte udlån og nu TV2 - alle skal reddes på forskellig vis. Vælgerne kunne måske blive urolige, hvis der skete noget. Så hellere fastholde mest muligt status quo, længst mulig tid. Tyranniets status quo, hvor frygten for ændringer lammer samfundet.

mandag den 12. januar 2009

SFs socialistiske bankdrømme

Det er da en smaddergod idé at tage SF "med ved forhandlingsbordet" til bankpakke II. Jeg citerer fra partiets principprogram, 2.1. Socialismen er mulig:

SF vil et socialistisk samfund. Det betyder:
...
- en stærk demokratisk kontrol med markedet og den finansielle sektor for bl.a. at sikre miljø og for at undgå monopoldannelse og konkurrenceforvridning
...
- at den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Der vil dog også være et islæt af privateje


Men det svarer tilsyneladende efterhånden meget godt overens med regeringens ambitioner på området.

tirsdag den 6. januar 2009

Kærkomment feminint indspark?

Tillykke med udnævnelsen til Pia Rybenfeldt, som er Capgeminis nye adm. direktør. Men forklar mig lige, hvorfor, som Børsen skriver, at det er et "kærkomment feminint indspark". Det synes artiklens forfatter tilsyneladende, at det er, men der er ingen begrundelse for hvorfor.

Er der nogen, der kan forklare mig hvorfor? Har Capgemini haft særlige forretningsmæssige udfordringer, der er kønsbestemte? Har den nye direktør særlige egenskaber i kraft af sit køn?

Anyone??