Søren Pind, sociale myndigheder og nul-tolerance

Om drabssagen med det unge avisbud som offer:

Indrømmet, jeg er ikke særligt velbevandret i begreberne indenfor det politiske bureaukrati, og jeg ved nok ikke helt, hvilke opgaver, der hører til i kommune og stat henholdsvis.

Alligevel har jeg frygtløst kastet mig ud i en debat på Søren Pinds hjemmeside, som jeg blev opmærksom på ovre hos Skattetryk.

Egentlig er jeg lidt forvirret over, hvad Søren Pind mener. Han skriver noget om, at han ønsker nul-tolerance, og han bebrejder det "forebyggende arbejde", at det igen kunne gå galt.

Til mit spørgsmål, om ikke Søren Pind selv kunne gøre noget qua sin position i regering (regeringsparti, blev jeg korrigeret), svarer han, at det er Københavns kommunes ansvar.

Her er he-said-she-said tråden (er der nogen, der forstår hans Broken-Window henvisning? Jeg synes ikke, den giver mening...):

Lisbet skrev:
@ Søren. Ok. Betyder det så, at en eventuel nultolerance-politik skal vedtages af KBHs kommune og ikke i folketinget? Og således kun ville gælde kriminelle i KBH?

Søren Pind skrev:
@Lisbeth´; i det forebyggende arbejde - dvs. ikke-politiarbejdet - er svaret ja. Det er kommunens ansvar.

Lisbet skrev:
@Søren. Ja, undskyld jeg fortsætter ud af samme tangent. Men den nul-tolerance politik du efterlyser er vel ret beset ikke forebyggende arbejde men retspolitik. Jeg har lidt svært ved at se, at det er Københavns kommune, der skal sørge for de kriminelles socialisering. Det er jo netop det, der er roden til problemet i første omgang. Opdragelsen må være forældrenes ansvar. Begår man noget kriminelt, så må man straffes - for offerets skyld og i retssikkerhedens navn. Er det ikke netop ideen med den nul-tolerance du efterspørger?

Det kan guddødemig dog ikke altid handle om, hvordan "vi" bedst tager os af de kriminelle... Det er simpelthen bare ikke rimeligt, at vi indretter os sådan.

Når ens lillebror eller mand bevæger sig rundt omkring i eksempelvis nattelivet, er det jo ikke de sociale myndigheder, der gør mig tryg. Det er visheden om en effektiv politistyrke og en retfærdig retspolitik. Når den smuldrer følger angsten. Dem der burde være angste, er dem, som ikke respekterer andre folks liv og helbred. Lige nu er det mest fristende at sige: Stryg de sociale myndigheder og videregiv ressourcerne til politiet, som virker pænt overbelastet i øjeblikket.

Søren Pind skrev:
Du misforstår og formindsker, hvad jeg mener med nultolerance - og hvad den såkaldte "Broken windows theory" siger om det. Det det handler om er at alle leder og kanter af den offentlige sektor og de relevante myndigheder skrider ind overfor enhver associal eller kriminel adfærd, de udsættes for. Se f.eks. denne artikel fra Information om resultaterne på en af de københavnske skoler - http://www.information.dk/156463. Det er ikke nok at indføre nul-tolerance via politiet. Det skal der også! Men det er ikke nok.

Lisbet skrev:
Det er en stærk dame, der beskrives i artiklerne. Det er godt at vide, at nogen tør tage kampen op. Og hun er ikke en del af de sociale myndigheder. Hun er en fantastisk skolelærer. Og hun ville ikke kunne tvinges til den adfærd politisk. Det handler om gode, stærke individer, der træder til, hvor forældrene svigter. Ikke politikere.

Det er nu iøvrigt ikke helt klart i dit indlæg, at det er tiltag som ovennævnte du henviser til - jf. følgende passage:

"Fordi vi ikke vil indføre den nul-tolerance, vi ellers kan se give resultater alle andre steder. Det er enkelt: tre straffelovsovertrædelser, og farvel og tak. Første gang siger det av. Anden gang siger det av av. Og tredje gang gider vi ikke høre efter mere - særlig hvis det drejer sig om voldsforbrydelser. Så kan man overveje den franske model med permanent opbevaring, så længe man er farlig for sine omgivelser, efter endt strafafsoning. For udenlandske statsborgere er kun at sige, at de intet har at gøre her i landet, hvis de begår kriminalitet. "

Det lyder for mig som retspolitik. Og nu skal jeg nok lade dig være... Men tak for svar på tiltale.

Søren Pind skrev:
@Lisbeth: Du har ret i, hun fremstår som en stærk dame. Men tror mig - var dette en fælles tilgang fra de offentlige myndigheder og institutioners side, der dermed jo også faldt naturlig, så ville det ikke kun være en mulighed for stærke og selvstændige personligheder - men for de fleste. Og det er altså der, vi skal hen. Vi kan ikke lade den stærkes ret råde i gaden, i skolen, eller i nattelivet.

Indlægget kan læses her