De danske anmeldelser er i bedste fald kedelige, og i værste fald præget af blind beundring og total uvidenhed. Sidstnævnte henviser til anmeldelsen på EPN af Henrik Ørholst fra PA Consulting, der tilsyneladende ikke overhovedet har begrebet, hvad bogen handler om. På visse tidspunkter i anmeldelsen, tvivler jeg på, hvorvidt han overhovedet har læst den.
Og han er rimelig ukritisk:
Det er en moppedreng på 558 sider, og der er næsten 60 siders noter til bogen. Så det faglige niveau fejler ingenting.Man har vist læst for mange amerikanske erhvervsøkonomibøger, hvis man tror, at længde i sig selv er et kvalitetsstempel. Bogen er en betonklods af lange, kontekstfattige citater og ulidelige konspirationsteorier, og det er tortur i sig selv at læse den til ende. Til gengæld rammer han plet med denne bemærkning:
Hun er økonomernes svar på superkrimiforfatteren Stieg Larsson.Nu ved jeg ikke, hvor meget økonom Klein er, men småkommunistiske tendenser a la Larsson kunne jeg nu godt bevilge hende.
Lad mig sige det med det samme: Hun er en uduelig, inkompetent forfatter såvel som politisk filosof eller hvad i alverden det er for en disciplin hun forsøger sig med i bogen Chokdoktrinen. Hun har tilsyneladende aldrig læst et kapital færdig af hovedfjenden Milton Friedman, som ellers får skyld for alverdens ulyksaligheder. Hvis hun har, så forventer hun ikke at nogen andre mennesker i verden har. Mange af hendes læsere - og med sikkerhed anmelderne på EPN og Politiken - har givetvis heller ikke.
Nu er Friedman vel kendt i liberale kredse for mange og væsentlig andre holdninger end dem Naomi Klein har opdigtet. Det er jo også nemt nok at skyde på en død mand (hendes bog er udgivet året efter Friedmans død), men til al held findes mange og dygtige mennesker til at opretholde en vis saglighed i kritikken. Svenske Johan Norberg er ikke til at komme udenom, og hans indlæg bør man stifte bekendtskab med, hvis man vil have et indblik i omfanget af Kleins uhæderlighed: HER hos Timbro. Videoen er særdeles genial og underholdende på samme tid.
Desværre kan man ikke længere læse Christopher Arzrounis anmeldelse, fordi Information gjorde et stort kup og kunne påvise, at han var stærkt inspireret af Norberg. Jeg læste dog selv hans anmeldelse med stor fornøjelse inden "afsløringen" - og det på trods af, at jeg både har læst og hørt Norbergs egne ord. Arzrouni siger heldigvis således til Politiken:
Nu må jeg lige æde det her i mig, men i den udstrækning, aviserne er interesseret i at lade mig komme til orde om Naomi Klein, har jeg da tænkt mig at blande mig i debatten, for hun er intellektuelt uhæderlig. Enhver, der kender Milton Friedman, og som har læst hendes elendige møgbog, kan se, at hun er en forfærdelig manipulator.
Hvis man iøvrigt er fan af hendes tidligere værk No Logo (jeg har ikke læst den, men kender mange, der er meget begejstrede), bør man stifte bekendtskab med Martin Ågerups anmeldelse her
Slutteligt vil jeg opfordre alle, der har en holdning til Naomi Klein, om at give den til kende og sable hende ned, hvadenten det er med henvisninger til andre anmeldelser eller ved egne. På den måde lider hun forhåbentlig samme skæbne som Michael Moore, der efterhånden er reduceret til a big fat stupid white man.
P.S. Jeg fandt et link til Arzrounis anmeldelse her. Og hvis den ikke længere er tilgængelig har jeg gemt en kopi af den...
11 kommentarer:
Hvad angår Naomi Kleins kritik af Friedman har jeg ikke baggrund til at bedømme om Friedmans ideer er præsenteret korrekt.
Jeg har ikke læst Naomi Kleins bog og har heller ikke tænkt mig at gøre det. Men en hel del af det hun fik sagt på trods af Adam Holms udsædvanlig store modstand, var jeg stort set enig i.
Jeg kunne godt forestille mig at der er en del hun ikke fik sagt, som jeg muligvis ville være meget uenig i.
Se interviewet evt. her:
http://www.youtube.com/watch?v=0bunytZUdEw
Der hvor Ørholst henviser til Stieg Larson, fandt jeg faktisk også ualmindeligt komisk. Af to grunde;
1) Svenskeren er også venstreradikal/kommunist
2) Han er også forfatter af rendyrket fiktion
Trist og dumt med Christopher A.'s anmeldelse. Nu kommer debatten ikke til at handle om Klein's uhæderlighed, men om de onde liberale fra Cepos osv.
"se bare på Christopher A., han er jo lige så ond som Friedman, og det er jo netop det hun skriver" agtige argumenter vil følge i en lind strøm.
@Balder: Jeg ser ikke noget usædvanligt i Adam Holms modstand. Men det er sjældent man ser en kritisk journalist på de kanter, så måske er det derfor det overrasker.
Den vigtigste ang. netop det interview du henviser til og Milton Friedman som hendes hovedfjende er jo netop at Friedman var imod krigen. Så endnu engang, gab gab - damen er fuld af varm luft, når hun ævler løs om kapitalismen som ikke "kan" stå stille og om behovet for konstant vækst.
Det er rigtigt at kapitalismen er dynamisk og medfører vækst. Men der hendes insisteren på en sammenhæng med krig, død og ødelæggelse er mildt sagt latterlig og dræbende kedelig, når hun tillader sig at tilplastre mere end 500 sider med teorier om samme.
@Superman: Ja, lad os bare håbe at andre kan medvirke til at fastholde fokus på den rigtigt uhæderlige, Klein.
Men du har ret - og man ville sikkert også selv gribe chancen, hvis det var den anden vej rundt.
@ Lisbeth
Ja det skal nok passe at sammenhængen med Friedman ikke var i orden, jeg hæftede mig nok mere ved sammenhængen globalisering, 'nationbuilding', og idiotien med at pådutte et land med Iraks historie en frelse ved indførelse af markedsøkonomi / liberalisme, påduttet demokrati osv.
Og generelt er det vel lidt sådan at der hersker en ideologi i visse kredse i USA der forudsætter at indførelse af markedsøkonomi og en demokrati efter vestligt mønster hvor som helst i verden automatisk løser andre problemer.
Men jeg skrev kommentaren mest på den fornemmelse jeg huskede fra udsendelsen. Hvis jeg skulle sige noget mere fornuftigt om det burde jeg nok se den en gang til.
'Men det er sjældent man ser en kritisk journalist på de kanter, så måske er det derfor det overrasker.'
Ja, han overraskede lidt denne gang, selv om jeg mener at have observeret en tendens i retning til en mere positiv holdning til USAs udenrigspolitik politik hos ham. På den anden side er det måske kun et udtryk for at han og andre venstrefløjsere er lige så forgabt i globaliseringsmodellen som deres liberale modsætninger.
Ja, der var faktisk antydning af en positiv indstilling til USAs udenrigspolitik ifbm Irak-krigen. Men det kan selvfølgelig også være for at stå i opposition til hende.
Interviewet gav desværre ikke så meget indtryk af hendes ævlen og bævlen rundt i neo-cons, neo-libs, chicago-skole og østrigsk skole. For hende er det én stor pærevælling, og det synes jeg er et godt bevis på, at hendes pointer og hele hendes argumentation bygger på falsk grundlag.
Jeg vil ikke engang sige, at du bør læse bogen for at se det med egne øjne. Læs istedet Friedman og Norberg, hvis du ikke allerede har gjort det :-)
Hej Superman,
Spar på krudtet til et indlæg i Politiken eller Information, hvor du kritiserer Klein.
At jeg har klokket i det, er ikke nogen brugbar undskyldning for at lade være.
Med venlig hilsen
Christopher Arzrouni
jeg fandt "den originale arzrouni anmeldelse" i WA meget skinger: Jeg har ganske vist kun læst "the second tsunami" og delvis "disaster apartheid" og synes kritikken rammer svært ensidigt: Friedman angrebet, dette må straks tilbagevises, istedet for at se på nogle uheldige følger af at følge hans teorier. Bl.a. at modsætningsforhold i en befolkning øges, og dermed risikoen for voldelig konfrontation og social uro. Det er dybt deprimerende læsning, men foreløbig har jeg ikke fundet beskrivelser der modbeviser Kleins beskrivelse af svært misbrug af donorpenge. Med mindre man som jubeløkonom altid anser et lands totale velstand som noget der er et gode for alle, uanset fordeling, og jeg går ud fra - ud fra kommentarer - at dette er hele bogens styrke at påpege ulemperne og farerne ved blind fremskridtstro. Om Friedman så har været rådgiver for Pinochet, eller blot har givet gode råd, personligt og i mails, som Pinochet har vist sin taknemmelighed for ved forslag om modydelser er et ordfægteri, der er temmeligt uvedkommende. Friedman selv har vist ikke været en type, man blot - som Arzpouni selv, kan ansætte som personlig rådgiver, som så mere eller mindre må tilpasse sig efter den ansættende. Hvis Friedman har udtalt sig om Irak-krigen, er det vel næppe som økonom, men som almindeligt, socialt bevidst og bekymret menneske.
@KapitaLisbet, hvor har du gemt kopi af anmeldelsen i Weekendavisen? Send eller postér, pleeease! Man kan ikke længere se den på det link, du gav.
@Bjørns, interessant teori at Friedmann sendte "mails" til Pinochet (vi taler om 1970erne og måske noget af 80erne).
@Rasmus S - Undskyld svartiden. Klik på min profil og send mig en e-mail, så skal jeg vedhæfte den i mit svar.
Send en kommentar