Det er mig magtpåliggende at kommentere Naomi Klein-hypen, der hærger i øjeblikket. Selv må jeg med skam erkende, at jeg har kæmpet mig igennem ulideligheden af hendes nyeste udgivelse, Chokdoktrinen. Og den kan absolut ikke anbefales - den burde brændes på Skt. Hans-bålet og glemmes så snart som muligt. Det eneste positive, der kan siges om den er, at den giver et indblik i tankegangen hos de politisk korrekte og antiglobalisterne. Hvor skræmmende den (tankegangen) end måtte være.
De danske anmeldelser er i bedste fald
kedelige, og i værste fald præget af
blind beundring og
total uvidenhed. Sidstnævnte henviser til anmeldelsen på EPN af Henrik Ørholst fra PA Consulting, der tilsyneladende ikke overhovedet har begrebet, hvad bogen handler om. På visse tidspunkter i anmeldelsen, tvivler jeg på, hvorvidt han overhovedet har læst den.
Og han er rimelig ukritisk:
Det er en moppedreng på 558 sider, og der er næsten 60 siders noter til bogen. Så det faglige niveau fejler ingenting.
Man har vist læst for mange amerikanske erhvervsøkonomibøger, hvis man tror, at længde i sig selv er et kvalitetsstempel. Bogen er en betonklods af lange, kontekstfattige citater og ulidelige konspirationsteorier, og det er tortur i sig selv at læse den til ende. Til gengæld rammer han plet med denne bemærkning:
Hun er økonomernes svar på superkrimiforfatteren Stieg Larsson.
Nu ved jeg ikke, hvor meget økonom Klein er, men
småkommunistiske tendenser a la Larsson kunne jeg nu godt bevilge hende.
Lad mig sige det med det samme: Hun er en uduelig, inkompetent forfatter såvel som politisk filosof eller hvad i alverden det er for en disciplin hun forsøger sig med i bogen Chokdoktrinen. Hun har tilsyneladende aldrig læst et kapital færdig af hovedfjenden Milton Friedman, som ellers får skyld for alverdens ulyksaligheder. Hvis hun har, så forventer hun ikke at nogen andre mennesker i verden har. Mange af hendes læsere - og med sikkerhed anmelderne på EPN og Politiken - har givetvis heller ikke.
Nu er Friedman vel kendt i liberale kredse for mange og væsentlig andre holdninger end dem Naomi Klein har opdigtet. Det er jo også nemt nok at skyde på en død mand (hendes bog er udgivet året efter Friedmans død), men til al held findes mange og dygtige mennesker til at opretholde en vis saglighed i kritikken. Svenske Johan Norberg er ikke til at komme udenom, og hans indlæg bør man stifte bekendtskab med, hvis man vil have et indblik i omfanget af Kleins uhæderlighed:
HER hos Timbro.
Videoen er særdeles genial og underholdende på samme tid.
Desværre kan man ikke længere læse Christopher Arzrounis anmeldelse, fordi Information gjorde et stort kup og kunne påvise, at han var stærkt inspireret af Norberg. Jeg læste dog selv hans anmeldelse med stor fornøjelse inden "afsløringen" - og det på trods af, at jeg både har læst og hørt Norbergs egne ord. Arzrouni siger heldigvis således til
Politiken:
Nu må jeg lige æde det her i mig, men i den udstrækning, aviserne er interesseret i at lade mig komme til orde om Naomi Klein, har jeg da tænkt mig at blande mig i debatten, for hun er intellektuelt uhæderlig. Enhver, der kender Milton Friedman, og som har læst hendes elendige møgbog, kan se, at hun er en forfærdelig manipulator.
Hvis man iøvrigt er fan af hendes tidligere værk No Logo (jeg har ikke læst den, men kender mange, der er meget begejstrede), bør man stifte bekendtskab med Martin Ågerups anmeldelse
herSlutteligt vil jeg opfordre alle, der har en holdning til Naomi Klein, om at give den til kende og sable hende ned, hvadenten det er med henvisninger til andre anmeldelser eller ved egne. På den måde lider hun forhåbentlig samme skæbne som Michael Moore, der efterhånden er reduceret til
a big fat stupid white man.
P.S. Jeg fandt et link til Arzrounis anmeldelse
her. Og hvis den ikke længere er tilgængelig har jeg gemt en kopi af den...
