Hvilken person og film får disse reaktioner frem hos Politikens journalister/filmanmeldere?
Men man skal ikke have det store diplom i psykologi for at mærke hensigten og blive forstemt. En statistik er i virkeligheden propagandafilmens centrale budskab – to simple grafer ...
Han optræder med samme tro på egen ufejlbarlighed som en missionær, der mener sig udvalgt til at udbrede sine dommedagsprofetier.
Det var en velkalkuleret propagandafælde ...
Men [han] tager første runde, fordi vi ikke er klar og ikke vågne nok til at henvise hans film til arkiver for hatespeach.
Han vinder opmærksomheden, fordi der er et nyt publikum til at tro på nye dommedagsprofetier ...
I en ordentlig verden burde vi trække på skuldrene, i vores verden har vi grund til at være bange, ikke for [ham], men for træk i vores tid.
At tildele sådan en film ’hjerter’ giver ikke mening. Den er både menings- og netop hjerteløs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar