Familiens lukrative opløsning

Det kan godt betale sig, sådan økonomisk set, at lade familien gå i opløsning. Kynisk? Ikke mig, men staten, ja, ganske vist:

Et par som blev separeret blev oprindeligt tiltalt for socialt bedrageri andragende 400.000 kroner over en periode på fire år. 400.000 tkr. That's alotta money... Det vedrørte forhøjet børnetilskud, boligstøtte og friplads i børnenes institutioner som følge af separationen. Parret glemte åbenbart at fortælle kommunen, at familien på lykkelig vis var genforenet. Godt kommunen kan snage på Facebook, hvor de opdagede bedrageriet. Nogle der sagde overvågningssamfund?

Hvad med at holde op med at lave regler, der for det første på pinligste facon beviser, at familien som institution er så ringeagtet i det her land, at man belønner enlige så voldsomt, at det bedre kan betale sig at være skilt end gift? Så ville vi, for det andet, også slippe for kommunalt ansatte professionelle Facebook-snagere.

Alfons Åberg-indekset

Er der gået inflation i Alfons Åberg? Den svenske barnestjerne er enten steget voldsomt i værdi (ligesom, erhm, boliger), eller også er bøgerne bare blevet dyrere (ligesom boliger?):

Basisår 1982 (se min barndomsbog nedenfor):
48 kroner = indeks 100

Årets pris:
129 kroner = indeks 268,75



Og ja, jeg nåede at formøble en lille formue på nye bøger, inden jeg opdagede sammenhængen, og bad børnenes bedstemor grave barndomslitteraturen frem fra gemmerne.

Til sammenligning, iøvrigt, prisudviklingen for ejerboliger, dog basisår 1995, da jeg ikke kunne finde frem til 1982 (Realkreditrådet):






- Posted using BlogPress

Socialstat møder socialstat

Det er ulovligt, når statens postbude nægter at levere post, for at udvise sympati med en lovlig blokade i fagbevægelsen.

Uh, det er kompliceret at være en del af den sagnomspundne danske model... Skal man være mest tilhænger at statslig post eller lovlig chikane? Bom, bom...



- Posted using BlogPress from my iPhone

Løntrykkere og arbejdere

Der er forunderligt ikke? Når Socialdemokraterne går til valg på "12 minutter mere", så hedder det en "Fair løsning". Når Krifa giver mulighed for en 45-timers arbejdsuge, så er det en kamp mod arbejderne.

Leif Lahn Jensen, bannerfører i arbejderpartiets arbejdsmarkedsafdeling, om 3F's chikane mod restaurant Vejlegården:

Overenskomsten i 3F er bedre end i Krifa. Så selvfølgelig skal 3F ud at markere. Det er man nødt til. Det kan godt være, at nogen mener, at de går imod det frie overenskomstvalg, men jeg ser det som om, de bare kæmper for arbejderne. Det burde Krifa sådan set også gøre, men de har været en flok løntrykkere i mange år. Derfor jeg tillader mig at sige, at de kristelige slet ikke er nogen fagforening men bare en pengemaskine

Løntrykkere? Er det iøvrigt sådan nogle, der hæver skatten og således sænker folks nettoløn?

Det Obama ville have sagt...

...hvis han havde haft respekt for foretagsomhed, individuelle præstationer, risikovillighed, personligt ansvar, frivillige fællesskaber, spontan orden, innovation, egeninteresse, privat velgørenhed, vækst, velfærd, velstand, fremgang og det frie samfund, var:

Det system, ifølge hvilket folk træffer deres egne valg - og bærer de fleste af følgerne af deres afgørelser - er det system, der har været fremherskende i det meste af vor historie. Det er det system, der gav folk som Henry Ford, Thomas alva Edison, George Eastman, John D. Rockefeller og James Cash Penney det incitament, som omformede vort samfund gennem de forgangne to hundrede år. Det er det system, der gav andre mennesker et incitament til at stille kapital til rådighed for finansieringen af de risikable foretagender, som disse ambitiøse opfindere og industriledere satte igang. Der var naturligvis mange tabere hen ad vejen - sandsynligvis flere tabere end vindere. Deres navne husker vi ikke. Men størstedelen af dem gik ind i det med åbne øjne. De vidste, at de tog en risiko. Og om de tabte eller vandt, så havde samfundet som helhed fordel af deres villighed til at tage en risiko.

De formuer som dette system frembragte, kom i overvældende grad fra udviklingen af nye produkter eller tjenesteydelser, eller af nye produktionsmetoder for produkter eller tjenesteydelser, eller af den brede distribution af dem. Den heraf følgende forøgelse af velstanden i samfundet som helhed, af velfærden for folkets masser, var mange gange større end den rigdom, som fornyerne samlede sig. Henry Ford fik en stor formue. Landet fik et billigt og pålideligt transportmiddel og masseproduktionsteknikken. I mange tilfælde blev de private formuer desuden i det lange løb i stor udstrækning anvendt til gavn for samfundet. De fonde, der bærer navnene Rockefeller, Ford og Carnegie, er kun de mest fremtrædende af de utallige private fonde, der er en så iøjnefaldende følge af et system, der svarede til "lige muligheder" og "frihed", som disse begreber blev forstået til for nylig.

Milton og Rose Friedman

Det frie valg, side 158-59

Dansk oversættelse, genudgivelse 2012 (CEPOS)

(Til de, der ikke har bogen ved hånden: Den sidste sætning, der henviser til "lige muligheder" og "frihed", skal læses i kontrast til forståelsen af disse begreber som "lighed i resultatet")

Enhedslistens udsendte i USA?

Mens den danske presse svælger i old news (Enhedslisten er revolutionære kommunister - say what??!), er den amerikanske valgkamp så småt ved at gå igang. Forhåbentlig finder jeg tid til at følge med. I så fald bliver der sandsynligvis afreageret her på bloggen (som er længe forsømt, jeg ved det).

Til en start: Præsidenten. I rendyrket kollektivistisk udgave. "Ooog værs'god", som de siger i cirkus:



Bemærk perlen henad devisen "du skal ikke tro du er noget":

look, if you’ve been successful, you didn’t get there on your own.  You didn’t get there on your own. I’m always struck by people who think, well, it must be because I was just so smart.

eller den udbredt citerede:

If you’ve got a business -- you didn’t build that.  Somebody else made that happen.

Er han Enhedslistens udsendte i USA? De synes, at have en del tilfælles.

Politiske børnebøger af kirkeministeren

De er sikkert sjove, Manu Sareens børnebøger. Men er de for børn?

Han har lige udgivet en ny (3. oktober - flot timing ud fra et salgsmæssigt synspunkt, hr. minister): Iqbal Farooq på Bornholm.


Indrømmet, jeg har ikke læst en eneste i serien om Iqbal og har kun kendskab til dem via denne anmeldelse hos Berlingske. Anmelderen oplyser os helt rimeligt om det politiske link (gad vide om Manu selv gør det i bogen? Jeg må en tur på biblo... Det er vigtigt.):

I »Iqbal Farooq på Bornholm« (...) gøres der tykt grin med f.eks. Løkkes 2020-plan, og bogens statsminister er tilmed villig til at sælge Danmark til et par hovedrige tyskere. (...) Sagen er denne gang, at Iqbals skole opkøbes af tyske von Zwetllerswein Genhundden, ifølge kommunen pga. af »nulvækst«. Ud ryger frihed og ind skoleuniformer, lusetjek og rigide regler. Gehundden og hans bror vil opkøbe hele Danmark, men Grundloven spænder ben for projektet. Ergo stjæles Grundloven.

Mens Sareen indfletter emner fra den politiske arena som somaliske pirater, grænsebomme, brug af billig, udenlandsk arbejdskraft, grænsen for kriminel lavalder og Grundlovens betydning og hænger især politiske mediekommentatorer ud (en hedder Tom Luft), hopper Iqbal med på onkel Rafigs, »den totalt hjernelamme gangsters«, plan om at fragte »økologisk grønt« mellem to grupper somaliere. Det ville Iqbal normalt aldrig gøre, men et intenst ønske om at købe skolen tilbage, får ham til det.

Det grønne er khat. Og konsekvensen er bilflugt, dynamiteksplosioner, panserværnsraketaffyringer. Iqbal genfinder tilfældigvis Grundloven hos tyskerne, så til sidst er der atter ro over Nørrebro og Danmark. Hvorfor Bornholm skulle indblandes, står uklart, kun silderetten Sol over Gudhjem præsenteres - med afsky

Det er da en pæn anmeldelse, og bogen kan sikkert sagtens være sjov, hvis den ikke er alt for selvhøjtidelig på den radikale måde. Jeg er dog stadig ikke overbevist om, at den er for børn. Det må afgøres, når jeg får fingrene i den. Umiddelbart tænker jeg, at det ihvertfald kræver to betingelser opfyldt: At man er ærlig omkring det politiske motiv, og at de børn, den er forfattet til, er gamle nok til at forstå det.

Jeg kommer til at tænke på en passage fra forordet til Hayeks Vejen til trældom*:

Naar en Videnskabsmand, hvis fagomraade er samfundsforhold skriver en politisk Bog, er det hans første Pligt tydeligt at sige til. Dette her er altsaa en politisk Bog. Jeg ønsker slet ikke at skjule det ved, hvad jeg maaske kunde have gjort, at give den den mere elegante og ambitiøse Benævnelse: et Essay om social Filosofi. Men hvad nu Navnet end er, bliver der den væsentlige Kendsgerning tilbage, at alt hvad jeg har at sige, beror paa visse Grundprincipper. Jeg haaber, at jeg i min Bog paa tilfredsstillende Maade har opfyldt en anden og ikke mindre vigtig Pligt, nemlig at gøre det klart, saa der ingen Tvivl er tilbage, hvad det er for Grundprincipper, hvorpaa hele min Argumentation bygger.

Jeg vender tilbage, når jeg har fået fingrene i Iqbal.

* dansk oversættelse af Sten Gudme udgivet ved Forlaget i Haarby, 1981

Schiff: Grundlektion i job og stimuli til kongreshøring

Peter Schiff har været til høring i kongressen vedrørende stimuli-planer og job ditto. Se sammendrag af affæren her:



P.S. Hvem er hende hippien, der sidder ved siden af ham? Hun bør måske tie stille lidt mere.

Hey, Old Media!

Hey, old media!
It's not your business model that sucks,
it's you that suck!

Jeg har netop afsluttet bogen Righteous Indignation: Excuse Me While I Save the World! af Andrew Breitbart, der - hvis man ikke kender ham, og det skal man - står bag Big-siderne: Big Government, Big Journalism, Big Hollywood, Big Peace, og snart også Big Education.

Manden har taget på sig at udføre en exposé af det han kalder "The Complex", som er den venstresnoede mediemastodont, der udgør hele det amerikanske mainstream media (msm) sammenrend af demokratvenlige journalister, hvis metoder og moral kan spores tilbage til Marx, Frankfurtskolen, Saul Alinsky og hvis tolerance ikke er så stor, så det gør noget, når det kommer til mere, ehm, frihedsorienterede og konservative individer.

Breitbart har efterhånden breaket en del historier, som msm ikke ville røre med en ildtang, og han er med egne ord protektor for Tea Party-bevægelsen, som han kæmper for med næb og kløer - og nogle gange med livet som indsats, fordi fagbevægelsen og andre special interests ikke ser med milde øjne på en oprørsk-på-den-fredelige-måde, anti-Obama fyr som ham.

Helt ærligt, det er en genial bog, en bibel og et call to action. Enhver blogger eller borgerjournalist, der arbejder for at skubbe til den dræbende danske velfærdskonsensus, der hærger det etablerede mediebillede, bør ønske sig den i julegave. NU!

Om toiletpapirtest, hormonforstyrrende kassebonner og statsgodkendt CSR

I et anfald af momentan vanvid købte jeg i sensommeren et abonnement på Forbrugerrådets medlemsblad TÆNK. Marts-udgaven kom ind ad brevsprækken denne weekend. På forsiden kan man læse, at dette nummers store trækplaster er ... vent på det ... dadadaaah:

EN TOILETPAPIRTEST!

Det var samme formidable tidsskrift, der i et tidligere nummer lancerede det faktum, at vores kassebonner er fyldt med bisphenol A, og man skræmmes i nærværende udgave yderligere af, at ikke blot kan disse kassebonner være hormonforstyrrende(?), de kan også svække immunforsvaret.

I tidsskriftets "kort nyt"-rubrik beklager man sig fra redaktionen desuden over, at Arlas reklamekampagne "Tættere på naturen" har fået grønt lys for at kæde mejeriets produkter sammen med skønne naturoplevelser, idet Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening IKKE har fået medhold i en anmeldelse om vildledning.

Det er dog ikke alt sammen dårligt nyt. Under rubrikken "bæredygtighed" oplyses læseren således om et festligt fremskridt for det danske erhvervsliv. Der er nemlig oprettet en særlig standardisering, DS 26001, der har til formål at definere og dokumentere det, der på Handelshøjskole-sprog hedder CSR (Corporate Social Responsibility), således at virksomhederne nu kan pryde sig med statslig godkendt social ansvarlighed.

Jeps, man får underholdning for alle skattekronerne i dette uhyrlige magasin.