fredag den 7. september 2007

Tak for venlig deltagelse

Jeg har fået æren af at levere weekendklummen til 180Grader, og den kan læses her, hvis nogen skulle have interesse. Diskussionen der har udviklet sig i kommentarerne er efter min egen ydmyge mening virkelig god og læseværdig (som altid ;-).

Blandt andet rammer Richard Storm ret præcist med følgende:

Igennem hele mit arbejdsliv ca. 45 år har jeg arbejdet sammen med kvinder. Både som kollegaer som underordnede og som overordnede. Jeg har ikke oplevet disse kvinders roller som værende hverken mere eller mindre ligestillet end mine eller mine mandlige kollegaers roller på grund af køn. Nej det er helt andre ting, der afgør, hvem der bestemmer hvad.

”Gør hvad I vil, men lad være med at gøre det til et samfundsproblem” Skriver du og hvor er det sandt. Der er i alt for mange år blevet lovgivet omkring opgaver, som fællesskabet skal varetage.
En stor del af de opgaver, der er lagt ind som samfundsopgaver er opgaver som de fleste mennesker selv kan klare og selv burde klare.

Meget af lovgivningen er fremkommet ud fra særinteresser og ikke nødvendigvis som behov eller som det bedste for hverken individet eller fællesskabet. Det har mange uheldige følgevirkninger. En af dem er, at det bliver lettere at fralæge sig det personlige ansvar. Hvilket for mig at se desværre bliver mere og mere udbredt. Dem der stadig tager initiativ og ansvar bliver gjort til grin og skal være med til at betale de andres ønsker, ønsker som de ikke selv gør brug af. (...)

Men der er også mange andre rigtig gode... læs selv!

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Et godt indlæg.

Et spørgsmål: Havde du US' (1.) lov i tankerne, da du skrev indlægget?

(http://econstudentlog.wordpress.com/2007/06/16/lidt-mere-om-rygning-og-principper/)

Anonym sagde ...

Tillykke!

Lisbet Røge Jensen sagde ...

@Nikolaj - tak.

@US - hvis jeg forstår din 1. lov korrekt, så forudsætter den, at jeg personligt får noget ud af lovgivningen. Mens jeg er enig i, at ens tilfældige, personlige vinding ikke bør afgøre, om man støtter et lovforslag eller ej, så mener jeg ikke at jeg ville vinde noget ved evt. kvotelovgivning.

Tværtimod risikerer man (både som kvinde og mand) at blive løbet indenom af mindre kompetente udbydere, idet 1. kriterie udelukkende er køn. Og jeg ville finde det EKSTREMT irriterende altid at skulle føle det som om, at jeg kun blev inviteret til forhandlingsbordet på grund af det (i situationen) ligegyldige faktum at jeg er kvinde.

Jeg har også læst dagens artikel i Berlingeren af ham den selverklærede mandchauvinist Lars Einar Engström, som åbenbart har opført sig som en røv og nu skal have aflad og til at være kvindernes bedste ven (det lykkes iøvrigt meget godt med journalisten...). Han foreslår også lovgivning. Det er til grin. De mænd han omtaler i artiklen vil være nogle svin (min vurdering) uanset om der er kvotelovgivning eller ej. Til gengæld opstår risikoen bare for, at en kvinde ender med at arbejde for nogle mænd, som åbenlyst ikke bryder sig om hende, alene pga hendes køn. Ellers tak, så hellere et afslag.

Men min holdning er principiel, den er ikke dikteret af ovennævnte. Principielt mener jeg absolut ikke at staten er det sted, hvor diskriminationen skal bestemmes. Jeg er fuldstændig realistisk omkring det faktum at alle mennesker, hver evig eneste dag diskriminerer og prioriterer. Men det bør være op til det enkelte menneske og den enkelte virksomhed, i hvilken grad de vil tolerere diskriminationen. Virksomhederne har i min optik meget at miste ved at acceptere mandlige ledere, der ikke kan se de værdier som kvinder har. Men det er virksomhedens tab og kvinderne har ingen RET til at få et arbejde i de virksomheder, der ikke kan se deres værdi. Man bør ikke lovgive om sådanne ting.

Efter mine moralske standarder er diskrimination på grund af køn usympatisk. Når man træffer valget i en ansættelsessituation bør det være begrundet med kompetencer. I nogle situationer kan det være man foretrækker en mand, i nogle en kvinde. Det kan der være ganske valide grunde til. Men de beslutninger bør til enhver tid træffes, der hvor de har konsekvenser - ikke tilfældigt påtvunget af en stat.

Og forsøg på at ændre tingenes tilstand burde komme via frivillige initiativer - disse topledere er OPLAGTE som rollemodeller: De er arbejdsomme, dygtige, intelligente og har noget, som alle andre gerne vil have: Succes og et spændende job. Hvorfor kan de ikke finde på andet end at foreslå lovgivning?? Det er så tyndt!!! Kom nu ind i kampen.

Nå, det blev en lidt lang afhandling foranlediget af et ganske kort spørgsmål.

Anonym sagde ...

Dejligt at se en fellow MIB'er blande sig i den offentlige debat.

MVH Jakob

Anonym sagde ...

@Lisbet

2 ting:

a) Pointen med US' 1. lov er netop, at ens tilfældige personlige vinding _bør_ have indflydelse på, hvordan man forholder sig til et lovforslag. Jo mere man personligt har at vinde, jo vigtigere er det, at man siger fra, for jo mere vægt har ens argumenter imod forslaget.

b) Du skriver at man ville risikere "at blive løbet indenom af mindre kompetente udbydere", og at det ville være irriterende, at du ikke kunne vide, om det er dine kvalifikationer eller dit køn virksomheden er ude efter.

Jeg er med på, at du ikke bryder dig om kvoteordninger, men det er vigtigt at have for øje, at dine indvendinger alene er "moralske", snarere end hvad man kunne kalde "objektive". For ovenstående indvendinger ændrer altså ikke på, at en kvoteordning, alt andet lige, vil forbedre din forhandlingsposition overfor virksomhederne og øge sandsynligheden for, at du ville finde ansættelse på områder, hvor kvoterne anvendes. For at sætte det lidt på spidsen; sandsynligheden for at virksomhederne ansætter dumme blondiner vokser med en kvoteordning, men den risiko mindsker ikke i konjunktion sandsynligheden for, at du som kompetent ansøger får jobbet. Tværtimod, alternativet var måske, at du i stedet skulle have konkurreret med dygtige mænd.

US

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Ok :) Jeg kan ikke lige gennemskue præcis, hvilke konsekvenser kvoteordningen vil have for mig helt personligt. Men det er irrelevant, for det er som skrevet ikke det, der afgører min holdning. Det har jeg på intet tidspunkt lagt skjul på. Standpunktet er principielt, om du vil.

Hvad angår 1. lov, så føler jeg ikke jeg har noget at vinde - jeg føler jeg har en masse at tabe. Frihed. Måske bliver jeg selv en dag virksomhedsejer/bestyrelsesmedlem, og jeg ville da være rasende, hvis loven dikterede hvilket køn jeg skulle ansætte i hvilken stilling. Det er vel i bund og grund fratagelse af ejendomsret, sådan i den helt skrappe libertarianske "fortolkning".

En kvotelov er uretfærdig og frihedsbegrænsende.