Vil virksomhederne folket ondt med sundhedsforsikringer?

I min arrighed over førnævnte morsomhed har jeg komponeret følgende modstykke og indsendt til pågældende avis:

Per Clausens indlæg i Erhvervsbladet d. 25/9-07, er et udmærket eksempel på, hvordan Enhedslistens politik kan afstedkomme noget menneskefjendsk.

Læserbrevet med titlen ”Statsstøtte til privat sundhedsforsikring skal stoppes”, kunne nok indledningsvis tåle en enkelt begrebsafklaring: ”Statsstøtte” er ikke defineret som skattefrihed. Grunden til at denne lignelse falder Per Clausen naturligt hænger efter al sandsynlighed sammen med hans ideologiske fundament og antagelse om, at kapitalen i udgangspunktet tilhører staten. Vi med et lidt mere humant verdenssyn foretrækker at anse folkets velfortjente månedsløn, som deres egen ejendom.

At virksomhederne overhovedet betaler sundhedsforsikringer burde være gode nyheder, uanset politisk overbevisning. Virksomhederne har ingen – hverken moralsk eller lovgivningsmæssig – forpligtelse. Men enhver klog organisation kan naturligvis se fordelen i at tiltrække medarbejdere med et frynsegode, der ofte udkonkurrerer rede penge. Konsekvensen er færre sygedage, lavere omkostninger og bedre priser. Sidegevinsten er trygge medarbejdere. Altsammen til fordel for både virksomheden, arbejderen og dennes familie. Per Clausens modstand synes at kunne sidestilles med modstand mod virksomheders frivillige og sociale ansvar, lavest mulige priser til forbrugerne og sunde, hele mennesker.

Den afsluttende konklusion om ”regeringens borgerlige revolution” må skrige til himlen for alle, der har fulgt blot en smule med i virkeligheden i løbet af de seneste år.