Anders Lund Madsen og mavekramper

Åh, hvilken salig fornøjelse at læse JPs Indblik om søndagen med den skøre Anders Lund Madsens Udblik.

Idag vågner man op til følgende (uddrag), der udsatte undertegnede for en reel birkes-emergency under morgenkaffen:

Og her er skattedebatten atter en central aktør. Den og diskussionen om de offentlige månedslønninger har hele ugen hersket over den politiske meningsdannelse, og var det ikke for de græske skovbrande og ikke mindst afvisningen af det dansk donerede mobile brandslukningsudstyr fra den sydfynske Skarø, hvor en lokal græsk brandmajor først pure nægtede at pakke brandbilen ud og senere sendte den til øen Evia, der resolut valgte at sende den tilbage igen til Athen, hvor den fortsat står på en overset kaj som et uafhentet symbol på bilateral product placement i en slag Evil Empire-version, som nok især brandbilens producent, Firexpress, skal holde et par bestyrelsesmøder vedrørende, ville ingen næppe nogen sinde have opdaget, at politifolk får mere i løn end sygeplejesker.

Og ambitionsniveauet er ganske sundt:

Er Alliancen den balance de hævder at være? Eller er de blot endnu et lys i en lagkage, som ingen efterhånden magter at puste ud? Og hvem er fødselsdagsbarnet i grunden? Er det os? Eller er det dem? Jeg tror i hvert fald ikke, jeg står alene med følelsen af en vis afmagt i disse dage. (...) Jeg lover, at når jeg har været chefredaktør et stykke tid, så bliver jeg statsminister bagefter. Og så bliver der fest.