fredag den 14. september 2007

Skattelettelser eller velfærd?

Via en mailingliste jeg er på, har jeg fået følgende opfordring, som hermed viderebringes:

I lang tid har debatten gået mellem om folk ønsker skattelettelser eller velfærd, men nu giver DR faktisk muligheden for at lade folk træffe deres egne prioritering af 80 milliarder....

Så smut ind forbi:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/finanslov.htm

og sæt 80 milliarder på skattelettelser.


Interessant er det, at skattelettelser når top 3 uanset, hvordan man opgør stemmefordelingen (på køn, alder, område). Især når danskerne - ifølge politikere, meningsmålinger, etc. - faktisk ikke ønsker skattelettelser.

Kunne det tænkes at de fleste trods alt er fornuftige, når de sidder derhjemme og selv skal prioritere? Når der ikke er nogen fare for at man bliver stemplet som velfærdskætter og brændt på det politisk korrekte bål, hvis man tillader sig den frihed at ytre, at man ønsker mere af sit eget til sig selv. Så man selv kan bestemme hvad ÆGTE VELFÆRD er. Så man kan tage sig af sig selv, sin familie og de som man finder værdigt trængende?

Jeg ved ihvertfald, hvad jeg foretrækker. Jeg sætter mine 80 på skattelettelser. Det er det eneste retfærdige. Det er det eneste bæredygtige, for at sige det på socialt ansvarligsk eller miljøsk. Og for at skære det helt ud i pap, så er det det eneste der er sammenhængskraft i; Så burde selv dem på Borgen kunne forstå det.

3 kommentarer:

Stærmose sagde ...

Desværre er det nok ikke så simpelt, at skattelettelser bare er mere populære, når man sidder trygt bag skærmen - jeg vil påstå, at sådan som spørgeskemaet er konstrueret, så vil skattelettelser og afdrag på gæld med næsten sikker garanti ende i top.

Lad os tage et parallelt eksempel. Lad os forestille os, at der til en musikkonkurrence optrådte 24 bands. Publikum stemmer på vinderen, men publikum er opdelt i kredse, således, at der bliver fundet en vinder for hver kreds. Lad os forestille os at 90% af alle befolkningerne i gennemsnit foretrækker pop fremfor rock, og 10% har den modsatte præference. Som udgangspunkt ville vi derfor antage, at et popband vandt konkurrencen.

Men lad os nu forestille os situationen, hvor der stiller 23 traditionelle popbands op og kun et enkelt rockband (vi kunne kalde dem Lordi, eller noget i den dur). I samtlige afstemningsdistrikter vil alle poplytterne fordele deres stemmer på popsangene, alt efter hvad for en de finder bedst - i gennemsnit vil popsangene få knap 4% af stemmerne. Til gengæld vil det ene rockband være næsten sikker på at få 10% af stemmerne, for selv blandt de rocklyttere, der synes det er et halvringe nummer, vil holdningen være: "I det mindste er det bedre end pop". Resultatet bliver, at det ene rockband får en høj score i samtlige distrikter, mens popbandsene fordeler sig mere - derfor vinder rockbandet sammenlagt. Oven i købet til 90% af publikums store forargelse.

Ligeledes er det i DRs finansministerleg. Hvis vi piller gældsafdrag bort (som scorer uden for kategori i sammenligning med de andre), så har vi 11 muligheder for at bruge penge, mens vi har 1 for at bruge færre. Vefærdsødslerne vil altså sprede deres stemmer over langt flere, og derfor ikke kunne gøre sig i konkurrence som enkeltpunkter mod det ene antiødslestandpunkt. Men tilsammen prioriterer brugerne fortsat 21,6 mia. penge på forbrug mod kun 5,1 mia. til skattelettelser. Så selv om rockbandet vinder, er poptilhængerne stadig i flertal.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Selvfølgelig. Jeg tænkte nok, at det var for godt til at være sandt...

Så der er ingen gode nyheder i resultatet af den øvelse?

Når det kommer til holdbarhed vinder rock dog altid over pop! Meget god analogi, i virkeligheden.

Stærmose sagde ...

Jo, jeg synes da, der er gode nyheder i undersøgelsen.

Folk foretrækker i gennemsnit kun at bruge godt 21 mia. på øgede offentlige udgifter ud af 80 mulige. Afdrag på gælden kan vel ses som at folk vælger at bruge ressourcer på tiltag, der sikrer lavere fremtidige omkostninger, fremfor øget nutidigt forbrug.

Støtten til et eksorbitant velfærdsoverbudskapløb synes generelt ikke at finde støtte i undersøgelsen.

Og tænk sig, at du kan få dig selv til at sige "holdbarhed", når jeg siger "Lordi" :-)