Vi betaler efter sigende vores skat med glæde, men hvad går de konfiskerede værdier egentlig til? Ville vi ikke alle være bedre tjent med færre reguleringer og lavere skat?
Mange skattepenge går til at understøtte de, der er socialt eller økonomisk udsatte. Der findes mennesker der er både værdigt og uforskyldt trængende, og mange danske skattebetalere sætter stor pris på, at leve i et land, der tager sig statsligt af sine svageste borgere.
Desværre ser det også ud til at mange skattekroner bliver kastet efter projekter, som intet har med understøttelse at gøre, som er ren omfordeling eller som diskriminerer borgernes politiske og religiøse overbevisninger. Nogle af skattekronerne bliver sågar brugt til at finansiere løsninger på problemer som skattetrykket i sig selv skaber. Nedenfor et par eksempler på disse postulater.
Det har ikke noget med understøttelse at gøre, når det betaler sig at være arbejdsløs. Et arbejde er en vigtig del af det gode liv, og det er formålsløst når staten skaber incitamenter til at være foruden.
Den rene omfordeling illustreres glimrende ved det nuværende system for børnepenge. Alle børnefamilier i Danmark modtager denne ydelse. For nogle er den afgørende for et værdigt liv. For almindelige familier er den et velkomment tilskud til husholdning, shopping eller ferierejser. For den sidste gruppe er der tale om ren omfordeling med deraf følgende ligegyldige administrationsomkostninger.
Der er gået politik i vind og vejr og fra 2006-9 skal Connie Hedegaard bruge sin miljømilliard. Der er ingen videnskabelig konsensus om, hvorvidt miljøet er i problemer og om mennesket har ødelagt det og kan redde det, men til gengæld er der bred politisk enighed om, at der er stemmer i det. Derfor sættes der ind med spin og finanslov på bekostning af den enkelte borgers politiske retfærdighedsfølelse.
På den religiøse konto blev der hensat til diskrimination i efteråret, hvor den skatteyderfinansierede kulturudstilling Images of the Middle East løb af stablen i København. Her ønskede araberne ikke at blive sat i forbindelse med Israel af frygt for repressalier i hjemlandene. Således præsenteredes udstillingen et Mellemøsten, nu uden jøder.
At sætte skattekroner af til iværksætterne i dansk erhvervsliv er et eksempel på, hvordan staten forsøger at løse problemer, den selv har skabt. Dygtige forskere påviser, at vil man understøtte vækst indenfor netop dette område, så gør man klogt i at mindske statens omfang og sænke skattetrykket. At skride til offentlig indgriben overfor denne erhvervsgruppe er at gnide salt i såret, idet man forsøger at løse et problem med de samme midler, der har skabt det.
Ovennævnte er blot et udpluk af mange dyre projekter, der på den ene eller anden måde understøtter uønsket adfærd eller forfordeler bestemte livsformer. Alle bør de fjernes og ledsages af en direkte skattenedsættelse således at den enkelte i langt højere grad kan vælge sit økonomiske engagement og dermed definere sin egen velfærdsportefølje. Stop den kollektive tvangsfinansiering af det hele. I en gedigen liberal stat kan alle frivillige samfund lade sig gøre. Det er ikke tilfældet med en omfattende stat, som den vi har nu.
torsdag den 21. juni 2007
tirsdag den 19. juni 2007
Det offentlige Danmark kommer snigende
Psst... her kommer jeg. Sådan står der på skiltene i Amagers sidegader disse dage. Her kommer nemlig sidste akt af Bondams parkeringsshow: Blå P-zone. Der er endda tegnet et lille hjerte i p’et – bare for at gøre forestillingen ekstra Bondam-agtig.
Det skorter ikke på smarte slogans, når det offentlige skal profilere sig og udtrykket: Psst... her kommer jeg, er da også et ganske sigende udtryk for, at vi som københavnske borgere nu kan tilføje endnu en afgift til den i forvejen alenlange liste.
Hrrrmm! Her kommer jeg. Det burde der stå på vores lønseddel. Her moser det offentlige sig nemlig også ind og blander sig i privatsfæren. Endda i en grad der nærmest er uset blandt de lande vi normalt sammenligner os med. Op til 63% får man lov at aflevere til Ministeriet for Udplyndring af Værdiskabelse.
Og når det drejer sig om eksempelvis køb af biler, ja så er udtrykket: HALLO! Her kommer jeg!, nok mest rammende. På SKATs hjemmeside kan man se en beregning af registreringsafgiften på en almindelig personbil. En bil til 86.051 kr. kommer til at koste 215.212 kr. når SKAT har haft en finger med i spillet. Det er sørme dygtigt købmandskab og avancen bliver endnu flottere, når man husker sig på, at den borger, der ønsker at erhverve sig det privilegium af en automobil, først lige skal tjene rundt regnet 350.000 som mellemskattebetaler. SKAT høster altså over 75% i avance og den hårdtarbejdende borger står tilbage med en reel vare til 86.051 kr. Ønsker borgeren at anskaffe sig andre produkter i indeværende år, eksempelvis mad og tøj, så er der udsigt til yderligere hårdt arbejde og værdiskabelse for dermed at blive forfremmet til topskattebetaler, og det kan regneeksemplet slet ikke holde til. Så kommer det jo til at ligne ren konfiskation.
Det skorter ikke på smarte slogans, når det offentlige skal profilere sig og udtrykket: Psst... her kommer jeg, er da også et ganske sigende udtryk for, at vi som københavnske borgere nu kan tilføje endnu en afgift til den i forvejen alenlange liste.
Hrrrmm! Her kommer jeg. Det burde der stå på vores lønseddel. Her moser det offentlige sig nemlig også ind og blander sig i privatsfæren. Endda i en grad der nærmest er uset blandt de lande vi normalt sammenligner os med. Op til 63% får man lov at aflevere til Ministeriet for Udplyndring af Værdiskabelse.
Og når det drejer sig om eksempelvis køb af biler, ja så er udtrykket: HALLO! Her kommer jeg!, nok mest rammende. På SKATs hjemmeside kan man se en beregning af registreringsafgiften på en almindelig personbil. En bil til 86.051 kr. kommer til at koste 215.212 kr. når SKAT har haft en finger med i spillet. Det er sørme dygtigt købmandskab og avancen bliver endnu flottere, når man husker sig på, at den borger, der ønsker at erhverve sig det privilegium af en automobil, først lige skal tjene rundt regnet 350.000 som mellemskattebetaler. SKAT høster altså over 75% i avance og den hårdtarbejdende borger står tilbage med en reel vare til 86.051 kr. Ønsker borgeren at anskaffe sig andre produkter i indeværende år, eksempelvis mad og tøj, så er der udsigt til yderligere hårdt arbejde og værdiskabelse for dermed at blive forfremmet til topskattebetaler, og det kan regneeksemplet slet ikke holde til. Så kommer det jo til at ligne ren konfiskation.
mandag den 18. juni 2007
Fundamentalisme på den fede måde
Ikke sjældent bliver man kaldt ekstremist, fundamentalist eller ultra-et-eller-andet når man er sprunget ud og ytrer libertarianske holdninger offentligt (se bevis her og her). Rent teoretisk er jeg ikke skarp nok til at forklare i detaljer, hvad for en slags libertarianer jeg er, men jeg kan konstatere at Milton Friedman og Ayn Rand, som begge har gjort et eftertrykkeligt indtryk på mig, har hjulpet mig til at forstå den dybere mening med frihedsrettighederne.
Det kan bedst beskrives som Arzrouni og Mchangama gør det i deres kronik: Red menneskerettighederne, den 4. juni i Berlingske Tidende:
Den kronik bør gøres obligatorisk i samfundsfag på gymnasiale uddannelser landet rundt. Eller... det ville jeg argumentere for, hvis jeg ikke lige havde givet mig selv mærkatet libertarianer.
Nu vil jeg nøjes med at sige, at ethvert menneske, der ønsker at være oplyst, bør gøre sit ypperste for at læse og forstå kronikken. Hvis man ikke forstår den, bør man læse den igen og igen samt søge yderligere information, indtil man forstår vigtigheden af de omtalte principper. Når man har forstået budskabet ved man, hvorfor det skal videreformidles. For det budskab er så vigtigt, at alle mennesker der er frie af hjerte og sind er nødt til at være enige om det.
Når vi er blevet enige om det, så kan vi alle kalde os frihedsekstremister. Og det er da fundamentalisme på den ultra-fede måde.
Det kan bedst beskrives som Arzrouni og Mchangama gør det i deres kronik: Red menneskerettighederne, den 4. juni i Berlingske Tidende:
Frihedsrettighederne indebærer, at statsmagten begrænses, og at den - når den agerer - holder sig til snævre spilleregler. Frihedsrettighederne udelukker derfor totalitære regimer, hvad enten de er fascistiske, socialistiske eller religiøse. Men inden for frihedsrettighedernes ramme kan borgerne vælge den samfundsmodel, de måtte finde bedst.
Den kronik bør gøres obligatorisk i samfundsfag på gymnasiale uddannelser landet rundt. Eller... det ville jeg argumentere for, hvis jeg ikke lige havde givet mig selv mærkatet libertarianer.
Nu vil jeg nøjes med at sige, at ethvert menneske, der ønsker at være oplyst, bør gøre sit ypperste for at læse og forstå kronikken. Hvis man ikke forstår den, bør man læse den igen og igen samt søge yderligere information, indtil man forstår vigtigheden af de omtalte principper. Når man har forstået budskabet ved man, hvorfor det skal videreformidles. For det budskab er så vigtigt, at alle mennesker der er frie af hjerte og sind er nødt til at være enige om det.
Når vi er blevet enige om det, så kan vi alle kalde os frihedsekstremister. Og det er da fundamentalisme på den ultra-fede måde.
søndag den 17. juni 2007
Fødestrejke
Ifølge Anders Lund Madsen i dagens Udblik i Jyllands-Posten, ser det ud til, at den progressive venstrefløj er igang med at mobilisere en fødestrejke:
http://www.kranerne.dk/
Artiklen hedder Fødestrejke for flere fristeder, se menuen til højre.
http://www.kranerne.dk/
Artiklen hedder Fødestrejke for flere fristeder, se menuen til højre.
tirsdag den 12. juni 2007
Har de borgerlige partier virkelig sagt nej til Tivolis hotelprojekt?
Tivolis hotelprojekt er et fantastisk flot bud på fortsættelsen af en traditionsrig institution. Tivoli Four Seasons Hotel er dygtig forretningsudvikling, fremragende arkitektur og en potentiel glæde for alle de der gæster haven og København. De borgerlige partier – og Enhedslisten – siger nej tak. Jeg kan næsten ikke tro det.
Uagtet hvad man mener om høje huse, forretningsudvikling og HC Andersen slottet, så står én ting helt fast: Vores liberale og konservative partier burde træffe beslutninger, der altoverskyggende sikrer den private ejendomsret. Den private ejendomsret er drivkraften for vækst for privatpersoner såvel som virksomheder. Beslutningen om at underkende Tivolis ret til at anvende deres retmæssige ejendom til formål som de selv beslutter er et glimrende eksempel på, hvordan vækst er den pris der må betales.
Tivolis grund indeholder ikke mulighed for udvidelse. Til gengæld er der rig mulighed for at omstrukturere den nuværende grund ved at udnytte randområderne og eksempelvis bygge hotellet. Det har Tivoli vel gjort sig nogle professionelle og strategiske overvejelser omkring. De har givetvis fundet ud af, at projektet kan skabe værdi for interessenter, aktionærer og byen som helhed. Alt sammen forretningsmæssige dispositioner som talentløse politikere bare kan afvise efter forgodtbefindende. Duer ikke, væk! Passer ikke ind i byplanlægningen, vig bort!
Argumenter om fredning af HC Andersen slottet er nærmest ikke værd at anerkende. Hotelprojektet er tegnet af verdensberømte arkitekter – og hvem ved, om 100 år er det måske hotellet der ønskes fredet. Den arrogante tanke, at de bygninger vi har nu, forevig vil være de bedste og smukkeste er ligeså uudholdelig som borgerlige partier, der har opgivet at være borgerlige.
Centralplanlægningen viser endnu engang sit grimme ansigt. Hvor er det usselt og uværdigt når fanerne holdes højst af decentraliseringens påståede vogtere.
Ligeledes bragt i Politikens Opinion søndag den 17. juni 2007
Uagtet hvad man mener om høje huse, forretningsudvikling og HC Andersen slottet, så står én ting helt fast: Vores liberale og konservative partier burde træffe beslutninger, der altoverskyggende sikrer den private ejendomsret. Den private ejendomsret er drivkraften for vækst for privatpersoner såvel som virksomheder. Beslutningen om at underkende Tivolis ret til at anvende deres retmæssige ejendom til formål som de selv beslutter er et glimrende eksempel på, hvordan vækst er den pris der må betales.
Tivolis grund indeholder ikke mulighed for udvidelse. Til gengæld er der rig mulighed for at omstrukturere den nuværende grund ved at udnytte randområderne og eksempelvis bygge hotellet. Det har Tivoli vel gjort sig nogle professionelle og strategiske overvejelser omkring. De har givetvis fundet ud af, at projektet kan skabe værdi for interessenter, aktionærer og byen som helhed. Alt sammen forretningsmæssige dispositioner som talentløse politikere bare kan afvise efter forgodtbefindende. Duer ikke, væk! Passer ikke ind i byplanlægningen, vig bort!
Argumenter om fredning af HC Andersen slottet er nærmest ikke værd at anerkende. Hotelprojektet er tegnet af verdensberømte arkitekter – og hvem ved, om 100 år er det måske hotellet der ønskes fredet. Den arrogante tanke, at de bygninger vi har nu, forevig vil være de bedste og smukkeste er ligeså uudholdelig som borgerlige partier, der har opgivet at være borgerlige.
Centralplanlægningen viser endnu engang sit grimme ansigt. Hvor er det usselt og uværdigt når fanerne holdes højst af decentraliseringens påståede vogtere.
Ligeledes bragt i Politikens Opinion søndag den 17. juni 2007
Menneskerettigheder
Forleden var der en debat i Deadline mellem Birgitte Kofoed Olsen og Jacob Mchangama omkring økonomiske rettigheder og frihedsrettigheder.
Birgitte Kofoed Olsen fra Institut for Menneskerettigheder var fortaler for økonomiske rettigheder så som: Menneskeret til job, uddannelse, sundhedsvæsen osv. Dvs. menneskerettigheder hvorunder der ligger en pistol, da økonomiske rettigheder nødvendigør produktet af en anden persons indsats.
Hvis en person har menneskeret til et job, må det indebære at man giver en arbejdsgiver en pistol for hovedet. Hvis en person har menneskeret til lægehjælp, må det indebære at man giver en læge en pistol for hovedet, men da lægens kompetencer er nødvendige, kan man ikke kaste ham i fangehullet (eller skyde ham), så man sætter pistolen for hovedet af borgerne, og kræver deres surt tjente penge til at betale lægen.
Frihedsrettigheder så som: Retten til sit eget liv, ejendomsretten, ytringsfriheden osv. kræver ikke en pistol. Det kræver ingen pistol at give udtryk for sine ideer, men det kræver en at lukke munden på nogen. Det kræver heller ikke en pistol at eje ejendom, men det kræver til gengæld en at fratage nogen deres ejendom.
Frihedsrettigheder og økonomiske rettigheder er derfor modsætninger. En menneskerettighed kan ikke moralsk kræve en pistol. Moral slutter hvor pistolen begynder.
Birgitte Kofoed Olsen fra Institut for Menneskerettigheder var fortaler for økonomiske rettigheder så som: Menneskeret til job, uddannelse, sundhedsvæsen osv. Dvs. menneskerettigheder hvorunder der ligger en pistol, da økonomiske rettigheder nødvendigør produktet af en anden persons indsats.
Hvis en person har menneskeret til et job, må det indebære at man giver en arbejdsgiver en pistol for hovedet. Hvis en person har menneskeret til lægehjælp, må det indebære at man giver en læge en pistol for hovedet, men da lægens kompetencer er nødvendige, kan man ikke kaste ham i fangehullet (eller skyde ham), så man sætter pistolen for hovedet af borgerne, og kræver deres surt tjente penge til at betale lægen.
Frihedsrettigheder så som: Retten til sit eget liv, ejendomsretten, ytringsfriheden osv. kræver ikke en pistol. Det kræver ingen pistol at give udtryk for sine ideer, men det kræver en at lukke munden på nogen. Det kræver heller ikke en pistol at eje ejendom, men det kræver til gengæld en at fratage nogen deres ejendom.
Frihedsrettigheder og økonomiske rettigheder er derfor modsætninger. En menneskerettighed kan ikke moralsk kræve en pistol. Moral slutter hvor pistolen begynder.
onsdag den 6. juni 2007
Der er gået inflation i innovation
Imorgen er der eksamen på mit studie, som er Cand. merc. med speciale i ”Management of Innovation & Business Development”. De fleste siger: ”Ej, det lyder rigtig spændende”, når man siger det.
Ja, når man SIGER det. Men det meste af litteraturen er den gængse strategi-/ledelses-/organisationslitteratur – nu bare med ordet innovation foran.
Innovation kunne være et valgfag. To fulde semestre er al for lang tid og det kan mærkes på kvaliteten. Iøvrigt læser vi mærkeligt nok slet ikke Schumpeter, som er innovationens grand old man. I samme bemærkning ville det generelt klæde den kjøbenhavnske Handelshøjskole at udbyde et valgfag i Østrigsk Økonomi. Men det er måske for rå kost til de mange lyserøde professorer.
Efter et studium i social konstruktivisme ad libitum, er der vel ikke noget at sige til, at man er lidt rundforvirret. I starten var jeg nervøs fordi jeg ikke forstod noget, indtil det gik op for mig, at det er hele pointen i den verden. Det er Kejserens nye klæder på akademisk. Jeg fristes til at sige, at et helt Cand. merc. studium i innovation er ligeså. Men det er nok bare eksamensangst.
Ja, når man SIGER det. Men det meste af litteraturen er den gængse strategi-/ledelses-/organisationslitteratur – nu bare med ordet innovation foran.
Innovation kunne være et valgfag. To fulde semestre er al for lang tid og det kan mærkes på kvaliteten. Iøvrigt læser vi mærkeligt nok slet ikke Schumpeter, som er innovationens grand old man. I samme bemærkning ville det generelt klæde den kjøbenhavnske Handelshøjskole at udbyde et valgfag i Østrigsk Økonomi. Men det er måske for rå kost til de mange lyserøde professorer.
Efter et studium i social konstruktivisme ad libitum, er der vel ikke noget at sige til, at man er lidt rundforvirret. I starten var jeg nervøs fordi jeg ikke forstod noget, indtil det gik op for mig, at det er hele pointen i den verden. Det er Kejserens nye klæder på akademisk. Jeg fristes til at sige, at et helt Cand. merc. studium i innovation er ligeså. Men det er nok bare eksamensangst.
tirsdag den 5. juni 2007
The Planet is Fine
En kommentar til et andet indlæg minder mig lige om denne perle af George Carlin:
Glædelig Grundlovsdag
I dag er det Grundlovsdag i det ganske danske land. På mit arbejde fejrede vi det ikke ved at holde lukket, men der var nu en der havde æblekage med i en anden anledning. Jeg sneg mig dog alligevel til at printe et eksemplar af loven og medbringe den til frokost. Så kunne man ligesom kick-starte en diskussion. Det måtte da være passende i dagens anledning.
Det banede vej for spændende information, og fx. fandt jeg ud af, at nogle af mine udenlandske kollegaer i hjemlandene fejrer deres tilsvarende nationale mærkedag med festlige begivenheder, der varer flere dage.
Hvorfor er det ikke tilfældet i Danmark, spørger jeg så mig selv (eller dig derude, der har svaret, for jeg har ikke). Samme spørgsmål meldte sig for en måneds tid siden ved Danmarks Befrielsesdag. Jeg ved at der foregår noget nogle steder, men der burde da – i begge anledninger - være fest i gaderne, taler på pladserne og særforelæsninger på universiteterne!
Mine kolleger virkede ikke vitterligt interesserede i at drøfte sagen nærmere. Altså ikke mine danske kollegaer i hvert fald. De udenlandske bidrog med glæde. Måske forstår vi ikke helt betydningen af at have en grundlov, der sikrer frihed og demokrati og af at være fri af nazisternes og kommunisternes jerngreb. Eller værre endnu – måske forstår vi ikke, hvor rædselsfuld den modsatte situation ville være.
Når jeg bliver gammel og velhavende, så vil jeg oprette en fond med formålet at festliggøre disse mærkedage. På den måde kan man måske lykkes i at oplyse om og fremtidssikre liberalisme og kapitalisme, eller sagt på en mere spiselig måde: Frihed og fred.
Det banede vej for spændende information, og fx. fandt jeg ud af, at nogle af mine udenlandske kollegaer i hjemlandene fejrer deres tilsvarende nationale mærkedag med festlige begivenheder, der varer flere dage.
Hvorfor er det ikke tilfældet i Danmark, spørger jeg så mig selv (eller dig derude, der har svaret, for jeg har ikke). Samme spørgsmål meldte sig for en måneds tid siden ved Danmarks Befrielsesdag. Jeg ved at der foregår noget nogle steder, men der burde da – i begge anledninger - være fest i gaderne, taler på pladserne og særforelæsninger på universiteterne!
Mine kolleger virkede ikke vitterligt interesserede i at drøfte sagen nærmere. Altså ikke mine danske kollegaer i hvert fald. De udenlandske bidrog med glæde. Måske forstår vi ikke helt betydningen af at have en grundlov, der sikrer frihed og demokrati og af at være fri af nazisternes og kommunisternes jerngreb. Eller værre endnu – måske forstår vi ikke, hvor rædselsfuld den modsatte situation ville være.
Når jeg bliver gammel og velhavende, så vil jeg oprette en fond med formålet at festliggøre disse mærkedage. På den måde kan man måske lykkes i at oplyse om og fremtidssikre liberalisme og kapitalisme, eller sagt på en mere spiselig måde: Frihed og fred.
søndag den 3. juni 2007
Wind is free
Når man kører mod Nordjylland fra Århus, så passerer man umiddelbart inden motorvejen et stort Vestas skilt, hvorpå der står: Wind is free.
Det er vist propaganda; et forsøg på at fremme ideen om, at vindenergi både er økonomisk og bæredygtig. Eller i det mindste er det da en sandhed med modifikationer.
En modifikation kunne eksempelvis være, at nok er vind gratis, men det er bearbejdningen ikke. Og da slet ikke for den ufrivillige betaler i form af skatteborgeren. Læs i den forbindelse Jyllandspostens forsideartikel fra i fredags om de såkaldte PSO afgifter.
Danske politikere har travlt med at høste personlig magt med politisk korrekte og irrationelle budskaber i energidebatten. Det betaler danske borgere for ved kasse 1, enten i form af konkret matrikel eller lønindehold. Det være en sejr, om man kunne suge energien ud af politik. I mere end én forstand.
Det er vist propaganda; et forsøg på at fremme ideen om, at vindenergi både er økonomisk og bæredygtig. Eller i det mindste er det da en sandhed med modifikationer.
En modifikation kunne eksempelvis være, at nok er vind gratis, men det er bearbejdningen ikke. Og da slet ikke for den ufrivillige betaler i form af skatteborgeren. Læs i den forbindelse Jyllandspostens forsideartikel fra i fredags om de såkaldte PSO afgifter.
Danske politikere har travlt med at høste personlig magt med politisk korrekte og irrationelle budskaber i energidebatten. Det betaler danske borgere for ved kasse 1, enten i form af konkret matrikel eller lønindehold. Det være en sejr, om man kunne suge energien ud af politik. I mere end én forstand.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
