Glædelig Grundlovsdag

I dag er det Grundlovsdag i det ganske danske land. På mit arbejde fejrede vi det ikke ved at holde lukket, men der var nu en der havde æblekage med i en anden anledning. Jeg sneg mig dog alligevel til at printe et eksemplar af loven og medbringe den til frokost. Så kunne man ligesom kick-starte en diskussion. Det måtte da være passende i dagens anledning.

Det banede vej for spændende information, og fx. fandt jeg ud af, at nogle af mine udenlandske kollegaer i hjemlandene fejrer deres tilsvarende nationale mærkedag med festlige begivenheder, der varer flere dage.

Hvorfor er det ikke tilfældet i Danmark, spørger jeg så mig selv (eller dig derude, der har svaret, for jeg har ikke). Samme spørgsmål meldte sig for en måneds tid siden ved Danmarks Befrielsesdag. Jeg ved at der foregår noget nogle steder, men der burde da – i begge anledninger - være fest i gaderne, taler på pladserne og særforelæsninger på universiteterne!

Mine kolleger virkede ikke vitterligt interesserede i at drøfte sagen nærmere. Altså ikke mine danske kollegaer i hvert fald. De udenlandske bidrog med glæde. Måske forstår vi ikke helt betydningen af at have en grundlov, der sikrer frihed og demokrati og af at være fri af nazisternes og kommunisternes jerngreb. Eller værre endnu – måske forstår vi ikke, hvor rædselsfuld den modsatte situation ville være.

Når jeg bliver gammel og velhavende, så vil jeg oprette en fond med formålet at festliggøre disse mærkedage. På den måde kan man måske lykkes i at oplyse om og fremtidssikre liberalisme og kapitalisme, eller sagt på en mere spiselig måde: Frihed og fred.