Ifølge Anders Lund Madsen i dagens Udblik i Jyllands-Posten, ser det ud til, at den progressive venstrefløj er igang med at mobilisere en fødestrejke:
http://www.kranerne.dk/
Artiklen hedder Fødestrejke for flere fristeder, se menuen til højre.
søndag den 17. juni 2007
tirsdag den 12. juni 2007
Har de borgerlige partier virkelig sagt nej til Tivolis hotelprojekt?
Tivolis hotelprojekt er et fantastisk flot bud på fortsættelsen af en traditionsrig institution. Tivoli Four Seasons Hotel er dygtig forretningsudvikling, fremragende arkitektur og en potentiel glæde for alle de der gæster haven og København. De borgerlige partier – og Enhedslisten – siger nej tak. Jeg kan næsten ikke tro det.
Uagtet hvad man mener om høje huse, forretningsudvikling og HC Andersen slottet, så står én ting helt fast: Vores liberale og konservative partier burde træffe beslutninger, der altoverskyggende sikrer den private ejendomsret. Den private ejendomsret er drivkraften for vækst for privatpersoner såvel som virksomheder. Beslutningen om at underkende Tivolis ret til at anvende deres retmæssige ejendom til formål som de selv beslutter er et glimrende eksempel på, hvordan vækst er den pris der må betales.
Tivolis grund indeholder ikke mulighed for udvidelse. Til gengæld er der rig mulighed for at omstrukturere den nuværende grund ved at udnytte randområderne og eksempelvis bygge hotellet. Det har Tivoli vel gjort sig nogle professionelle og strategiske overvejelser omkring. De har givetvis fundet ud af, at projektet kan skabe værdi for interessenter, aktionærer og byen som helhed. Alt sammen forretningsmæssige dispositioner som talentløse politikere bare kan afvise efter forgodtbefindende. Duer ikke, væk! Passer ikke ind i byplanlægningen, vig bort!
Argumenter om fredning af HC Andersen slottet er nærmest ikke værd at anerkende. Hotelprojektet er tegnet af verdensberømte arkitekter – og hvem ved, om 100 år er det måske hotellet der ønskes fredet. Den arrogante tanke, at de bygninger vi har nu, forevig vil være de bedste og smukkeste er ligeså uudholdelig som borgerlige partier, der har opgivet at være borgerlige.
Centralplanlægningen viser endnu engang sit grimme ansigt. Hvor er det usselt og uværdigt når fanerne holdes højst af decentraliseringens påståede vogtere.
Ligeledes bragt i Politikens Opinion søndag den 17. juni 2007
Uagtet hvad man mener om høje huse, forretningsudvikling og HC Andersen slottet, så står én ting helt fast: Vores liberale og konservative partier burde træffe beslutninger, der altoverskyggende sikrer den private ejendomsret. Den private ejendomsret er drivkraften for vækst for privatpersoner såvel som virksomheder. Beslutningen om at underkende Tivolis ret til at anvende deres retmæssige ejendom til formål som de selv beslutter er et glimrende eksempel på, hvordan vækst er den pris der må betales.
Tivolis grund indeholder ikke mulighed for udvidelse. Til gengæld er der rig mulighed for at omstrukturere den nuværende grund ved at udnytte randområderne og eksempelvis bygge hotellet. Det har Tivoli vel gjort sig nogle professionelle og strategiske overvejelser omkring. De har givetvis fundet ud af, at projektet kan skabe værdi for interessenter, aktionærer og byen som helhed. Alt sammen forretningsmæssige dispositioner som talentløse politikere bare kan afvise efter forgodtbefindende. Duer ikke, væk! Passer ikke ind i byplanlægningen, vig bort!
Argumenter om fredning af HC Andersen slottet er nærmest ikke værd at anerkende. Hotelprojektet er tegnet af verdensberømte arkitekter – og hvem ved, om 100 år er det måske hotellet der ønskes fredet. Den arrogante tanke, at de bygninger vi har nu, forevig vil være de bedste og smukkeste er ligeså uudholdelig som borgerlige partier, der har opgivet at være borgerlige.
Centralplanlægningen viser endnu engang sit grimme ansigt. Hvor er det usselt og uværdigt når fanerne holdes højst af decentraliseringens påståede vogtere.
Ligeledes bragt i Politikens Opinion søndag den 17. juni 2007
Menneskerettigheder
Forleden var der en debat i Deadline mellem Birgitte Kofoed Olsen og Jacob Mchangama omkring økonomiske rettigheder og frihedsrettigheder.
Birgitte Kofoed Olsen fra Institut for Menneskerettigheder var fortaler for økonomiske rettigheder så som: Menneskeret til job, uddannelse, sundhedsvæsen osv. Dvs. menneskerettigheder hvorunder der ligger en pistol, da økonomiske rettigheder nødvendigør produktet af en anden persons indsats.
Hvis en person har menneskeret til et job, må det indebære at man giver en arbejdsgiver en pistol for hovedet. Hvis en person har menneskeret til lægehjælp, må det indebære at man giver en læge en pistol for hovedet, men da lægens kompetencer er nødvendige, kan man ikke kaste ham i fangehullet (eller skyde ham), så man sætter pistolen for hovedet af borgerne, og kræver deres surt tjente penge til at betale lægen.
Frihedsrettigheder så som: Retten til sit eget liv, ejendomsretten, ytringsfriheden osv. kræver ikke en pistol. Det kræver ingen pistol at give udtryk for sine ideer, men det kræver en at lukke munden på nogen. Det kræver heller ikke en pistol at eje ejendom, men det kræver til gengæld en at fratage nogen deres ejendom.
Frihedsrettigheder og økonomiske rettigheder er derfor modsætninger. En menneskerettighed kan ikke moralsk kræve en pistol. Moral slutter hvor pistolen begynder.
Birgitte Kofoed Olsen fra Institut for Menneskerettigheder var fortaler for økonomiske rettigheder så som: Menneskeret til job, uddannelse, sundhedsvæsen osv. Dvs. menneskerettigheder hvorunder der ligger en pistol, da økonomiske rettigheder nødvendigør produktet af en anden persons indsats.
Hvis en person har menneskeret til et job, må det indebære at man giver en arbejdsgiver en pistol for hovedet. Hvis en person har menneskeret til lægehjælp, må det indebære at man giver en læge en pistol for hovedet, men da lægens kompetencer er nødvendige, kan man ikke kaste ham i fangehullet (eller skyde ham), så man sætter pistolen for hovedet af borgerne, og kræver deres surt tjente penge til at betale lægen.
Frihedsrettigheder så som: Retten til sit eget liv, ejendomsretten, ytringsfriheden osv. kræver ikke en pistol. Det kræver ingen pistol at give udtryk for sine ideer, men det kræver en at lukke munden på nogen. Det kræver heller ikke en pistol at eje ejendom, men det kræver til gengæld en at fratage nogen deres ejendom.
Frihedsrettigheder og økonomiske rettigheder er derfor modsætninger. En menneskerettighed kan ikke moralsk kræve en pistol. Moral slutter hvor pistolen begynder.
onsdag den 6. juni 2007
Der er gået inflation i innovation
Imorgen er der eksamen på mit studie, som er Cand. merc. med speciale i ”Management of Innovation & Business Development”. De fleste siger: ”Ej, det lyder rigtig spændende”, når man siger det.
Ja, når man SIGER det. Men det meste af litteraturen er den gængse strategi-/ledelses-/organisationslitteratur – nu bare med ordet innovation foran.
Innovation kunne være et valgfag. To fulde semestre er al for lang tid og det kan mærkes på kvaliteten. Iøvrigt læser vi mærkeligt nok slet ikke Schumpeter, som er innovationens grand old man. I samme bemærkning ville det generelt klæde den kjøbenhavnske Handelshøjskole at udbyde et valgfag i Østrigsk Økonomi. Men det er måske for rå kost til de mange lyserøde professorer.
Efter et studium i social konstruktivisme ad libitum, er der vel ikke noget at sige til, at man er lidt rundforvirret. I starten var jeg nervøs fordi jeg ikke forstod noget, indtil det gik op for mig, at det er hele pointen i den verden. Det er Kejserens nye klæder på akademisk. Jeg fristes til at sige, at et helt Cand. merc. studium i innovation er ligeså. Men det er nok bare eksamensangst.
Ja, når man SIGER det. Men det meste af litteraturen er den gængse strategi-/ledelses-/organisationslitteratur – nu bare med ordet innovation foran.
Innovation kunne være et valgfag. To fulde semestre er al for lang tid og det kan mærkes på kvaliteten. Iøvrigt læser vi mærkeligt nok slet ikke Schumpeter, som er innovationens grand old man. I samme bemærkning ville det generelt klæde den kjøbenhavnske Handelshøjskole at udbyde et valgfag i Østrigsk Økonomi. Men det er måske for rå kost til de mange lyserøde professorer.
Efter et studium i social konstruktivisme ad libitum, er der vel ikke noget at sige til, at man er lidt rundforvirret. I starten var jeg nervøs fordi jeg ikke forstod noget, indtil det gik op for mig, at det er hele pointen i den verden. Det er Kejserens nye klæder på akademisk. Jeg fristes til at sige, at et helt Cand. merc. studium i innovation er ligeså. Men det er nok bare eksamensangst.
tirsdag den 5. juni 2007
The Planet is Fine
En kommentar til et andet indlæg minder mig lige om denne perle af George Carlin:
Glædelig Grundlovsdag
I dag er det Grundlovsdag i det ganske danske land. På mit arbejde fejrede vi det ikke ved at holde lukket, men der var nu en der havde æblekage med i en anden anledning. Jeg sneg mig dog alligevel til at printe et eksemplar af loven og medbringe den til frokost. Så kunne man ligesom kick-starte en diskussion. Det måtte da være passende i dagens anledning.
Det banede vej for spændende information, og fx. fandt jeg ud af, at nogle af mine udenlandske kollegaer i hjemlandene fejrer deres tilsvarende nationale mærkedag med festlige begivenheder, der varer flere dage.
Hvorfor er det ikke tilfældet i Danmark, spørger jeg så mig selv (eller dig derude, der har svaret, for jeg har ikke). Samme spørgsmål meldte sig for en måneds tid siden ved Danmarks Befrielsesdag. Jeg ved at der foregår noget nogle steder, men der burde da – i begge anledninger - være fest i gaderne, taler på pladserne og særforelæsninger på universiteterne!
Mine kolleger virkede ikke vitterligt interesserede i at drøfte sagen nærmere. Altså ikke mine danske kollegaer i hvert fald. De udenlandske bidrog med glæde. Måske forstår vi ikke helt betydningen af at have en grundlov, der sikrer frihed og demokrati og af at være fri af nazisternes og kommunisternes jerngreb. Eller værre endnu – måske forstår vi ikke, hvor rædselsfuld den modsatte situation ville være.
Når jeg bliver gammel og velhavende, så vil jeg oprette en fond med formålet at festliggøre disse mærkedage. På den måde kan man måske lykkes i at oplyse om og fremtidssikre liberalisme og kapitalisme, eller sagt på en mere spiselig måde: Frihed og fred.
Det banede vej for spændende information, og fx. fandt jeg ud af, at nogle af mine udenlandske kollegaer i hjemlandene fejrer deres tilsvarende nationale mærkedag med festlige begivenheder, der varer flere dage.
Hvorfor er det ikke tilfældet i Danmark, spørger jeg så mig selv (eller dig derude, der har svaret, for jeg har ikke). Samme spørgsmål meldte sig for en måneds tid siden ved Danmarks Befrielsesdag. Jeg ved at der foregår noget nogle steder, men der burde da – i begge anledninger - være fest i gaderne, taler på pladserne og særforelæsninger på universiteterne!
Mine kolleger virkede ikke vitterligt interesserede i at drøfte sagen nærmere. Altså ikke mine danske kollegaer i hvert fald. De udenlandske bidrog med glæde. Måske forstår vi ikke helt betydningen af at have en grundlov, der sikrer frihed og demokrati og af at være fri af nazisternes og kommunisternes jerngreb. Eller værre endnu – måske forstår vi ikke, hvor rædselsfuld den modsatte situation ville være.
Når jeg bliver gammel og velhavende, så vil jeg oprette en fond med formålet at festliggøre disse mærkedage. På den måde kan man måske lykkes i at oplyse om og fremtidssikre liberalisme og kapitalisme, eller sagt på en mere spiselig måde: Frihed og fred.
søndag den 3. juni 2007
Wind is free
Når man kører mod Nordjylland fra Århus, så passerer man umiddelbart inden motorvejen et stort Vestas skilt, hvorpå der står: Wind is free.
Det er vist propaganda; et forsøg på at fremme ideen om, at vindenergi både er økonomisk og bæredygtig. Eller i det mindste er det da en sandhed med modifikationer.
En modifikation kunne eksempelvis være, at nok er vind gratis, men det er bearbejdningen ikke. Og da slet ikke for den ufrivillige betaler i form af skatteborgeren. Læs i den forbindelse Jyllandspostens forsideartikel fra i fredags om de såkaldte PSO afgifter.
Danske politikere har travlt med at høste personlig magt med politisk korrekte og irrationelle budskaber i energidebatten. Det betaler danske borgere for ved kasse 1, enten i form af konkret matrikel eller lønindehold. Det være en sejr, om man kunne suge energien ud af politik. I mere end én forstand.
Det er vist propaganda; et forsøg på at fremme ideen om, at vindenergi både er økonomisk og bæredygtig. Eller i det mindste er det da en sandhed med modifikationer.
En modifikation kunne eksempelvis være, at nok er vind gratis, men det er bearbejdningen ikke. Og da slet ikke for den ufrivillige betaler i form af skatteborgeren. Læs i den forbindelse Jyllandspostens forsideartikel fra i fredags om de såkaldte PSO afgifter.
Danske politikere har travlt med at høste personlig magt med politisk korrekte og irrationelle budskaber i energidebatten. Det betaler danske borgere for ved kasse 1, enten i form af konkret matrikel eller lønindehold. Det være en sejr, om man kunne suge energien ud af politik. I mere end én forstand.
torsdag den 31. maj 2007
Stikkersamfund?
Ja, klistermærket taler vel for sig selv. Hvis ikke, så læs eksempelvis Erhvervsbladets artikel og dan egen mening her
Nogle tænker nok: Jamen, sådan en må SKAT gerne sætte i bagruden, jeg har ikke noget at skjule. Efter min mening er dette dog ikke pointen. Pointen er, at vi har så omfattende skatteregler, at vi er nødt til at mærke borgerne for at håndhæve loven. Og det må da være et skridt i den forkerte retning.
Hvem gider iøvrigt have en reklamestreamer for SKAT siddende i bagruden - det kunne jo være man hellere ville reklamere for sin virksomhed. Det er trods alt ens egen firmabil og ikke SKATs. Eller hur?
tirsdag den 29. maj 2007
SKAT som fagnørd
Det ser ud til at Lina Rafn fra Infernal har haft succes med at hive Ministeren for Udplyndring af Værdiskabelse til modsat torskegilde. Godt for hende og dem som det vedrører. Forhåbentlig rykker det noget.
Hendes sag vækker minder om en anden skattesag fra det virkelige liv. Sagen handler om to restauratører, der lever af at sælge drinks og cocktails. Et par gange årligt tager de til Hamburg i Tyskland, hvor de indkøber et særligt glasmærke, som ikke forhandles i Danmark. En klokkeklar konkurrencemæssig positionering lige efter handelshøjskolebogen: De differentierer deres produkt ved hjælp af drinkens indpakning.
SKAT anerkender ikke, at det kan have en betydning, hvilke glas man hælder sine drinks i. For dem er et glas et glas, og de konkluderer i en skattesag, at de to ejere har en ”personlig passion for glas” og dømmer Hamburg rejserne ”maskeret udlodning”. SKAT vælger altså her at dømme den valgte konkurrencemæssige strategi ude og gør sig samtidig til ekspert på bardrift.
Det synes åbenlyst at SKAT ikke bør blande sig i dette omfang og at de ikke bør agere fagekspert på andre branchers vegne. Virkeligheden er dog, at det kan SKAT jf. gældende lovgivning og således gør de det.
Der er kun én måde at ændre denne virkelighed på: Gør skattelovgivningen enkel, gennemskuelig og retfærdig. Det er slet ikke så svært endda – men måske er det så simpelt, at vor tids akademiske skatteeksperter ikke kan forstå det?
Hendes sag vækker minder om en anden skattesag fra det virkelige liv. Sagen handler om to restauratører, der lever af at sælge drinks og cocktails. Et par gange årligt tager de til Hamburg i Tyskland, hvor de indkøber et særligt glasmærke, som ikke forhandles i Danmark. En klokkeklar konkurrencemæssig positionering lige efter handelshøjskolebogen: De differentierer deres produkt ved hjælp af drinkens indpakning.
SKAT anerkender ikke, at det kan have en betydning, hvilke glas man hælder sine drinks i. For dem er et glas et glas, og de konkluderer i en skattesag, at de to ejere har en ”personlig passion for glas” og dømmer Hamburg rejserne ”maskeret udlodning”. SKAT vælger altså her at dømme den valgte konkurrencemæssige strategi ude og gør sig samtidig til ekspert på bardrift.
Det synes åbenlyst at SKAT ikke bør blande sig i dette omfang og at de ikke bør agere fagekspert på andre branchers vegne. Virkeligheden er dog, at det kan SKAT jf. gældende lovgivning og således gør de det.
Der er kun én måde at ændre denne virkelighed på: Gør skattelovgivningen enkel, gennemskuelig og retfærdig. Det er slet ikke så svært endda – men måske er det så simpelt, at vor tids akademiske skatteeksperter ikke kan forstå det?
torsdag den 24. maj 2007
Not Yours to Give
Hvorfor staten i princippet ikke bør optræde som godgører (Colonel David Crockett):
"...[W]hile you are contributing to relieve one, you are drawing it from thousands who are even worse off than he. If you had the right to give anything, the amount was simply a matter of discretion with you, and you had as much right to give $20,000,000 as $20,000. If you have the right to give to one, you have the right to give to all; and, as the Constitution neither defines charity nor stipulates the amount, you are at liberty to give to any and everything which you may believe, or profess to believe, is a charity, and to any amount you may think proper. You will very easily perceive what a wide door this would open for fraud and corruption and favoritism, on the one hand, and for robbing the people on the other. No, Colonel, Congress has no right to give charity. Individual members may give as much of their own money as they please, but they have no right to touch a dollar of the public money for that purpose." Læs resten her
Hat tip: COIN
"...[W]hile you are contributing to relieve one, you are drawing it from thousands who are even worse off than he. If you had the right to give anything, the amount was simply a matter of discretion with you, and you had as much right to give $20,000,000 as $20,000. If you have the right to give to one, you have the right to give to all; and, as the Constitution neither defines charity nor stipulates the amount, you are at liberty to give to any and everything which you may believe, or profess to believe, is a charity, and to any amount you may think proper. You will very easily perceive what a wide door this would open for fraud and corruption and favoritism, on the one hand, and for robbing the people on the other. No, Colonel, Congress has no right to give charity. Individual members may give as much of their own money as they please, but they have no right to touch a dollar of the public money for that purpose." Læs resten her
Hat tip: COIN
Abonner på:
Opslag (Atom)
