Før jeg blev gravid første gang, belærte nogle ellers gode venner Hr. Jensen og mig om, at når først vi fik børn, så ville vores syn på samfundet ændre sig. Vi ville ikke kunne opretholde alle de her ultraliberalistiske ideer om, hvordan vi helst så verden skruet sammen, til gengæld ville vi begynde at sætte pris på børnepenge, offentlige institutioner og ditto hospitaler. Vi ville med andre ord få en lidt mere "realistisk" indstilling til tingene.
Jeg kan afsløre, at disse forudsigelser ikke holdt stik. Hr. Jensen og jeg er nu en vaskeægte kernefamilie med to småbørn og cirka 10 minutters stilhed om dagen. Men om overhovedet muligt er vi blevet yderligere bekræftet i, at et system, der påkalder sig at definere den brede befolknings velfærd, IKKE er det bedst mulige alternativ.
Der er mange ting at sige om det, så det vil jeg gøre her på Kapitalisbet ved at genoplive bloggen, stadig med fokus på hverdagsfriheden omend min hverdag har ændret sig drastisk. Nogle af tingene er allerede sagt i klummer ovre på 180grader, mens andre pointer er sendt til tryk, som tidligere nævnt her på bloggen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Enig. Min oplevelse er at man som børnefamilie blot for praktisk erfaring i hvor rigidt systemet egentlig er og dermed yderligere inspiration og motivation til de liberale tanker.
Send en kommentar