Materialismen hører socialismen til, ikke liberalismen. Det er socialisternes ulidelige fokus på den materielle lighed, den økonomiske omfordeling og tvangsopkrævningen af folks hårdttjente midler, der skal anholdes, ikke liberalismens iboende accept af menneskers forskellige præferencer for at arbejde, tjene penge eller lade være.
Materielle goder betyder meget for mange, og de gør unægteligt dagligdagen udholdelig, lettere og sjovere. Men alle har forskellige opfattelser af, hvor meget det er værd at arbejde for at tjene til en bil eller en rigtig lækker bil. Til en campingferie eller en uge i ren luksus på en tropeø. Nogle ønsker ikke at arbejde mere end nok til blot at have til dagen og vejen. Nogle ønsker at arbejde nok til, at de kan spare op til kunstig befrugtning. Og nogle ønsker at arbejde nok til, at kunne betale for sin egen alderdom. (Nogle lande beskatter så voldsomt, at dette dog kan være svært i virkeligheden.)
Men "de onde" er ikke de liberale, som vil lade det enkelte menneske eller familie vælge for sig selv, hvor meget man vil arbejde og hvor mange materielle goder man vil købe. "De onde" er socialisterne, som med vold og magt vil omfordele det enkelte menneskes indtægter. Den tankegang, der ligger bag, er usympatisk, anti-god og ødelæggende for den menneskelige drift. Til trods for alle påstande om det modsatte.
Hvis man har en tendens til at glemme det, så kan dette korte klip med den gode Milton Friedman sætte tingene lidt i relief:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar