Apati

KapitaLisbet er forsømt i øjeblikket, og det er egentlig nok fordi jeg lider af en eller anden form for liberal apati. Måske har jeg opbrugt min kvote af ”hidsen-sig-op” eller også virker kampen bare tabt på forhånd. Det er der andre der har syntes før mig, som har opgivet at blogge af samme årsag. Desværre. Men jeg fortsætter, på trods af ligegyldigheden.

Der er nu ellers rigeligt at tage fat på, men det er sgu bare som om, at tingene går den gale vej.

Hvad foregår der eksempelvis oveni pæren på designerne af et energiforlig, hvor vi ikke blot skal bruge mere ”bæredygtig” energi, men mindre energi ialt. Connie var bare så entusiastisk og glødende igår på TV, at man ikke engang gider. Åh, de små politisk korrekte glæder. Screw it, om det fører til økonomisk afmatning, eller hvilke andre uforudsete konsekvenser det nu måtte få. Erhvervslivet er med, for det er totalt på mode at være grøn, så det kan ikke gå helt galt.

Og hvorfor skal klimaforandringer blandes ind i alt, der foregår på en TV skærm? Forleden kunne man endelig høre rapporteret, at når Grønland har usædvanligt kolde vintre, så har Danmark varme vintre. Og det er tilfældet i år som sidste år. Faktisk er der mere is på Grønland, end der vist har været i 15 år. Men vejrmanden skyndte sig, at forsikre os om, at det altså ikke betyder at klimaforandringerne er afblæst. Uha, den nyhed ville også have været svær at sluge, lige der over aftenkaffen og hindbærsnitten. Vi skal jo altså bruge en fælles fjende, så vi har noget at stå sammen om. Og den kan man ikke sådan lige eliminere ved en opremsning af hårde, kolde fakta.

Så kunne man jo egentlig også godt hidse sig lidt op over balladen med de sociale tabere på Nørrebro. Dem der ikke rigtig kan beslutte sig for, hvorfor de sætter ild til ting, men godt kan blive enige om at gøre det, og godt kan lide at komme på fjernsyn. Men man bliver sgu lidt træt af de evigt forstående journalister, der lige skal høre, hvad det nu er for nogle manglende ”tilbud”, der gør at de keder sig. Måske kunne de nemlig lige naile det der emne, som de kunne viderebringe til en politiker, der kunne sige, at det ville han/hun straks gøre noget ved. Og så havde man ligesom gjort noget vigtigt med sit fag. Druknet - i hvad der ligner en blanding af multikulturel forståelse og håbet om at gøre en forskel - er ligesom alle de kritiske spørgsmål, som jeg troede journalister kunne huske at stille, selv hvis man ringede og vækkede dem midt om natten. Og man bliver fandme også træt af såkaldt Radikale, der synes at vi simpelthen bare ikke uddanner integrationspersonalet godt nok. Skal vi uddanne dem som politifolk, eller hvad er det der virker? Det ville da være radikalt i ordets egentlige forstand.

Hvornår fatter folk, at multikulturel ikke er det samme som at acceptere mennesker PÅ GRUND AF hudfarve. Hvis man gør det, er man jo bare en slags sofistikeret racist. Når man kan hitte ud af, at acceptere folk for de mennesker de er og det de står for, ikke for hvad farve de har, så kan man lege multikulturel med de store drenge. Og så kan vi – på tværs af farve – blive enige om, at når man ødelægger og sætter ild til andre folks ting, så er det dårlig opførsel PÅ TRODS af farve. Og er man vitterligt blevet ydmyget af politiet, så kan man nok blive grebet af afmagt, men der er absolut ingen sammenhæng med at udøve vold mod uskyldiges ejendom. Så skal man prise sig lykkelig for at bo i et land, hvor man har den frie presse og retten til en advokat, så man kan forsvare sig mod uretfærdighederne.

Apropos den frie presse kan man glæde sig over, at den danske presse ikke startede et nye internt slagsmål i forbindelse med Kurt Westergaard-truslen. Men øv bøv, hvor er det ynkeligt at se eksempelvis selvfede Jonathan Spang i Lorry forsøge at definere grænsen for at ”gøre grin med andre” for derved ligesom at hæve sig over de, der ved at gøre så stort et nummer ud af ytringsfriheds-vinklen på tegningerne, ligesom er med til at gøre det hele til så stort et issue. Jeg er sikker på, at han som erklæret ateist er et stort idol for de kristne, der skal ind at se hans forestilling om Biblen i et mix af rap og stand-up comedy. Og jeg er sikker på, at han naturligvis altid har formået at finde ytringsfrihedsgrænsen i sin egen stand-up og hvis ikke, og hvis det udviklede sig til at en verdensomspændende krise, så ville han sikkert stå klar med en regeringsundskyldning og pulverslukker til verbal og fysisk brandtæmning.

Ytringsfriheden er ikke en særlig forfinet ting, uanset hvor meget man ville ønske det. Mange mennesker siger rigtig meget lort, og heldigvis har de lov til det. For hvis ikke, så betød det måske, at man heller ikke selv kunne vrøvle som man ville. Og det er værd at forsvare!

Jeg forventer, at ingen læser disse sidste sætninger. Min apatiske tilstand forvandlede sig til et overflødighedshorn af udtryk om indtryk fra de seneste uger. Jeg synes, det har været en periode med den reneste følelse af afmagt. Det eneste lyspunkt er, at slikbutikken ved Nørreport, som snart lukker, stadig sælger de salmiakskumfiduser, jeg elsker. Så dem har jeg købt 200 gram af, som jeg vil fortære i løbet af de næste par dage. (De bliver nok snart ulovlige. Det er trods alt salmiak.)

God weekend.