Igår, lørdag den 24. november, holdt Fødevarestyrelsen en stor juleaktion, hvor de sendte "kontrollører ud i København og omegn for at checke julerengøringen."
I den forbindelse udsendte fødevarestyrelsen en pressemeddelelse, hvor de angav følgende råd til julefrokostgæsterne:
* Vask hænderne grundigt, inden du går til buffetten
* Vask hænderne grundigt efter toiletbesøg
* Brug tænger og skeer til at tage maden mad
* Brug et klæde til at holde brødet med, når du skærer det
* Skift tallerken hver gang du henter en ny portion
* Hold dig fra buffetten, hvis du er syg fx med opkast og diarré – du smitter andre
Gad vide, hvor mange kommissioner de har nedsat for at komme frem til så genialt et stykke arbejde?
Hvis restauranterne ikke havde en overhængende trussel om at Fødvarestyrelsen kan finde på at dumpe ind for at checke temperaturen i køleskabet og de nedskrevne rengøringsprocesser, så ville vi nok alle ligge lodret i dagevis med Roskildesyge. Og sikke et samfundsmæssigt produktionstab det ville være. Godt vi har de statslige institutioner til at holde os sunde og raske og arbejdsomme. Og ikke mindst til at holde almindelig sund fornuft i hævd. Så behøver vi nemlig ikke selv bekymre os om det.
søndag den 25. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

2 kommentarer:
..."ligge lodret"...
Hmm, hvordan goer man det:)
Venligst
Erik
:-) har du aldrig prøvet det?
Ja ok, der skulle måske have stået vandret.
Send en kommentar