torsdag den 29. november 2007

Jamen, DR er jo netop IKKE en virksomhed...

Om DR's 400.000 kroners Forbrydelsen-Emmy-rejse til New York - midt i hvad der mildt sagt må betegnes som en økonomisk farce - siger Kenneth Plummer:

Det er vigtigt, at vi fejrer vores succeser, vigtigt, at vi driver virksomheden fremad (...)


Kenneth Plummer, når DR endelig bliver omdannet til et privatejet aktieselskab så kan du bruge alle de penge og gå med alle de skøre t-shirts, som dit (og bestyrelsens) hjerte begærer. Men DR er jo netop ikke en virksomhed, hvori man frivilligt kan købe eller sælge sit ejerskab. DR tvangsejer vi alle via licensen... Derfor vil vi alle bestemme.

Hvis DR nu VAR en virksomhed, ville en budgetansvarlig muligvis betakke sig en udgift på 400.000 kr. for en tur til New York (heraf 200.000 på flybilletter!), når man tager den finansielle situation i betragtning.

Sprang man mon et valgfag over på Handelsskolen?


3 kommentarer:

Stærmose sagde ...

Ahr... Vi har da noget, der hedder offentlige virksomheder også (desværre).

Anonym sagde ...

Fin pointe.
Jeg har, før jeg kendte til dit indlæg, taget noget meget lignede op med udgangspunkt i samme artikel.

At DR drives som en virksomhed gør det ikke til en virksomhed i reel forstand.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Jeg tror godt jeg forstår pointen "offentlig virksomhed". Altså at virksomheden i forstanden "driften" er offentlig.

Men i definitionen virksomhed som selskab; som noget der tilstræber vækst og økonomisk succes, mener jeg ikke at det offentlige har eller bør have en rolle at spille.

Det offentlige driver måske institutioner. Men virksomheder - i mine øjne - bliver det aldrig.