Det synes at score bonus, hvis man som politiker/almindeligt dødeligt menneske bekender sig til lighed, for lighed er tilsyneladende godt.
Hvorvidt lighed er godt, kan man have sin holdning til. Men skal ligheden tilstræbes og påtvinges politisk? Er lighed retfærdigt som sådan? Er lighed retfærdig når den er diskriminerende og vedtaget ved lov? Og hvilken slags lighed mener man egentlig?
Det er sjældent at præmisserne for holdningen "lighed er godt" bliver diskuteret. Derfor glæder jeg mig til på mandag, når CEPOS-direktør Martin Ågerup lancerer sin bog: Den Retfærdige Ulighed. Boglanceringen på Arbejdermuseet er åben for alle, og man kan tilmelde sig her
180Grader har idag et interview med direktør Ågerup, som kan læses her
Et citat fra interviewet forklarer meget pædagogisk, hvorfor lighed i resultatet via ulighed for loven er unfair:
Vi opfatter ikke et uafgjort resultat af en fodboldkamp som principielt set mere retfærdigt end en knusende sejr på 6-1. Fodbold er en ulighedsskabende retfærdig proces. Vi ville bestemt ikke billige, hvis dommeren midt i en kamp pludselig holdt op med at dømme efter reglerne til fordel for et mindre dygtigt eller mindre heldigt hold. Dommeren skal altså forholde sig upartisk og ikke intervenere til fordel for den ene part. Spillet skal afgøres af forskelle i de to holds boldkundskaber, samspil, fightervilje og held i en lige dyst. Her betyder 'lige', at man er lige for loven eller - i dette tilfælde - spillets regler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar