Sig det igen, Hjort Frederiksen

I øjeblikket læser jeg til eksamen. Det siger jeg i hvert fald til alle mennesker omkring mig, og jeg lægger også møder med biblioteket ind i min kalender. Sådan så jeg ikke kommer til at lave andre aftaler. Det går bare ikke helt efter læseplanen. Jeg er dog sikker på, at hvis min moster spurgte min mor, hvad jeg render rundt og tager mig til i øjeblikket, så ville svaret være: ”hun har travlt med at læse til eksamen”. Fordi jeg har sagt det så mange gange, så omverden tror på det. Og jeg tror selv på det.

Forleden dag til et CEPOS arrangement gik det op for mig, at Claus Hjort Frederiksen bruger samme teknik, når det kommer til arbejdet som liberal politiker. Han siger, at han er liberal. Han siger, som liberal: ”Jeg ser ikke længere den store modsætning mellem den offentlige og den private sektor”. Og med den samme liberale hat på, siger han om alle os ultra-liberalister, som han var i selskab med, at vi nok ønsker: ”Brutale reformer, der rundbarberer velfærdsstaten og bruger pengene på skattelettelser”. Og konstaterer derefter: ”Jeg er ikke enig – velfærdsstaten er kommet for at blive.”

Og hvis han siger det længe nok, han har jo immervæk sagt det i mange regerende år, så virker det. Mange der stemmer borgerligt nu om dage mener da ikke, at der er en modsætning mellem en velfærdsstat og det at være liberal. Og mange mener da ganske givet, at regeringen har lavet flotte borgerligt-liberale resultater. De har ”drejet på de rigtige knapper”, som Hjort-F nok selv ville formulere det.

For kun politikerne kan naturligvis dreje på knapperne. Det er vi sølle borgere da ikke i stand til. Og hvis man skal undgå, at folk ligger og sulter i gaderne, så må man nødvendigvis have en velfærdsstat med voldsom omfordeling. Det er absolut ikke tilstrækkeligt at begrænse overførslerne til de, der ikke kan klare sig selv. Det må vi jo, som liberale, kunne forstå. Nu er det jo blevet sagt så mange gange, og hvor mange gange skal man egentligt sige det?

Sig det igen, Hjort Frederiksen. For vi er nogle stykker, der stadig ikke hopper på den.

P.S. Jeg læser altså til eksamen. Det gør jeg virkelig.