Jeg har set utallige reklamer for Danske Spil på TV2 og Discovery (Lotto, Oddset etc.). Og jeg griner hver gang jeg hører ”...og ishockey-bold”. Det er en reklame, der gør indtryk.
Nu har jeg lige set et 10 min. langt lotto-program på DR, som samtidig var en utvetydig reklame for Danske Spil og deres ”gavnlighed”, som de selv kalder det. Der var naturligvis den obligatoriske tal-trækning, men desforuden også et dokumentarindslag fra en rulleskøjtebane, der til glæde og gavn er finansieret 50% af spilleforetagendet.
Det kan læses i koncernens bevilling fra skatteministeren at:
"Danske Spil A/S må ikke udvikle nye spil og markedsføre sig i et omfang, der ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde denne forpligtelse. Samtidig må markedsføringen af spillene ikke opleves aggressiv i form eller indhold. I den forbindelse gælder særligt, at Danske Spil A/S ved sin markedsføring og udvikling af produkter skal søge at kanalisere danskernes spilleaktivitet over i lovlige og kontrollerede spil, men samtidig holde forbruget på et moderat niveau i forhold til en situation med frit marked."
Der melder sig mange spørgsmål – eksempelvis: Hvornår er markedsføringen aggresiv? Hvordan definerer man, hvorvidt der leves op til kravet om at kanalisere danskernes spilleaktivitet over i lovlige og kontrollerede spil? Og, hvad er et moderat niveau? Der foreligger naturligvis en rapport, som konkluderer at bevillingen er overholdt. Og den må vi jo så stole på. Og så alligevel. I rapporten kan man nemlig læse at:
"…Danske Spil som ansvarlig spiludbyder konstant balancerer mellem en offensiv og effektiv markedsføring og en markedsføring, som ikke må virke anstødelig eller opfordre til uansvarligt spil. Danske Spils markedsføring må således ikke opleves aggressiv - hverken i udformning eller omfang."
Offensiv & effektiv vs. aggresiv? Hvordan skelner man? Iøvrigt er der et forhold i rapporten, der yderligere besværliggør vuderingen af markesføringsindsatsen. Nemlig det forhold, at der under hvert enkelt punkt vedr. markedsføring står følgende:
6.3.2 Markedsføring
...
6.3.3 Markedsføringsomkostninger
...
Ja, ja. Jeg spiller alligevel kun når jeg er på casino eller i Las Vegas. Men altså, sådan rent principielt bliver jeg sgu’ alligevel lidt indebrændt over adfærdsreguleringen og reklamebranchens måske allermest dobbeltmoralske slogan: ”til glæde og til gavn”. Og endeligt: hvorfor i alverden skal staten (som ejer 80% af Danske Spil) drive spillevirksomhed?
lørdag den 17. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

4 kommentarer:
Nu har internettet efterhånden i praksis effektivt brudt Tipstjenestens - undskyld, Danske Spils monopol, så at tro at kan gøre meget for at holde spillelysten nede er nok utopisk. Men op gennem halvfemserne skal man da have været blind for ikke at se, at monopolet i den grad aggressivt har udvidet og flyttet spil ind i flere og flere sfærer. Det startede med Lotto (nummerspil som det hedder i mafiafilm) i 1989 - efter dets introduktion omsatte Tipstjenesten for 2 mia. årligt. Så kom Viking Lotto, Quick-skrab, mandagschancen, Oddset, Tips12, Boxen, Keno og et utal af skrebespil endnu, og for et par siden nåede tipstjenesten så op på at omsætte for 10 mia. årligt. En femdobling af spilleomsætningen på et årti kan vist næppe forsvares inden for rammerne, og jeg kan ikke forstå, at det har fået lov at gå upåtalt hen. Udenlandske bookmakere og andre humanitære lotteri-udbydere har forsøgt med både klager og retssager, men indtil videre er intet sket. Nu om stunder har vi så statsejede spillebuler med enarmede tyveknægte og elektronisk hestevæddeløb og andre ludomanfælder på de såkaldte Pitstop-cafeer. Jeg kan ikke se logikken.
Der er meget at tage fat på omkring statens spilmonopol.
Det korte af det lange er, at man bør holde sig langt væk fra at benytte denne "forretning". Med mindre man vil snydes.
@Stærmose. Nej, logikken går også tabt for mig.
Er det måske sådan noget a la: Det er usundt og farligt for dig selv at spille, men hvis du spiller hos staten er det OK, for så går pengene til glæde og gavn og ikke bare til farlige profithungrende bookmakere?
Lidt ligesom det her forslag måske:
http://www.youtube.com/watch?v=o_LutWBunb4
@Kavinsky: Du har naturligvis ret. Men man bliver bare lidt træt af at ignorere uretfærdighederne...
Iøvrigt, denne her er næsten bedre:
http://www.youtube.com/watch?v=2qcypRnDcCo
Send en kommentar