
Ja, klistermærket taler vel for sig selv. Hvis ikke, så læs eksempelvis Erhvervsbladets artikel og dan egen mening her
Nogle tænker nok: Jamen, sådan en må SKAT gerne sætte i bagruden, jeg har ikke noget at skjule. Efter min mening er dette dog ikke pointen. Pointen er, at vi har så omfattende skatteregler, at vi er nødt til at mærke borgerne for at håndhæve loven. Og det må da være et skridt i den forkerte retning.
Hvem gider iøvrigt have en reklamestreamer for SKAT siddende i bagruden - det kunne jo være man hellere ville reklamere for sin virksomhed. Det er trods alt ens egen firmabil og ikke SKATs. Eller hur?

2 kommentarer:
Man kan overveje, hvorfor SKAT monstro har valgt at mærke de private biler fremfor at mærke bilerne til erhvervsmæssigt brug.
Mit gæt er, at det er fordi man opnår den største stikkereffekt ved at mærke de private biler. Er det kun firmalbilerne, der mærkes vil de fleste være nok uopmærksomme på ordningen, medens mærkning af privatbiler rigtig sætter hr. og fru Danmark i stand til at holde øje med om biler uden mærke skulle befinde sig på mistænkelige steder på mærkværdige tidspunkter.
Men uanset hvilken mærkningsordning der er valgt, så er det eftermin opfattelse udtryk for at man vil opbygge et stikkersamfund i bedste østeuropæiske stil.
Det er uhyggeligt og hvisi man ser ordet FAIRPLAY i en lidt bredere perspektiv end Kristian Jensen, så er det tydeligt, at den nye ording er UNFAIR.
Nok så uhyggeligt er det, at mange man taler med slet ikke synes det er uhyggeligt. Mange, tror jeg, ser SKAT som en så integreret del af deres liv , som bygger på velfærdsstaten, der igen ånder via SKAT, så de synes det er FAIR, at så mange som muligt bidrager med så meget som muligt. Der er behov for en grundig opfriskning af konceptet ejendomsret...
Send en kommentar