Hvem er det egentlig der stiller op. Se denne video - man kan godt blive i tvivl:
(link - jeg har fjernet videoen, den larmer og kan ikke stoppes)
I virkeligheden taler han jo bare, som om han var Hillary, men som det berettes her, kan det godt blive lidt forvirrende, hvis man lige hoster på det forkerte tidspunkt...
Fra Breibart.tv via Boortz med lidt hjælp fra ABC's Political Punch blog.
onsdag den 27. februar 2008
Smørkrig eller politisk nedsmeltning - bedøm selv
Nogle gange må man bare undre sig.
Nu er der smørkrig. Hvordan er det kommet så vidt? Var der ingen, der så det komme? Er så drastiske metoder virkeligt nødvendige? Taler vi her om et berettiget angreb på smørbart? Er der nogen vej tilbage? Måske vinder Mejeriforeningen krigen, men taber den forbrugerfreden?
Erhvervsbladet beretter fra et af verdens smeltende brændpunkter:
Nu er der smørkrig. Hvordan er det kommet så vidt? Var der ingen, der så det komme? Er så drastiske metoder virkeligt nødvendige? Taler vi her om et berettiget angreb på smørbart? Er der nogen vej tilbage? Måske vinder Mejeriforeningen krigen, men taber den forbrugerfreden?
Erhvervsbladet beretter fra et af verdens smeltende brændpunkter:
Konflikten mellem margarineproducenterne og Mejeriforeningen om brugen af det kendte mærke »Lurpak« tager nu fart på Christiansborg, hvor Margarineforeningen har fået politikerne til at gribe ind i striden om, hvorvidt Arla må bruge mærket »Lurpak« på andre produkter end rene smørprodukter.
Sammen med Socialdemokraterne og SF vil Dansk Folkeparti nemlig have fødevareminister Eva Kjer Hansen til at gribe ind over for brugen af det kendte mærke på blandingsproduktet »Lurpak Smørbar.«
»Folk tror, at de køber rent smør, for alle forbinder Lurpak-mærket med rent smør. Det fremgår ikke tydeligt, at det er et produkt, som består af både mælkefedt og rapsolie, siger fødevareordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.
De tre partier - der får opbakning fra både Landbrugsrådet og Forbrugerrådet - vil i ugens løb i Fødevareudvalget præsentere ministeren for en beretning og pålægge hende at gribe ind mod Arlas brug af mærket.
tirsdag den 26. februar 2008
Privatisering af skatteinddrivelse
Man skulle tro at en liberal skatteminister i administrationen af en socialdemokratisk velfærdsstat havde bedre ting at tage sig til end at privatisere skatteinddrivelsen.
Men ikke Kristian Jensen. Det er som om, at hver dag med ham i spidsen er en ny 1. april.
Nu foreslår manden tilsyneladende at private virksomheder skal agere vagthunde imod leverandører der ikke betaler a-skat. En form for udlicitering kan man vel konkludere. Bare ærgerligt at man som virksomhed ikke kan takke nej til opgaven, da den er uddelt af tvangsmonopolet. Og hvor belejligt at Kristian Jensen jo lige kan inddrive den manglende a-skat hos den købende virksomhed, hvis vagthunde-tjansen ikke passes.
Man må håbe at andre partier end DF sætter sig imod. Men det nok for optimistik at tro på. Hvis Kristian Jensen endnu ikke har fattet, at den eneste måde at komme sort arbejde til livs er at nedsætte skatten, så er det nok ikke den sidste af denne slags aprilsnar, vi kommer til at se fra hans side.
Jeg vil tillade mig at udråbe et stille hurra for det faktum, at skattesvindlen faktisk er stigende i DK. Men jeg må ikke råbe for højt. Ministeren har store ører, og hvem ved, hvad han finder på næste gang.
Hvis ikke det var skræmmende på sådan en fascistisk-agtig måde, så ville det næsten være komisk.
Men ikke Kristian Jensen. Det er som om, at hver dag med ham i spidsen er en ny 1. april.
Nu foreslår manden tilsyneladende at private virksomheder skal agere vagthunde imod leverandører der ikke betaler a-skat. En form for udlicitering kan man vel konkludere. Bare ærgerligt at man som virksomhed ikke kan takke nej til opgaven, da den er uddelt af tvangsmonopolet. Og hvor belejligt at Kristian Jensen jo lige kan inddrive den manglende a-skat hos den købende virksomhed, hvis vagthunde-tjansen ikke passes.
Man må håbe at andre partier end DF sætter sig imod. Men det nok for optimistik at tro på. Hvis Kristian Jensen endnu ikke har fattet, at den eneste måde at komme sort arbejde til livs er at nedsætte skatten, så er det nok ikke den sidste af denne slags aprilsnar, vi kommer til at se fra hans side.
Jeg vil tillade mig at udråbe et stille hurra for det faktum, at skattesvindlen faktisk er stigende i DK. Men jeg må ikke råbe for højt. Ministeren har store ører, og hvem ved, hvad han finder på næste gang.
Hvis ikke det var skræmmende på sådan en fascistisk-agtig måde, så ville det næsten være komisk.
mandag den 25. februar 2008
Villy på død line
Deadline kan dog til tider være en fornøjelse ud over det sædvanlige. Iaften fik Villy sørme svar på tiltale, da journalisten spurgte ham, hvorfor han ikke havde fordømt ungdomshusoptøjerne, når nu han var ude efter Hizb ut-Tahrir i så stærke vendinger.
Journalisten uddybede endda og fremhævede, at den væsentligste forskel på de to sager var, at HUT's demo havde været fredelig, mens "de autonomes" var voldelig. En hårdt prøvet Villy forsøgte sig noget med, at HUT jo er anti-demokratiske og derfor skal fordømmes, men heldigvis var journalisten forberedt og måtte huske folkesocialisten på, at anarkister nu altså heller ikke er demokrater.
Så skulle Deadline også lige høre, om ikke Villys opfordring til anti-demokraterne om at rejse tilbage til de religiøse diktaturer svarer til tidligere tiders opfordring til planøkonomer om at rejse til DDR. "Nu har jeg jo aldrig tilhørt den planøkonomiske del af venstrefløjen...", var hvad Villy kunne mønstre i den forbindelse.
Og så sattes prikken over i'et, da det blev påpeget, at Villy sågar havde ønsket et nyt ungdomshus, hvortil Villys desperate svar blev noget i retning af "Jamen, det var jo for at stoppe volden".
Ellers havde krammebamsen fra SF ikke mange esser i ærmet, men det var nok også godt det samme.
Tak, det var en lettelse. Som at skrige af sine lungers fulde kraft. Ren terapi. Absolut seværdigt. Deadline iaften, den 25. februar kl. 22.30. Skal opleves.
Dagens læseraktiveringsspørgsmål: Hvis man som socialist ikke ønsker planøkonomi, som Villy tilsyneladende ikke gør, hvilken slags økonomi ønsker man så? Tak for venlig deltagelse.
Journalisten uddybede endda og fremhævede, at den væsentligste forskel på de to sager var, at HUT's demo havde været fredelig, mens "de autonomes" var voldelig. En hårdt prøvet Villy forsøgte sig noget med, at HUT jo er anti-demokratiske og derfor skal fordømmes, men heldigvis var journalisten forberedt og måtte huske folkesocialisten på, at anarkister nu altså heller ikke er demokrater.
Så skulle Deadline også lige høre, om ikke Villys opfordring til anti-demokraterne om at rejse tilbage til de religiøse diktaturer svarer til tidligere tiders opfordring til planøkonomer om at rejse til DDR. "Nu har jeg jo aldrig tilhørt den planøkonomiske del af venstrefløjen...", var hvad Villy kunne mønstre i den forbindelse.
Og så sattes prikken over i'et, da det blev påpeget, at Villy sågar havde ønsket et nyt ungdomshus, hvortil Villys desperate svar blev noget i retning af "Jamen, det var jo for at stoppe volden".
Ellers havde krammebamsen fra SF ikke mange esser i ærmet, men det var nok også godt det samme.
Tak, det var en lettelse. Som at skrige af sine lungers fulde kraft. Ren terapi. Absolut seværdigt. Deadline iaften, den 25. februar kl. 22.30. Skal opleves.
Dagens læseraktiveringsspørgsmål: Hvis man som socialist ikke ønsker planøkonomi, som Villy tilsyneladende ikke gør, hvilken slags økonomi ønsker man så? Tak for venlig deltagelse.
fredag den 22. februar 2008
Apati
KapitaLisbet er forsømt i øjeblikket, og det er egentlig nok fordi jeg lider af en eller anden form for liberal apati. Måske har jeg opbrugt min kvote af ”hidsen-sig-op” eller også virker kampen bare tabt på forhånd. Det er der andre der har syntes før mig, som har opgivet at blogge af samme årsag. Desværre. Men jeg fortsætter, på trods af ligegyldigheden.
Der er nu ellers rigeligt at tage fat på, men det er sgu bare som om, at tingene går den gale vej.
Hvad foregår der eksempelvis oveni pæren på designerne af et energiforlig, hvor vi ikke blot skal bruge mere ”bæredygtig” energi, men mindre energi ialt. Connie var bare så entusiastisk og glødende igår på TV, at man ikke engang gider. Åh, de små politisk korrekte glæder. Screw it, om det fører til økonomisk afmatning, eller hvilke andre uforudsete konsekvenser det nu måtte få. Erhvervslivet er med, for det er totalt på mode at være grøn, så det kan ikke gå helt galt.
Og hvorfor skal klimaforandringer blandes ind i alt, der foregår på en TV skærm? Forleden kunne man endelig høre rapporteret, at når Grønland har usædvanligt kolde vintre, så har Danmark varme vintre. Og det er tilfældet i år som sidste år. Faktisk er der mere is på Grønland, end der vist har været i 15 år. Men vejrmanden skyndte sig, at forsikre os om, at det altså ikke betyder at klimaforandringerne er afblæst. Uha, den nyhed ville også have været svær at sluge, lige der over aftenkaffen og hindbærsnitten. Vi skal jo altså bruge en fælles fjende, så vi har noget at stå sammen om. Og den kan man ikke sådan lige eliminere ved en opremsning af hårde, kolde fakta.
Så kunne man jo egentlig også godt hidse sig lidt op over balladen med de sociale tabere på Nørrebro. Dem der ikke rigtig kan beslutte sig for, hvorfor de sætter ild til ting, men godt kan blive enige om at gøre det, og godt kan lide at komme på fjernsyn. Men man bliver sgu lidt træt af de evigt forstående journalister, der lige skal høre, hvad det nu er for nogle manglende ”tilbud”, der gør at de keder sig. Måske kunne de nemlig lige naile det der emne, som de kunne viderebringe til en politiker, der kunne sige, at det ville han/hun straks gøre noget ved. Og så havde man ligesom gjort noget vigtigt med sit fag. Druknet - i hvad der ligner en blanding af multikulturel forståelse og håbet om at gøre en forskel - er ligesom alle de kritiske spørgsmål, som jeg troede journalister kunne huske at stille, selv hvis man ringede og vækkede dem midt om natten. Og man bliver fandme også træt af såkaldt Radikale, der synes at vi simpelthen bare ikke uddanner integrationspersonalet godt nok. Skal vi uddanne dem som politifolk, eller hvad er det der virker? Det ville da være radikalt i ordets egentlige forstand.
Hvornår fatter folk, at multikulturel ikke er det samme som at acceptere mennesker PÅ GRUND AF hudfarve. Hvis man gør det, er man jo bare en slags sofistikeret racist. Når man kan hitte ud af, at acceptere folk for de mennesker de er og det de står for, ikke for hvad farve de har, så kan man lege multikulturel med de store drenge. Og så kan vi – på tværs af farve – blive enige om, at når man ødelægger og sætter ild til andre folks ting, så er det dårlig opførsel PÅ TRODS af farve. Og er man vitterligt blevet ydmyget af politiet, så kan man nok blive grebet af afmagt, men der er absolut ingen sammenhæng med at udøve vold mod uskyldiges ejendom. Så skal man prise sig lykkelig for at bo i et land, hvor man har den frie presse og retten til en advokat, så man kan forsvare sig mod uretfærdighederne.
Apropos den frie presse kan man glæde sig over, at den danske presse ikke startede et nye internt slagsmål i forbindelse med Kurt Westergaard-truslen. Men øv bøv, hvor er det ynkeligt at se eksempelvis selvfede Jonathan Spang i Lorry forsøge at definere grænsen for at ”gøre grin med andre” for derved ligesom at hæve sig over de, der ved at gøre så stort et nummer ud af ytringsfriheds-vinklen på tegningerne, ligesom er med til at gøre det hele til så stort et issue. Jeg er sikker på, at han som erklæret ateist er et stort idol for de kristne, der skal ind at se hans forestilling om Biblen i et mix af rap og stand-up comedy. Og jeg er sikker på, at han naturligvis altid har formået at finde ytringsfrihedsgrænsen i sin egen stand-up og hvis ikke, og hvis det udviklede sig til at en verdensomspændende krise, så ville han sikkert stå klar med en regeringsundskyldning og pulverslukker til verbal og fysisk brandtæmning.
Ytringsfriheden er ikke en særlig forfinet ting, uanset hvor meget man ville ønske det. Mange mennesker siger rigtig meget lort, og heldigvis har de lov til det. For hvis ikke, så betød det måske, at man heller ikke selv kunne vrøvle som man ville. Og det er værd at forsvare!
Jeg forventer, at ingen læser disse sidste sætninger. Min apatiske tilstand forvandlede sig til et overflødighedshorn af udtryk om indtryk fra de seneste uger. Jeg synes, det har været en periode med den reneste følelse af afmagt. Det eneste lyspunkt er, at slikbutikken ved Nørreport, som snart lukker, stadig sælger de salmiakskumfiduser, jeg elsker. Så dem har jeg købt 200 gram af, som jeg vil fortære i løbet af de næste par dage. (De bliver nok snart ulovlige. Det er trods alt salmiak.)
God weekend.
Der er nu ellers rigeligt at tage fat på, men det er sgu bare som om, at tingene går den gale vej.
Hvad foregår der eksempelvis oveni pæren på designerne af et energiforlig, hvor vi ikke blot skal bruge mere ”bæredygtig” energi, men mindre energi ialt. Connie var bare så entusiastisk og glødende igår på TV, at man ikke engang gider. Åh, de små politisk korrekte glæder. Screw it, om det fører til økonomisk afmatning, eller hvilke andre uforudsete konsekvenser det nu måtte få. Erhvervslivet er med, for det er totalt på mode at være grøn, så det kan ikke gå helt galt.
Og hvorfor skal klimaforandringer blandes ind i alt, der foregår på en TV skærm? Forleden kunne man endelig høre rapporteret, at når Grønland har usædvanligt kolde vintre, så har Danmark varme vintre. Og det er tilfældet i år som sidste år. Faktisk er der mere is på Grønland, end der vist har været i 15 år. Men vejrmanden skyndte sig, at forsikre os om, at det altså ikke betyder at klimaforandringerne er afblæst. Uha, den nyhed ville også have været svær at sluge, lige der over aftenkaffen og hindbærsnitten. Vi skal jo altså bruge en fælles fjende, så vi har noget at stå sammen om. Og den kan man ikke sådan lige eliminere ved en opremsning af hårde, kolde fakta.
Så kunne man jo egentlig også godt hidse sig lidt op over balladen med de sociale tabere på Nørrebro. Dem der ikke rigtig kan beslutte sig for, hvorfor de sætter ild til ting, men godt kan blive enige om at gøre det, og godt kan lide at komme på fjernsyn. Men man bliver sgu lidt træt af de evigt forstående journalister, der lige skal høre, hvad det nu er for nogle manglende ”tilbud”, der gør at de keder sig. Måske kunne de nemlig lige naile det der emne, som de kunne viderebringe til en politiker, der kunne sige, at det ville han/hun straks gøre noget ved. Og så havde man ligesom gjort noget vigtigt med sit fag. Druknet - i hvad der ligner en blanding af multikulturel forståelse og håbet om at gøre en forskel - er ligesom alle de kritiske spørgsmål, som jeg troede journalister kunne huske at stille, selv hvis man ringede og vækkede dem midt om natten. Og man bliver fandme også træt af såkaldt Radikale, der synes at vi simpelthen bare ikke uddanner integrationspersonalet godt nok. Skal vi uddanne dem som politifolk, eller hvad er det der virker? Det ville da være radikalt i ordets egentlige forstand.
Hvornår fatter folk, at multikulturel ikke er det samme som at acceptere mennesker PÅ GRUND AF hudfarve. Hvis man gør det, er man jo bare en slags sofistikeret racist. Når man kan hitte ud af, at acceptere folk for de mennesker de er og det de står for, ikke for hvad farve de har, så kan man lege multikulturel med de store drenge. Og så kan vi – på tværs af farve – blive enige om, at når man ødelægger og sætter ild til andre folks ting, så er det dårlig opførsel PÅ TRODS af farve. Og er man vitterligt blevet ydmyget af politiet, så kan man nok blive grebet af afmagt, men der er absolut ingen sammenhæng med at udøve vold mod uskyldiges ejendom. Så skal man prise sig lykkelig for at bo i et land, hvor man har den frie presse og retten til en advokat, så man kan forsvare sig mod uretfærdighederne.
Apropos den frie presse kan man glæde sig over, at den danske presse ikke startede et nye internt slagsmål i forbindelse med Kurt Westergaard-truslen. Men øv bøv, hvor er det ynkeligt at se eksempelvis selvfede Jonathan Spang i Lorry forsøge at definere grænsen for at ”gøre grin med andre” for derved ligesom at hæve sig over de, der ved at gøre så stort et nummer ud af ytringsfriheds-vinklen på tegningerne, ligesom er med til at gøre det hele til så stort et issue. Jeg er sikker på, at han som erklæret ateist er et stort idol for de kristne, der skal ind at se hans forestilling om Biblen i et mix af rap og stand-up comedy. Og jeg er sikker på, at han naturligvis altid har formået at finde ytringsfrihedsgrænsen i sin egen stand-up og hvis ikke, og hvis det udviklede sig til at en verdensomspændende krise, så ville han sikkert stå klar med en regeringsundskyldning og pulverslukker til verbal og fysisk brandtæmning.
Ytringsfriheden er ikke en særlig forfinet ting, uanset hvor meget man ville ønske det. Mange mennesker siger rigtig meget lort, og heldigvis har de lov til det. For hvis ikke, så betød det måske, at man heller ikke selv kunne vrøvle som man ville. Og det er værd at forsvare!
Jeg forventer, at ingen læser disse sidste sætninger. Min apatiske tilstand forvandlede sig til et overflødighedshorn af udtryk om indtryk fra de seneste uger. Jeg synes, det har været en periode med den reneste følelse af afmagt. Det eneste lyspunkt er, at slikbutikken ved Nørreport, som snart lukker, stadig sælger de salmiakskumfiduser, jeg elsker. Så dem har jeg købt 200 gram af, som jeg vil fortære i løbet af de næste par dage. (De bliver nok snart ulovlige. Det er trods alt salmiak.)
God weekend.
torsdag den 14. februar 2008
Crime Scene
Set i Atlanta Hartsfield-Jackson lufthavn. I vinduet var et skilt med oplysning om, at ejerne ikke havde betalt skat.
onsdag den 13. februar 2008
tirsdag den 12. februar 2008
Sådan stemmer Handelshøjskolen i København
Herunder copy-paste af afstemning på Handelshøjskolens hjemmeside pt.:
Interessant. Men måske ikke så overraskende. Det hænger eventuelt sammen med mediedækningen?
Poll
Hvem håber du bliver USAs næste præsident?
Hillary Clinton: 877
Barack Obama : 1372
John McCain: 169
Antal stemmer ialt: 2418
Interessant. Men måske ikke så overraskende. Det hænger eventuelt sammen med mediedækningen?
mandag den 11. februar 2008
Dødsafgifter
24timer har idag en artikel, hvor flere eksperter udtaler sig om, hvordan de høje afgifter på sikkerhedsudstyr til biler koster menneskeliv. Danskerne kører nemlig rundt i veteranbiler - det behøver man ikke læse avisen for at vide - og det er sørgeligt. Flere anbefaler at nedsætte afgifterne, og en enkelt klarsynet ekspert foreslår sågar at fjerne dem, punktum.
Det rationelle menneske behøver ikke en eksperts velsignelse for at argumentere for en afgiftsreduktion. Men her giver udtrykket "Live free or die" for alvor mening. Hvilken tarvelig centraladministration, der ofrer menneskeliv for skatteindtægter!
Udover det åbenlyst retfærdige i at ændre afgiftspolitikken, er det klart, at det kunne gavne vores lille, mavesure land at nedsætte (FJERNE) bilafgifterne. At undgå ydmygelsen ved at aflevere 180% i afgifter til skattefar, der i forvejen HAR indkasseret alt mellem 50 og 63% af de midler, køberen betaler med, er kun ekstra bonus i dette tilfælde, hvor en grådig og uretfærdig skattepolitik sågar har fatale konsekvenser.
Det rationelle menneske behøver ikke en eksperts velsignelse for at argumentere for en afgiftsreduktion. Men her giver udtrykket "Live free or die" for alvor mening. Hvilken tarvelig centraladministration, der ofrer menneskeliv for skatteindtægter!
Udover det åbenlyst retfærdige i at ændre afgiftspolitikken, er det klart, at det kunne gavne vores lille, mavesure land at nedsætte (FJERNE) bilafgifterne. At undgå ydmygelsen ved at aflevere 180% i afgifter til skattefar, der i forvejen HAR indkasseret alt mellem 50 og 63% af de midler, køberen betaler med, er kun ekstra bonus i dette tilfælde, hvor en grådig og uretfærdig skattepolitik sågar har fatale konsekvenser.
tirsdag den 5. februar 2008
Superbowl million-industri
På min vinterferie fik jeg mulighed for at se mit første Superbowl i realtime, hvor det faktisk lykkedes mig nogenlunde at begribe reglerne. Og det var jo en sindsygt spændende kamp!
Sidst jeg så en Superbowl i USA, var det for reklamernes skyld... Med god grund skal det siges! Der bliver brugt millioner af dollars på køb af reklamespots - i år gik de for priser helt op til $3 mio.. Og det er en slags mesterskab i sig selv for reklamebureauerne, at lave årets bedste Superbowl reklame.
Måske er der ræson i at fyre godt med de grønne af på denne slags annoncering, måske er der ikke. Hvorom alting er, så blev dette års Superbowl det andet mest sete amerikanske TV program nogensinde, kun overgået af det sidste afsnit af MASH tilbage i firserne.
Og der var også mange gode reklamer i år. Mine yndlings følger nedenfor. (Også Victoria's Secret reklamen, men det er mest for eventuelle mandlige læseres skyld. Personligt havde jeg forventet mig lidt mere af den.)
God fornøjelse!
Den gustne
FUNny!
Den søde
Den sjove på den lettere irriterende måde
Til kvinderne
Og til mændene...
Se alle million-reklamerne her
Sidst jeg så en Superbowl i USA, var det for reklamernes skyld... Med god grund skal det siges! Der bliver brugt millioner af dollars på køb af reklamespots - i år gik de for priser helt op til $3 mio.. Og det er en slags mesterskab i sig selv for reklamebureauerne, at lave årets bedste Superbowl reklame.
Måske er der ræson i at fyre godt med de grønne af på denne slags annoncering, måske er der ikke. Hvorom alting er, så blev dette års Superbowl det andet mest sete amerikanske TV program nogensinde, kun overgået af det sidste afsnit af MASH tilbage i firserne.
Og der var også mange gode reklamer i år. Mine yndlings følger nedenfor. (Også Victoria's Secret reklamen, men det er mest for eventuelle mandlige læseres skyld. Personligt havde jeg forventet mig lidt mere af den.)
God fornøjelse!
Den gustne
FUNny!
Den søde
Den sjove på den lettere irriterende måde
Til kvinderne
Og til mændene...
Se alle million-reklamerne her
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
