onsdag den 13. februar 2008

tirsdag den 12. februar 2008

Sådan stemmer Handelshøjskolen i København

Herunder copy-paste af afstemning på Handelshøjskolens hjemmeside pt.:

Poll

Hvem håber du bliver USAs næste præsident?
Hillary Clinton: 877

Barack Obama : 1372

John McCain: 169

Antal stemmer ialt: 2418


Interessant. Men måske ikke så overraskende. Det hænger eventuelt sammen med mediedækningen?

mandag den 11. februar 2008

Dødsafgifter

24timer har idag en artikel, hvor flere eksperter udtaler sig om, hvordan de høje afgifter på sikkerhedsudstyr til biler koster menneskeliv. Danskerne kører nemlig rundt i veteranbiler - det behøver man ikke læse avisen for at vide - og det er sørgeligt. Flere anbefaler at nedsætte afgifterne, og en enkelt klarsynet ekspert foreslår sågar at fjerne dem, punktum.

Det rationelle menneske behøver ikke en eksperts velsignelse for at argumentere for en afgiftsreduktion. Men her giver udtrykket "Live free or die" for alvor mening. Hvilken tarvelig centraladministration, der ofrer menneskeliv for skatteindtægter!

Udover det åbenlyst retfærdige i at ændre afgiftspolitikken, er det klart, at det kunne gavne vores lille, mavesure land at nedsætte (FJERNE) bilafgifterne. At undgå ydmygelsen ved at aflevere 180% i afgifter til skattefar, der i forvejen HAR indkasseret alt mellem 50 og 63% af de midler, køberen betaler med, er kun ekstra bonus i dette tilfælde, hvor en grådig og uretfærdig skattepolitik sågar har fatale konsekvenser.

tirsdag den 5. februar 2008

Superbowl million-industri

På min vinterferie fik jeg mulighed for at se mit første Superbowl i realtime, hvor det faktisk lykkedes mig nogenlunde at begribe reglerne. Og det var jo en sindsygt spændende kamp!

Sidst jeg så en Superbowl i USA, var det for reklamernes skyld... Med god grund skal det siges! Der bliver brugt millioner af dollars på køb af reklamespots - i år gik de for priser helt op til $3 mio.. Og det er en slags mesterskab i sig selv for reklamebureauerne, at lave årets bedste Superbowl reklame.

Måske er der ræson i at fyre godt med de grønne af på denne slags annoncering, måske er der ikke. Hvorom alting er, så blev dette års Superbowl det andet mest sete amerikanske TV program nogensinde, kun overgået af det sidste afsnit af MASH tilbage i firserne.

Og der var også mange gode reklamer i år. Mine yndlings følger nedenfor. (Også Victoria's Secret reklamen, men det er mest for eventuelle mandlige læseres skyld. Personligt havde jeg forventet mig lidt mere af den.)

God fornøjelse!

Den gustne


FUNny!


Den søde


Den sjove på den lettere irriterende måde


Til kvinderne


Og til mændene...


Se alle million-reklamerne her

søndag den 13. januar 2008

Er Ezra Levant og Western Standard entitled to their opinion?

Ezra Levant fra canadiske Western Standard valgte i februar 2006 at bringe Muhammed tegningerne fra Jyllandsposten. Som resultat er der blevet indgivet klage til Albertas Menneskerettighedskommission - klager der ledte til, at Levant skulle stå skoleret og redegøre for hans valg. Det gjorde han så på genial vis med en fremragende opening og svar på diverse bureaukratiske spørgsmål.

Der er 6 videoer ialt på YouTube. Se dem alle - her er blot en teaser:

You're entitled to your opinion





HT: LGF

mandag den 7. januar 2008

Lige ret til tvangsinddrivelse er uforsvarligt

Privat gæld skal kunne trækkes i lønnen.

På bankskolen lærer man, at rente og risiko hænger sammen. Man lærer også at lave en dygtig kreditvurdering, og man lærer at gennemskue de forhold der kendetegner en dårlig betaler.

Jeg formoder at ovennævnte er ens for alle, der beskæftiger sig med finansiering. Man har nogle tricks og nogle smarte computerprogrammer, der ved hjælp af indsamlet data gennem lang tid, nogenlunde kan forudsige kundens betalingsmønster. Derudover har man muligheden for at prisdifferentiere og kræve en højere rente, hvis man mener risikoen kræver det.

Hvis man ikke kan finde ud af at benytte disse metoder, så bør man lade være med med at låne penge ud eller give folk kredit. Så må man afkræve kontant betaling, med de ulemper det nu engang medfører.

Det private erhvervsliv tjener penge på renter og på fordelagtige betalingsbetingelser. De hensætter til tab på debitorer, fordi de kender risikoen. Og de tager sig betalt for den. Det er vilkårene. Hvis man som debitor ikke betaler, har det konsekvenser i form af eksempelvis udlæg, retsforfølgelse og inddrivelse af pantsatte værdier. Det ved man.

At staten udnytter sit tvangsmonopol ved inddrivelsen af gæld, legitimerer så absolut ikke at udvide denne mulighed til det private erhvervsliv. Hvis man ikke kan finde ud af, at få pengene hjem fra sine debitorer, eller kræve en pris, der udligner tabet, så må man ændre sin kreditpolitik. Hvis det ikke virker, er man simpelthen ikke dygtig nok til at drive den ønskede forretning og så må man overlade det til de der er.

Hvis man overvejer ”ligestilling” så burde det være i form af at ophæve det offentliges mulighed for tvangsinddrivelse. Se, det er ligestilling, der vil frem i verden.

søndag den 6. januar 2008

NYT forudser alarmisme i 2008

NYT bragte den 1. januar klummen In 2008, a 100 Percent Chance of Alarm, i deres Science sektion, og beskriver begrebet "availability entrepreneurs" i en global warming kontekst:

"Today’s interpreters of the weather are what social scientists call availability entrepreneurs: the activists, journalists and publicity-savvy scientists who selectively monitor the globe looking for newsworthy evidence of a new form of sinfulness, burning fossil fuels."

Og hvad indebærer dette begreb så? Jo:

"When judging risks, we often go wrong by using what’s called the availability heuristic: we gauge a danger according to how many examples of it are readily available in our minds. Thus we overestimate the odds of dying in a terrorist attack or a plane crash because we’ve seen such dramatic deaths so often on television; we underestimate the risks of dying from a stroke because we don’t have so many vivid images readily available.

Slow warming doesn’t make for memorable images on television or in people’s minds, so activists, journalists and scientists have looked to hurricanes, wild fires and starving polar bears instead. They have used these images to start an “availability cascade,”(...)

The availability cascade is a self-perpetuating process: the more attention a danger gets, the more worried people become, leading to more news coverage and more fear."

Meget interessant begreb og vel egentlig ikke så fremmed fra, hvad man ellers kender: Udsatte lande, ulykker og enkeltsager der får særlig opmærksomhed fra journalister og således politikere, der som regel er væk igen, inden du kan nå at sige "dårlig meningsmåling".

Udmærket forklaring på den hærgende opportunisme i "Global Warming"-hypen, hvor skræmmescenarier og konsensus vægter højere end videnskab og rationel debat.

Eller som Bob Carter siger om alarmisternes religion:

Rule no. 1: NEVER discuss the Science. Attack the man - Repeat the mantra.

lørdag den 5. januar 2008

Klima-kaos

Synes du julen har været lidt for hyggelig? Har du holdt et lidt for festligt nytår? Brug for ekstra næring til den dårlige samvittighed?

Klik ind på BTs tema "Klima-kaos". Her finder du noget for enhver smag og samvittighed. Se eksempelvis denne perle: Regntiden er vores egen skyld.

Men hvad siger du? Vil du ikke betale aflad via tvangsinddrivelse? Og det endda "på trods af de barske kendsgerninger: At hver dansker i gennemsnit udleder 10 ton skadelig CO2 om året bare ved at tage varme bade og se TV."

Gad vide hvor meget varm luft BT udleder?

fredag den 4. januar 2008

Når stuetemperaturen centralplanlægges

"... the temperature of your home will no longer be yours to control. Your desires and needs can and will be overridden by the state of California through its public and private utility organizations. All this is for the common good, of course."

Lyder det som et uddrag fra en uhyggelig sci-fi roman? Det er det slet ikke - det er efter alt at dømme snart hverdag, når delstaten Californien tilføjer et krav til deres Title 24 om en såkaldt "programmable communicating thermostat" (PCT), der sikrer at temperaturen i det enkelte hjem kan styres centralt. Velkommen indenfor i varmen, til administrationens selvskabte energikrise i USAs mest befolkningsrige stat.

American Thinker bemærker videre:

While nowhere in the Bill of Rights is there explicitly a right to set one's own thermostat to whatever temperature one desires (and is able to pay for), the new PCT requirement certainly seems to violate the "a man's home is his castle" common law dictum.

torsdag den 3. januar 2008

Er højhuse uliberale, fordi de er grimme?

Jeg forstår det stadig ikke. Er der ikke en eller anden venstre-person, der kan forklare mig, hvordan det kan være liberal politik, når Københavns ny-indviede kulturborgmester Pia Allerslev proklamerer:

"Vi er som udgangspunkt modstandere af højhuse inden for voldene, men det må komme an på konkrete vurderinger. Eksempelvis synes jeg ganske enkelt, at det foreslåede tårn i Tivoli var grimt, men næste gang, der er et forslag, må vi se på det igen."

Hvorfor lød svaret ikke omvendt "Vi er som udgangspunkt tilhængere af den private ejendomsret, men i visse situationer...". (Jeg ville stadig være uenig, men det er da væsentlig mere spiseligt!)

Og Pia, var tårnet i Tivoli grimt? Efter hvis fremragende vurdering? Både Lars Liebst og Foster synes tilsyneladende det var pænt, men DU har åbenbart bedre forstand på arkitektur. Mage til inkompetent, politisk udtalelse skal man dog søge længe efter. Nu handler magt og ret altså om, hvad man tilfældigvis synes der er grimt og pænt?

Ja undskyld, men hele denne Tivoli-sag kan stadig give mig myrekryb.