Jeg forstår det stadig ikke. Er der ikke en eller anden venstre-person, der kan forklare mig, hvordan det kan være liberal politik, når Københavns ny-indviede kulturborgmester Pia Allerslev proklamerer:
"Vi er som udgangspunkt modstandere af højhuse inden for voldene, men det må komme an på konkrete vurderinger. Eksempelvis synes jeg ganske enkelt, at det foreslåede tårn i Tivoli var grimt, men næste gang, der er et forslag, må vi se på det igen."
Hvorfor lød svaret ikke omvendt "Vi er som udgangspunkt tilhængere af den private ejendomsret, men i visse situationer...". (Jeg ville stadig være uenig, men det er da væsentlig mere spiseligt!)
Og Pia, var tårnet i Tivoli grimt? Efter hvis fremragende vurdering? Både Lars Liebst og Foster synes tilsyneladende det var pænt, men DU har åbenbart bedre forstand på arkitektur. Mage til inkompetent, politisk udtalelse skal man dog søge længe efter. Nu handler magt og ret altså om, hvad man tilfældigvis synes der er grimt og pænt?
Ja undskyld, men hele denne Tivoli-sag kan stadig give mig myrekryb.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Jeg har altid godt kunne lide højt byggeri, helst med masser af spir og spidser. For mig et symbol på ambitioner og stræben efter skyerne.
Min teori er at det er derfor kollektivisterne inde i folketinget og rundt omkring i kommunerne ikke kan lide dem. De hader bygninger der skiller sig ud og har ambitioner, lidt ligesom de ikke kan lide individer der skiller sig ud og har ambitioner.
Det afgørende er ikke, om højhuse er kønne eller ej – hvem skulle i øvrigt afgøre det? Det afgørende er, at hvis man ejer en byggegrund, så skal man naturligvis have lov til at bygge lige præcis det hus, som man finder det passende at bygge på grunden.
Da Eiffeltårnet blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1889, var alle dengang enige om, at det var grimt og derfor burde rives ned umiddelbart efter udstillingen – det er der ikke mange der synes i dag. Smag er forskellig og ændrer sig løbende, så at begrunde en krænkelse af den private ejendomsret med, at et påtænkt byggeprojekt er udtryk for dårlig smag, er derfor både useriøst og groft.
Men hvorfor slipper de dog afsted med det?
I Tivolis tilfælde var det endda til skade for forretningen vækst, således byens vækst.
Var det tanken om et Four Seasons hotel i Danmark? For det er jo - ligesom du pointerer Jesper - meget ukollektivistisk. Det er et af de dyreste hoteller i verden og uha, ikke særlig folkeligt. Og uha, derfor var Ritt jo også nødt til at understrege, at HVIS Tivoli fik lov til at bytte, så skulle offentligheden tvinges adgang til de øverste etager. (nu har offentligheden sædvanligvis adgang til hoteller og mange højhus-hoteller har en bar/restaurant på toppen, så det ville nok løse sig selv - men det er selvfølgelig vigtigt at sende politiske signaler!)
Dræbende.
Skal man tro Ayn Rand, så er højhuse da noget af det mest liberale - eller er det objektivistiske? - man kan komme i nærheden af..
Er det ikke bare en indgroet (som i syg) del af danskheden, at man skal modsætte sig nytænkning og ambitioner?
Jeg tror problemet er, at danskerne stille og roligt – efter salamimetoden – er blevet vænnet til, at vores frihedsrettigheder er blevet fuldstændig udhulede.
Oprindelig ejede man de penge, som man havde tjent. Restauratøren bestemte selv i sin forretning. Folk måtte bygge de huse de ville på egne byggegrunde osv.
Hvis kollektivisterne var kommet fra den ene dag til den anden og havde snuppet størstedelen af folks penge, udstedt forbud mod rygning på værtshuse og gjort sig til dommere over hvad der er god og dårlig byggestil, så var der blevet et ramaskrig, og de ville aldrig være sluppet afsted med det.
Det ved kollektivisterne godt, så derfor gør de brug af salamimetoden, hvor man skive for skive fjerner lidt af den personlige frihed: En lille smule skat til at begynde med, så lidt mere skat, så en midlertidig forbrugsafgift kaldet moms, så var momsen alligevel ikke midlertidig, så nogle grønne afgifter osv. osv.
Det virker tilsyneladende, og derfor bruger de samme fremgangsmåde når det kommer til at fratage restauratører retten til at bestemme i egen forretning: Først skulle de sætte et skilt op i vinduet, som fortalte hvilken rygepolitik der var på stedet, så måtte der kun ryges på nogle værtshuse – men loven blev ikke håndhævet i starten. Nu begynder de så at håndhæve loven, og det næste bliver med garanti et totalt rygeforbud ledsaget af hårde straffe til de formastelige som tillader sig at bestemme selv i deres egen forretning.
På samme måde er vi langsomt blevet vænnet til, at staten bestemmer, hvad der må bygges på hvilke grunde. Først nogle små skiver af salamien i form af fredningsbestemmelser, lokalplaner, byggeregulativer, ”lov om læhegn” mv., og nu hvor vi stille og roligt er blevet vænnet til, at staten kan regulere vores byggeaktivitet og altid har det sidste ord, er der jo ikke så langt til så at fratage folk retten til selv at afgøre, om deres påtænkte bygning er køn eller ej, og hvem der i øvrigt skal have adgang til den.
Derfor kan de slippe afsted med det...
Send en kommentar