fredag den 14. september 2007

Skattelettelser eller velfærd?

Via en mailingliste jeg er på, har jeg fået følgende opfordring, som hermed viderebringes:

I lang tid har debatten gået mellem om folk ønsker skattelettelser eller velfærd, men nu giver DR faktisk muligheden for at lade folk træffe deres egne prioritering af 80 milliarder....

Så smut ind forbi:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/finanslov.htm

og sæt 80 milliarder på skattelettelser.


Interessant er det, at skattelettelser når top 3 uanset, hvordan man opgør stemmefordelingen (på køn, alder, område). Især når danskerne - ifølge politikere, meningsmålinger, etc. - faktisk ikke ønsker skattelettelser.

Kunne det tænkes at de fleste trods alt er fornuftige, når de sidder derhjemme og selv skal prioritere? Når der ikke er nogen fare for at man bliver stemplet som velfærdskætter og brændt på det politisk korrekte bål, hvis man tillader sig den frihed at ytre, at man ønsker mere af sit eget til sig selv. Så man selv kan bestemme hvad ÆGTE VELFÆRD er. Så man kan tage sig af sig selv, sin familie og de som man finder værdigt trængende?

Jeg ved ihvertfald, hvad jeg foretrækker. Jeg sætter mine 80 på skattelettelser. Det er det eneste retfærdige. Det er det eneste bæredygtige, for at sige det på socialt ansvarligsk eller miljøsk. Og for at skære det helt ud i pap, så er det det eneste der er sammenhængskraft i; Så burde selv dem på Borgen kunne forstå det.

onsdag den 12. september 2007

Kapitalismen lever på CBS

Jeg har gjort Handelshøjskolen uret. Jeg har brokket mig over socialkonstruktivistiske undervisere og afvist hele institutionen som intet mindre end en afart af RUC.

Jeg kapitulerer! Allerede her på mit næstsidste semester af cand. merc. viser det sig, at der faktisk findes kapitalistiske kræfter på selve stedet, der burde være oversvømmet af slagsen. Idag! Idag har jeg haft min første forelæsning, hvor ordet kapitalisme indgik, som en altoverskyggende - og positiv! - del af undervisningen. Helt fra Adam Smith og hans usynlige hånd og optil Friedman og TANSTAAFL!

Det er jo vidunderligt! Ingen CSR diller daller, ingen organisationssociologi og ingen "ej, men det hele handler jo lissom ik om at tjene penge, vel" eller "har mennesket virkelig fri vilje? Eller er vi bare styret af maskiner?". Bare ren, hardcore , klassisk erhvervsøkonomi.

Kapitalismen lever! Tak, CBS. Og nu må I have mig undskyldt - jeg skal lige ringe til min lillebror og fortælle ham at han IKKE skal vælge SPRØK som bacheloruddannelse...

søndag den 9. september 2007

Godt gået, CEPOS

Med alt det gøgl man bliver budt i medierne, er det altid en fornøjelse, når CEPOS bliver spurgt. Og tilsyneladende har de god gennemslagskraft. Således denne nyhed fra Berlingske Business:

Borgerlig tænketank sætter dagsordenen

Hvis det havde været en fodboldkamp, ville slutcifrene have lydt på 3-0. De to tænketanke Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kæmper en daglig kamp om at være mest synlig, om at præge debatten og om at sætte den politiske dagsorden. Og på alle tre områder er vinderen den borgerlige tænketank Cepos. (...)

fredag den 7. september 2007

Tak for venlig deltagelse

Jeg har fået æren af at levere weekendklummen til 180Grader, og den kan læses her, hvis nogen skulle have interesse. Diskussionen der har udviklet sig i kommentarerne er efter min egen ydmyge mening virkelig god og læseværdig (som altid ;-).

Blandt andet rammer Richard Storm ret præcist med følgende:

Igennem hele mit arbejdsliv ca. 45 år har jeg arbejdet sammen med kvinder. Både som kollegaer som underordnede og som overordnede. Jeg har ikke oplevet disse kvinders roller som værende hverken mere eller mindre ligestillet end mine eller mine mandlige kollegaers roller på grund af køn. Nej det er helt andre ting, der afgør, hvem der bestemmer hvad.

”Gør hvad I vil, men lad være med at gøre det til et samfundsproblem” Skriver du og hvor er det sandt. Der er i alt for mange år blevet lovgivet omkring opgaver, som fællesskabet skal varetage.
En stor del af de opgaver, der er lagt ind som samfundsopgaver er opgaver som de fleste mennesker selv kan klare og selv burde klare.

Meget af lovgivningen er fremkommet ud fra særinteresser og ikke nødvendigvis som behov eller som det bedste for hverken individet eller fællesskabet. Det har mange uheldige følgevirkninger. En af dem er, at det bliver lettere at fralæge sig det personlige ansvar. Hvilket for mig at se desværre bliver mere og mere udbredt. Dem der stadig tager initiativ og ansvar bliver gjort til grin og skal være med til at betale de andres ønsker, ønsker som de ikke selv gør brug af. (...)

Men der er også mange andre rigtig gode... læs selv!

torsdag den 6. september 2007

Ungdomshuset: Et forsvar for anarkiet?

Hvor god en anarkist er man, når man vil have kommunen til at finansiere sit hus? Ikke en særlig bemærkelsesværdig en af slagsen.

Selvmodsigelserne hærger som altid på de kollektivistiske livsstiles fløj. Man prædiker et åbent livssyn med plads til skæve eksistenser og alternativ kultur. Mangfoldighed, med andre ord. Altså, det vil sige, mangfoldighed på den ungdomshus-agtige måde. For der er ikke plads til kapitalisten, frihedselskeren, individualisten, stræberen, arbejdsbien. Ingen rum for den borgerlige, os der elsker hverdagens almindelighed og mammonens mangfoldigheder. Væk med dem, der tænker anderledes – altså anderledes end de, der engang kunne kalde sig autonome, men nu er de værste, ekstreme og menneskelige konsekvenser af årtiers forkælelse. Velfærdsstatens enebørn. Krævementalitetens hyklere.

I er ikke ulidelige fordi I er anderledes, ikke fordi I hører vild musik og ikke fordi I vil have jeres eget hus. I er ulidelige, fordi I kræver, at vi andre ufrivilligt betaler gildet. I er som små børn, der skriger på slik i et supermarked i myldretiden – og det kan ingen lide. Lige nu er I selvfølgelig også ulidelige, fordi I er voldelige og (selv)destruktive.

Lev jeres liv i fred. Lev jeres liv uden at være på statssprøjten. Søg lykken i uafhængigheden og friheden. Som en ægte anarkist ville gøre det.

onsdag den 5. september 2007

Hørt på DR 1 programmet PENGE

Sekretariatschef i Gentofte Kommune efter oplysningen om at han kunne spare alvorligt mange penge, hvis hans "arbejdsgiver" på helt lovlig vis betaler togkortet:

Jeg betaler min skat med glæde, men jeg vil selvfølgelig gerne have nogle fradrag...


"Vokser hans næse?", spørger Hr. Jensen.

Even funnier... and truer!




Men egentlig ikke så sjovt, når det kommer til stykket. For Washington Post censurerer tilsyneladende striber. Læs hele historien her hos Fox News (via Cox og Forkum: Opus Akbar).

Se de censurerede striber her og her

søndag den 2. september 2007

Anders Lund Madsen og mavekramper

Åh, hvilken salig fornøjelse at læse JPs Indblik om søndagen med den skøre Anders Lund Madsens Udblik.

Idag vågner man op til følgende (uddrag), der udsatte undertegnede for en reel birkes-emergency under morgenkaffen:

Og her er skattedebatten atter en central aktør. Den og diskussionen om de offentlige månedslønninger har hele ugen hersket over den politiske meningsdannelse, og var det ikke for de græske skovbrande og ikke mindst afvisningen af det dansk donerede mobile brandslukningsudstyr fra den sydfynske Skarø, hvor en lokal græsk brandmajor først pure nægtede at pakke brandbilen ud og senere sendte den til øen Evia, der resolut valgte at sende den tilbage igen til Athen, hvor den fortsat står på en overset kaj som et uafhentet symbol på bilateral product placement i en slag Evil Empire-version, som nok især brandbilens producent, Firexpress, skal holde et par bestyrelsesmøder vedrørende, ville ingen næppe nogen sinde have opdaget, at politifolk får mere i løn end sygeplejesker.


Og ambitionsniveauet er ganske sundt:

Er Alliancen den balance de hævder at være? Eller er de blot endnu et lys i en lagkage, som ingen efterhånden magter at puste ud? Og hvem er fødselsdagsbarnet i grunden? Er det os? Eller er det dem? Jeg tror i hvert fald ikke, jeg står alene med følelsen af en vis afmagt i disse dage. (...) Jeg lover, at når jeg har været chefredaktør et stykke tid, så bliver jeg statsminister bagefter. Og så bliver der fest.

lørdag den 1. september 2007

Liberale strøtanker på en lørdag aften

Lidt blandet tankegods fra en friaften:

Claus Hjort Frederiksen: Ældrebyrden er et fænomen velfærdsstaten har skabt. Det er ikke bare fordi folk taler grimt til hinanden.

Løsningen på sort arbejde er... at fjerne alle skatter og afgifter.

Kan man virkelig være både socialist og liberal? Eller er socialliberale egentlig bare wannabe kapitalister med personlighedsspaltning?

Hvornår og hvordan blev kapitalisme et fy-ord?

Hvis man tror at velfærdsstaten - via tvangsmæssig skatteopkrævning - er den eneste måde et samfund kan tage sig af sine svageste på, så står det skidt til med moralen.

Når man, i skatte- og velfærdssammenhæng, siger at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, så glemmer man vist, at det gør de allerede ved deres produktive indsats.

Hvorfor siger de venstreorienterede, at der skal være plads til alle, når de hele tiden vil lave regler for, hvordan samfundet skal indrettes og folk skal opføre sig?

Har alle på Christiansborg fået en kollektiv lighedspsykose? Smitter det?

Kan man søge om politisk asyl som skatteflygtning? Eller skal man først dinge 100%?

Gad vide, hvor mange gange man kan betale skat af penge, som man kun har tjent én gang.

Gid det en dag bliver muligt at udregne sin egen indkomstskat. Rettelse: Gid indkomstskatten en dag forsvinder.

Jeg ønsker for alle verdens frie af sind, at de kommer til fornuft og indser, at friheden til at være, er den største skat i livet.