Privatisér vuggestuer

Mit indlæg i JP den 26. september:

I sin kronik 12/9 kræver Lone Nørgaard vuggestuer afskaffet. Det er et rimeligt skrapt krav. Men det er værd at fundere over. For det er en vigtig sag, altså den om, hvor vi gør af vores småbørn i deres allervigtigste og skrøbelige første år.

Som mor med hjemmepassede børn ville det være nemt at erklære sig enig med LN: Luk vuggestuerne, det er ren børnemishandling. Luk det store, sorte hul, der suger skatteydernes midler til sig og leverer - hvis man skal tro de ofte strejkende pædagoger og forældre - virkelig dårlig kvalitet for pengene.

Men lad mig tilbyde et alternativ: Privatisér vuggestuer.

Indrømmet, versionen har en smule tilfælles med LN's første forudsætning for ordentlig børneomsorg. Jeg deler også hendes holdning om, at småbørn ikke har nogen interesse i vuggestuerne. Det har forældrene. Men som familier kan vi have mange forskellige forudsætninger, og nogle kan reelt være nødt til at aflevere børnene i institution. Vi kan desuden have mange forskellige præferencer, når det angår anvendt pædagogik, åbningstider, normering, de ansattes uddannelsesniveau, verdenssyn osv.

Børneinstitutionsområdet er - med sit ganske uvarierede udvalg af pasningsordninger og anvendelse af den rædselsvækkende pladsanvisning - et glimrende eksempel på, at statslig styring er vejen til ensretning. Vores individuelle ønsker og krav kan ikke opfyldes, og noget tyder på, at der ofte må gåes på kompromis med kvaliteten af pasningen.

LN lagde hovedet på blokken og foreslog en afskaffelse af vuggestuen. Der findes sandsynligvis kun én ting, der er værre i vores socialdemokratisk-baserede velfærdssamfund, og det er at foreslå en privatisering. Ikke desto mindre så er det min overbevisning, at en liberalisering af institutionsområdet kan afhjælpe problemerne.

Forældre ved bedst

Forældre skal tage ansvar og stille krav til institutionerne. Institutionerne skal være i stand til at honorere kravene og opkræve, hvad det koster, ikke hvad der tilfældigvis er budgetteret med fra politisk hold. Og hvis den kære velfærdsstat insisterer på fortsat at finansiere gildet, så lad pengene følge barnet. Der er ingen rimelighed i at belønne et pasningsvalg, blot fordi det er kommunalt, ej heller i at straffe forældre, der ønsker et alternativ.

Forældre kan godt vælge den gode pasning, hvis de tvinges til at tage stilling, og hvis der ikke eksisterer skævvridende økonomiske incitamenter. Nogle har mulighed for at tage sig af sine egne, nogle kan alliere sig med bedsteforældre, mens nogle må vælge institutioner. Forældre ved bedst og bør kunne vælge selv. For børnenes skyld.