
Bondam køber 15 brintbiler til København, så vi kan se godt ud til Klimatopmødet. Han "går foran". Han burde selv betale.
Fra Politiken:
»Vi køber dem, fordi en stribe biler skulle skiftes ud, men nok så væsentligt, fordi vi mener det alvorligt, at vi gerne vil være en markant spiller på det her område og give vores bidrag til, at der kommer gang i den nye brintteknologi«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R).
..
»Vi skal markere os som globalt centrum for miljøinnovation. Man kan ikke overvurdere, hvad Kyotoaftalen har gjort for Kyoto. En københavneraftale kan gøre det samme for os«, siger Bondam.
..
Prisen for hele herligheden er 14 millioner kroner. Hver personbil koster 750.000 kroner, arbejdskøretøjerne ca. 250.000 kroner, og dertil kommer udgift til drift og etablering af en tankstation. Placeringen er endnu ikke besluttet, men tanken ventes at komme til at ligge i forbindelse med en regulær tankstation, og den vil dermed blive tilgængelig for menige borgere.
Tilgængelig for menig borger? Hvilken menig borger vil ved sine sansers fulde fem - og for egne penge - anskaffe sig en legetøjsbil til den pris?
Iøvrigt skrev Ingeniøren tilbage i juli 2008 følgende om brintbilen, som leveres af danske H2 Logic:
Dansk Elbilkomité når frem til en 130 procent større CO2-udledning end dieselbilen ved at regne med blandings-el og på brændselsceller isoleret.
H2 Logic når frem til 98,8 procent mindre CO2-udledning end dieselbilen ved at regne udelukkende med vedvarende energi, da der er indkøbt grønne certifikater til det projekt, Københavns Kommune indgår i. Dertil kommer, at producenten lader batteriernes lavere CO2-udlening indgå som en stor del af beregningen, da deres hybridbiler kører de første 150 kilometer på batteri og først derefter tager hul på brændselscellerne, hvilket ifølge H2 Logic sjældent vil være nødvendigt.
Så, i virkeligheden bruger man blandings-el, men alligevel gør man ikke, fordi man har købt et eller andet certifikat? Og i virkeligheden kører brintbilen slet ikke på brint, men på batteri? I don't get it. Sikke et cirkus. Fuld score på Bondam-o-meteret.

3 kommentarer:
Utroligt at københavnerne stemmer sådanne jubeltåber ind.
Brintbiler til 14 millioner, en Rådhusplads dækket med dørmåtter, super-lusuriøse kontorer til de "solidariske" kommunalpolitikere på Kbh.'s rådhus, nyt "ungdomshus" til den radikale venstrefløjs afkom som belønning for skader til 100'vis af millioner, hylen og skrigen om bompenge (hvorfor betaler vi vægtafgift?), barrikadering af hovedfærdselsårer for at få "færre biler i byen" (pga CO2-udslip og andet miljøhysteri - og det hele tørres af på ordentlige mennesker, som betaler deres skat.
Jeg har sikkert glemt en del, dette er sandsynligvis kun toppen af isbjerget.
Men Ritt's 5000 boliger til 5000.-/mdl er aldrig blevet opført, men projektet koster til gengæld mange penge i kommuneskat, så vi burde jo være tindrende lykkelige.
Rigtigt. Det er komplet vanvid.
Yes yes... men i glemmer een ting..
What would Jesus drive?!!
Send en kommentar