Det er bare en boganmeldelse, men...

...jeg synes nu alligevel kulturrelativismen afsløres i Politiken, når anmelderen med denne sætning kommenterer bogen: Sådan er mødre (som jeg ikke har læst, skal det siges):

Sådan er mødre også
En bog som ’Sådan er mødre’ (der burde have heddet ’Sådan er mødre også’, for bogens formål er vel netop at nedbryde fantasien om én slags ’rigtig’ morrolle?) kan ikke erstatte god vejledning fra sundhedssystemet, der kan kritiseres for ikke at informere tilstrækkeligt om de mere uskønne sider af graviditet og fødsel.

Er der nu heller ikke nogen rigtig måde at være mor på? Så bliver det sgu da først forvirrende. Jeg ved ikke om det er anmelderens eller bogens holdning, men any which way, vil jeg påstå at der er nogle grundlæggende principper omkring moderskab/forældreskab. Som selvfølgelig må tilpasses det enkelte barn. Men det er immervæk langt fra ideen om, at der "ikke er nogen rigtig måde at være mor på". Gu' er det ej rosenrødt at være gravid, at føde og at være i søvnunderskud i mange, mange måneder i træk, men hvem troede det?

Tro nu lidt på det enkelte menneske, helt ærligt. Man sætter al sund fornuft og intuition ud af kraft ved at blive ved at prædike: "Der findes ikke én slags 'rigtig' morrolle".