fredag den 4. januar 2008

Når stuetemperaturen centralplanlægges

"... the temperature of your home will no longer be yours to control. Your desires and needs can and will be overridden by the state of California through its public and private utility organizations. All this is for the common good, of course."

Lyder det som et uddrag fra en uhyggelig sci-fi roman? Det er det slet ikke - det er efter alt at dømme snart hverdag, når delstaten Californien tilføjer et krav til deres Title 24 om en såkaldt "programmable communicating thermostat" (PCT), der sikrer at temperaturen i det enkelte hjem kan styres centralt. Velkommen indenfor i varmen, til administrationens selvskabte energikrise i USAs mest befolkningsrige stat.

American Thinker bemærker videre:

While nowhere in the Bill of Rights is there explicitly a right to set one's own thermostat to whatever temperature one desires (and is able to pay for), the new PCT requirement certainly seems to violate the "a man's home is his castle" common law dictum.

11 kommentarer:

PF sagde ...

Dissidents and libertarians will accidentally have their temperatures adjusted for maximum discomfort ;)

Anonym sagde ...

Det passer bare ikke, det du skriver. Når man går til kilden, drejer det sig om to ting:
(1) Termostaten skal kunne reagere på prisændringer: Når prisen stiger, skal aircondition/varmeanlæg bruge mindre energi, men brugeren kan slå det fra. Det er da vist ret liberalt og markedstyret!
(2) I en nødsituation skal forbruget kunne sænkes centralt for at undgå forsyningssvigt. De optræder meget hyppigt i USA, og man skal da være virkelig hardcore liberal for at forlange frihed til at fremprovokere et forsyningssvigt.

- Held og lykke med din eksamen, håber du har bedre styr på kilderne dér.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Niels, hvad er det jeg skriver, der ikke passer? Du skriver jo selv det samme, ad (2).

Hvad er dine kommentarer til disse forsyningssvigt iøvrigt? Hvad er de forårsaget af?

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Og ad (1), som jeg slet ikke nævner i indlægget, men det gør du og derfor: Hvis det er så liberalt og markedsstyret, hvorfor skal det så vedtages ved lov?

Anonym sagde ...

Det fremstår som om temperaturen altid og i enhver situation centralplanlægges. Det gælder kun i situationer hvor forsyningssvigt truer.

Og det sker tit i USA pga. manglende investeringer i udbygning af forsyningsnet og produktionsanlæg og en helt fraværende indsats for at begrænse forbruget.

Den indsats som gøres i Europa, men som du, hvis jeg har forstået det rigtigt, er voldsomt imod.

Anonym sagde ...

Hov, det var mig, jeg var for hurtig på tasterne med det k

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Ja, Niels, det kan man jo læse sig til, hvis man klikker ind på den udmærkede artikel fra American Thinker, hvilket du tilsyneladende ikke har ulejliget dig med.

Og selvom det "kun gælder i nødsituationer", så er muligheden der jo altså.

Med Europas (EU?) "indsats for at begrænse forbruget" mener du da tårnhøje energiafgifter?

Må jeg iøvrigt spørge dig igen, hvorfor det du kalder et liberalt og markedsstyret prissystem, skal vedtages ved lov? Går det liberale og markedsstyrede så ikke lidt tabt??

Anonym sagde ...

Jeg protesterede mod dit skræmmebillede. Du fremstiller det som om staten skal bestemme stuetemperaturen konstant, og det er ikke tilfældet.

Vi kan være enige om at det er en noget panikagtig løsning Californien vælger. Men elforsyningen i USA har andre realiteter end vi kender.

Hvad vil du foretrække?
Strømudfald, svarende til det der ramte Sjælland, Bornholm og Sydsverige for 4 år siden? Det sker flere gange om året i USA.

Eller at undgå det ved at tillade en teknisk regulering der sænker forbruget til varme / aircondition, så det i det mindste stadig virker.

Ja, Niels, det kan man jo læse sig til, hvis man klikker ind på den udmærkede artikel fra American Thinker, hvilket du tilsyneladende ikke har ulejliget dig med.
Små slag, Lisbet, jeg har læst den og set at den er meget mere nuanceret end dit referat. Og jeg har endda også læst den tekst artiklen handler om, og linket tl den.

Med Europas (EU?) "indsats for at begrænse forbruget" mener du da tårnhøje energiafgifter?
Nej, snarere ting som bedre isolering, mindre energiforbrugende biler, vindmøller o.m.a.

Må jeg iøvrigt spørge dig igen, hvorfor det du kalder et liberalt og markedsstyret prissystem, skal vedtages ved lov? Går det liberale og markedsstyrede så ikke lidt tabt??
Måske. Prisen på el bør svinge i døgnets løb for at afbalancere udbud og efterspørgsel. Men da vi ikke kan sidde ved elmåleren og holde øje med prisen, må reguleringen overlades til teknikken.
Men du vil sikkert foretrække at markedskræfterne, ikke lovkrav, skulle få folk til at installere dimsen.

Er du også imod lovkrav om HPFI-relæer? Ellers, hvor går grænsen? HPFI-relæer sikrer menneskeliv?

Javist. Det gør en stabil elforsyning også.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Små slag, Niels. Nu udstak du selv retningslinierne med dit: "- Held og lykke med din eksamen, håber du har bedre styr på kilderne dér." Jeg formodede (åbenbart forkert) at du kunne tåle at få tilbage af samme skuffe.

Du simplificerer måske valget en smule, når du stiller det op som om, at det er et valg mellem centralstyring af hjemmets temperatur på den ene side og blackouts på den anden side. Men du skal da også have lov til at tegne skræmmebilleder :)

Og ja, jeg synes det ville være foretrække af energiselskaberne kunne tilbyde "dimsen" som frivilligt tilbehør. Så kan den enkelte selv bestemme om de ønsker indblanding udefra. Hvis den er så smart som du forklarer, så skal den nok blive installeret.

Jeg har ikke forstand på lovgivning om HPFI relæ og lovgivningens relation til redningen af menneskeliv, så den diskussion vil jeg overlade til dig og andre, der har viden om det.

Generelt vil jeg dog vove den påstand, at det er teknologi og udvikling der over tid redder menneskeliv - ikke stater og lovgivning.

Anonym sagde ...

@ johnsen

Liberalisme er ikke statisme. Liberalisme er frihed og individulle rettigheder, dvs. kapitalisme.

Hvis der er nogle gode tekniske løsninger til at spare på ens elforbrug, vil det ikke være nødvendigt med tvang. Hvis det ikke er gode løsninger, har du ret, så er statens magt midlet.

En fjernelse af afgifter og regulering på energimarkedet vil give en hurtig og gennemgribende besparelse på elregningen. Europas løsning med begrænsning er essensen af socialisme og giver ikke mere energi. Der skal bygges kraftværker og gerne atomkraft der er billig og effektiv og kan suppleres med andre energi former. Med et frit energimarked er dine strømsvigt et levn fra statismen.

USA’s og specielt Californiens energiforsyning er gennemreguleret. Den er styret af politikere og miljøaktivister. Det vi ser nu er konsekvensen af statens uduelige energipolitik og ikke af det frie marked. Dem der er størst tilhængere af statens indblanding er også dem der råber højst nu på mere af det samme – mere statsstyring og regulering.

Du er mere end velkommen til at køre rundt i din lille ubekvemlige bil, købe dyr vindmølleenergi, isolere dit hus osv. Liberalisten stopper dig ikke.

Anonym sagde ...

@ Johnsen

og nej, staten vil ikke styrer din termostat konstant og indkomstskatten startede ikke på 70%....