Public Enemy No. 1s

Cigaretten er en uddøende race. Den kom i autoriteternes søgelys som samfundets fjende no. 1, en trussel mod vores politisk planlagte sygehusvæsen, så den måtte lide en langsom, men sikker kvælningsdød i en tyk tåge af røg. Mange vil nok mindes det gamle ordsprog: “Man ligger som man har redt”.
Ikke nok med at de forbrydere, der vælger, af egen fri vilje og tilfredsstillelse, at suge i disse monstre, ødelægger diverse sundhedsapostles og autoriteters nattesøvn, så dræber de også alle os andre frelste. Passiv rygning – pludselig den sikre død for alle os, der gerne vil være, hvor disse sugende syndere også er.
”Forbyd det! Det kan ikke være rigtigt, at vi skal udsættes for disse synderes dødsos”. Kun ud fra et kollektivistisk/totalitært udgangspunkt kan det give nogen som helst mening. Ikke i et frit land med ejendomsret. Man kan jo bare holde sig væk.

Fede er en udsat race. De er kommet i autoriteternes søgelys som samfundets fjende no. 1 - en trussel mod vores kollektive sygehusvæsen. Før så jeg bare fede mennesker som fede mennesker, men nu er de ikke bare en trussel mod sig selv men mod os alle – offentligt fordømt og en fjende af kollektivet.
Når jeg nu kan forstå, at de er en trussel mod mig, så lægger jeg også mere mærke til synderne og er på vagt hver gang jeg ser en ”Fat Ass”. Jeg kan så forstå, at det faktisk ikke er deres egen skyld, men nogle kapitalistiske, profithungrende virksomheder, der propper enorme mængder af moralsk fordærvet fødevarer ned i halsen på dem. Så til alles beskuelse hældte sundhedsprofet, familieminister Carina, en stor Coca Cola Light™ ud i vasken - lige ned i Helvedes gab. Mon det var tilfældigt, at det lige var Coca Cola™ – et symbol på kapitalisme og frihed?

Og det er kun begyndelsen på tendensen til at adfærdsregulere...

Mad på flaske til babyer er også samfundets fjende no. 1, og er lige blevet ulovligt på offentlige sygehuse i New York. BONUS! Vi kan hermed aflive en myte: Der er offentlige sygehuse i USA.
Autoriteternes nye dogme er, at mad ved bryst er godt og skal fremmes, mens flaskemad er dårligt og skal bekæmpes. Der kan være mange årsager til at give sit barn flaskemad, men de højere magter har nu talt – det er en synd og skal fordømmes. Jeg havde ikke skænket det en tanke før, men jeg ser nu med mistro og foragt på de nybagte mødre der er på flasken.