søndag den 15. juli 2007

Hvis man skal vælge mellem Gud og stat

Vi skal giftes til næste år. Ifølge Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender har vi to valgmuligheder, nemlig en kirkelig vielse eller en borgerlig vielse. Den borgerlige vielse kan kun foretages af ansatte i kommunen eller medlemmer af kommunalbestyrelsen. Man kan vel med rette afvise det borgerlige i en vielse foretaget af det offentlige, så jeg omdøber begivenheden til en offentlig vielse.

Hvad gør man så?

Jo, vi har rationaliseret os frem til, at troen på Gud til enhver tid er større end troen på det offentlige, så det må blive en kirke.

Men der er noget galt med dette billede. Hvis nu man vitterligt ikke troede på nogen af delene, burde man så ikke kunne få en helt almindelig jurist til at forestå akten? Altså, en ægte borgerlig vielse.

Hvad er mon årsagen til, at dette ikke kan lade sig gøre?


P.S. Hvorfor har vi et familieministerium?
P.P.S. Hvad har familieanliggender med forbrugeranliggender at gøre.

Find selv på flere spørgsmål om den omfattende danske stat, der kun koster op til 63% af din produktivitet hver eneste måned eksl. moms og afgifter.

5 kommentarer:

Thor sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Thor sagde ...

P.P.P.S.: Hvad med bare at blive gift og være lykkelig resten af dit liv!!!??



(for helvede..:-))

H. Roland J. sagde ...

Kære Lisbet,

Der er faktisk en 3. og meget overset mulighed for giftermål. Enhver kaptajn kan rent faktisk vie to personer, hvis vielsen foregår i internationalt farvand.

Jeg er selv fra en dansk ø med lange traditioner for søfart og Jeg har da bestemt i sine at sejle hele min og min tilkommendes familie ud i internationalt farvand og lade os vie af en kaptajn...

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Roland,

Det lyder som en fantastisk idé. Det vil jeg kigge nærmere på.

Der er jo også altid muligheden for at rejse til udlandet. Eksempelvis skal jeg ikke holde mig for god til en romantisk strand-ceremoni på Hawaii eller et brag af en fest i Las Vegas. (man har vel lov at drømme - det koster jo ikke noget)

Jan Madsen sagde ...

Fin idé. Så skal jeg blot lige finde en kaptajn, der vil foretage en atheistisk og anarkistisk vielse.

Gear!