Ændrer børn alt?

Til en hyggelig og halvvåd sammenkomst i fredags fik Hr. Jensen og jeg at vide af vores gode ven med 2 småbørn, at ens syn på livet ændrer sig, når man får børn. Han var lidt fuld, men derfor har han nu nok ret alligevel. Én ting har han dog ikke ret i, det vil jeg æde min gamle hat på – men det må selvfølgelig komme an på en prøve; Mine principper vil ikke ændre sig, de er abstrakte og skal holde gennem tid, sted og anledning. Det er netop det vigtige ved at have principperne. De skal være ledestjerner, filosofiske rollemodeller, min holdningsmæssige rygrad. Ikke for enhver pris, men fordi jeg har valgt de rigtige principper, der kan stå distancen. Om det er jeg ikke i tvivl. Således vil jeg ikke pludselig synes at børnepenge er velfærdsstatens gave til folket, offentlige institutioner uovervindelige og skattetrykket en human og barmhjertig håndsrækning til de mindre bemidlede.

Nixen – uanset hvad i alverden der ellers sker i løbet af en graviditet, en fødsel eller de første par år i podernes fantastiske liv og leben, så vil jeg stadig være den ekstreme (den er til dig, Thomas :-) liberalist: Ubetinget tilhænger af privat initiativ, konstant fortaler for personligt ansvar og dertilhørende frihed samt beundrer af – og deltager i – det frivillige engagement. For mine børns og mit eget bedste.