BTs Henning Høeg, endda fra BTs USA-redaktion, skriver således den 18. april: "Onsdag forbød den amerikanske højesteret den såkaldte 'Partial Birth Abortion' - en abort-procedure, der finder sted efter 12. graviditetsuge" og konkluderer dermed at den fri abort er i fare i USA. Gad vide hvad hr. Høegs virkelige motiver bag denne artikel er: At formidle viden om amerikanske samfundsforhold, eller at få det til at lyde som om, at USA bevæger sig i en farlig neo-konservativ retning?
Det kræver meget lidt og uvidenskabelig research at finde ud af 1) hvordan abortreglerne er i USA og 2) hvad en partial birth abortion egentlig er for en størrelse. Man behøver faktisk bare at gå en tur på Google/Wikipedia, de fri net-ressourcer, der er tilgængelige for alle med Internetadgang. Hvordan kan det så være, at BTs journalist ikke ulejliger sig med at oplyse BTs læsere om, at en partial birth abortion foregår ved at kvinden føder hele barnet pånær hovedet, og lægerne derefter suger barnets hjerne ud? Og iøvrigt foregår den ikke, som han skriver, efter 12. uge, men efter 4.-5. måned. Og hvordan kan det være, at BTs journalist ikke oplyser os om, at i USA er der sådan set ingen reelle juridiske begrænsninger, hvad angår tidspunktet for et abortindgreb? I lyset af dette er Danmark jo sådan set middelalderligt med en abortgrænse på 12 uger.
Så måske er det ikke DEN FRI abort der er i fare, ikke hvis vi med fri abort sammenligner med danske forhold. Min pointe er ikke at tage stilling til argumenterne for/imod abort. Men for at have en mening, skal man have tilstrækkelig information tilgængelig. Det håber jeg at bidrage til her. Tag dog ikke mine ord for gode varer - surf selv efter. Man kan åbenbart ikke overlade et sådant job til noget så simpelt som en journalist med speciale i USA...
(link til artiklen: http://www.bt.dk/article/20070418/NYHEDER/70418038&SearchID=73278873883581)
søndag den 22. april 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar