torsdag den 3. december 2009

Skattereform eller -omlægning?

Her til aften så jeg i finansnyhederne på TV2 News et interview med en nyudnævnt økonomisk vismand. Han blev spurgt hvorfor vismændene gerne ville sætte skatterne op, når nu danskerne hader skatter så meget (ja, det sagde journalisten altså) og til det svarede han, at det ville vismændene naturligvis heller ikke. Og så gav han et eksempel med, at han selv lige havde siddet i regeringens skattekommission (hvorfor har man både vismænd og skattekommissioner?), hvor opgaven havde været at omlægge skatterne med henblik på et UÆNDRET samlet skattetryk.

ØH!? Såvidt jeg husker udlagde regeringen denne skattereform som en skattesænkning. Og selv om det vel hele tiden har været rimeligt åbenlyst, at en lavere indkomstskat bliver modsvaret af højere skatter på forbrug, så er ovennævnte kommentar da lidt af indrømmelse, er det ikke? Jeg har da aldrig hørt nogen fra regeringen prale med, at formålet med reformen var at omlægge skatterne med henblik på et uændret samlet skattetryk...

Måske fordi jeg ikke har hørt godt nok efter. Eller måske fordi det faktisk ikke er noget at prale med.

mandag den 23. november 2009

Den danske sundhedsdrøm bliver et mareridt af formynderi

”Tiden med smugleri og ulovligheder er ovre.” Sådan lyder den første sætning i brochuren for energidrikken Red Bull, som i denne måned kom til Danmark. Eller rettere: Som i denne måned kom til Danmark med mulighed for indtagelse uden at gøre nyderen kriminel. Årsagen er ændrede krav til fødevarer fra EU. Indtil for nylig har den sødlige og opkvikkende drik dog nok haft for højt et indhold af koffein samt indhold af andre EU-fjendtlige stoffer, men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at danske unge – og andre energihungrende – reelt har været fornægtet adgang til substansen. Som producenten selv forklarer, så har smugleri og ulovligheder blot banet vejen.

Dette er en metode vi kender fra andre nydelsesmidler så som smøger, spiritus, slik og ikke mindst hash og hårde stoffer. Det har altid været muligt for det enkelte individ at skaffe sig adkomst i ønsket mængde til disse forargelige genstande på trods af skiftende regeringer og administrationers forsøg på at kontrollere eller forbyde forbruget. Det eneste det kræver er, at man er villig til at kriminalisere sig. Med statsministerens nye danske drøm om en kollektivt forlænget levetid er der udsigt til, at denne kriminalisering af den danske befolkning skal fortsætte og krydres med en moraliseren, som vi allerede har set komme til udtryk i, blandt andet, regeringens tidligere nedsatte Forebyggelseskommission.

Er det en rimelig målsætning for et statsapparat, at befolkningens middellevetid skal være blandt de 10 højeste inden 10 år? Trods Forebyggelseskommissionens afsluttede arbejde, bliver formanden stadig hørt, og ifølge Politiken.dk er hendes vurdering: ”Hvis man vil det, kan det godt lade sig gøre. Men det kræver, at man er parat til at tage de nødvendige virkemidler i brug. Man kan ikke snakke sig til en bedre sundhed.” Men er det rimeligt som i retsindigt? Nej, det er det ikke. Og når man læser formandens udtalelse er det tydeligt hvorfor. Følgende ordvalg forklarer alt: ”[D]et kræver, at man er parat til at tage de nødvendige virkemidler i brug.” Målet helliger midlet; en politisk cocktail der er farligere end de fleste.

Man kan i forvejen ikke, som gravid eller pre-gravid kvinde, drikke et glas vin uden at formynderiet buh’er en ud af stuen eller, som helt almindelig mand, ryge sig en indendørs smøg på en privat beværtning uden bødeforlæg. Og hvilke øvrige ”virkemidler” kommissionsformanden ellers henviser til, kan man kun gisne om, måske inspireret af tidligere forslag så som indendørs rygeforbud, priskontrollerede cigaretter og afgiftsforøgelse på lækkerier til den slikne. Hvad med eksempelvis en (i øvrigt snarligt udviklet) rygevaccine, som man kunne give til 15-måneder gamle menneskebørn i forbindelse med deres MFR? Hvis det lyder for fantastisk, så spørg dig selv: Hvorfor ikke? Det er vel bare et spørgsmål om at flytte grænser. ”Holdningspåvirkning” hedder det vist på politisk korrekt. ”Symbolpolitik” kan ideerne også kategoriseres under eller andre udtryk og feel-good vendinger, der godtgør en basal overskridelse af den enkeltes ret til egen krop og ejendom. Hvem kunne i sin vildeste fantasi forestille sig den lokale bodega uden røg for bare 10 år siden? Denne danske sundhedsdrøm, til hvilken vejen sandsynligvis er brolagt med kriminalisering og moraliseren, er kun en forbudsivrig bureaukrat værdig.

I'm back!

Hej igen. Jeg er flyttet tilbage igen. Det der Wordpress var bare ikke mig. Er også glad for at være tilbage i mit lyserøde miljø. Altså, i den objektive forstand - ikke den holdningsmæssige! Vi høres ved...

tirsdag den 23. juni 2009

Ny adresse

Ok, jeg tager skridtet og flytter ind hos 180grader:

http://blog.180grader.dk/kapitalisbet/

Ses dér!

onsdag den 10. juni 2009

Stilhed

Er i øjeblikket ved at teste 180graders nye blogmiljø. Derfor er der lidt stille her på blogspotten. Sender adresseændring hvis jeg flytter derover permanent og ellers ses vi her igen om lidt.

lørdag den 25. april 2009

Nu er den her (måske): Udåndingsbeskatningen

Det lyder næsten som en aprilsnar, og lad os håbe det er det.

George Reisman, forfatter til hvad der måske er det mest omfattende værk om kapitalisme, Capitalism, hører jungletrommer, der forudser skatten vi alle har ventet på fra CO2-hystaderne: Udåndingsbeskatningen. Her fra http://georgereisman.com/blog/:

New York’s Mayor Michael Bloomberg and California’s Governor Arnold Schwarzenegger are reportedly preparing a joint statement citing the legitimacy and inevitability of taxes on CO2 emissions in general and on human exhalations of CO2 in particular.
...
A high official in the New York City government, who spoke on condition of anonymity, said that the Mayor and the Governor have arranged for a joint task force, financed at the Mayor’s expense, out of his personal fortune, to study the feasibility of adapting [the cap and trade system] to human exhalations.
...
[K]ey Obama Administration officials and Congressional leaders are reportedly prepared to guarantee that “no American will ever be allowed to be in a position in which he cannot afford to pay for all of his reasonably necessary exhalations.” The Federal Government, they say, will provide whatever financial subsidies as may be necessary to assure everyone’s right to exhale on terms that he can afford.


Mere om spekulationerne her

onsdag den 22. april 2009

Kvinder - nu i bukser!

Jeg har altid undret mig over diskussionen om, at der nu skulle kvinder på lyssignalerne istedet for kun mænd.

Hvem siger, at de allesammen er mænd? Kunne det ikke tænkes, at nogle af dem er kvinder i bukser? Jeg synes ærligt talt, det er et ret så sexistisk forslag fra de Radigale!

(Ja undskyld, men latterlige forslag fortjener latterlige kommentarer. Hermed leveret.)

tirsdag den 21. april 2009

Sundhedstotalitarismen er over os

Forebyggelseskommissionen forslag nummer 50:

50. Der sikres løbende kommunal såvel som national monitorering af børn, unge og voksnes sundheds- og sygelighedstilstand og af faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden: Sundhedsadfærd, sundhedsvaner og livsstil.


Monitorering/overvågning? Tomato/tomato?
Kan det læses anderledes end:

TOTAL overvågning af ALT der vedrører ALLE

fredag den 17. april 2009

Det er bare en boganmeldelse, men...

...jeg synes nu alligevel kulturrelativismen afsløres i Politiken, når anmelderen med denne sætning kommenterer bogen: Sådan er mødre (som jeg ikke har læst, skal det siges):

Sådan er mødre også
En bog som ’Sådan er mødre’ (der burde have heddet ’Sådan er mødre også’, for bogens formål er vel netop at nedbryde fantasien om én slags ’rigtig’ morrolle?) kan ikke erstatte god vejledning fra sundhedssystemet, der kan kritiseres for ikke at informere tilstrækkeligt om de mere uskønne sider af graviditet og fødsel.


Er der nu heller ikke nogen rigtig måde at være mor på? Så bliver det sgu da først forvirrende. Jeg ved ikke om det er anmelderens eller bogens holdning, men any which way, vil jeg påstå at der er nogle grundlæggende principper omkring moderskab/forældreskab. Som selvfølgelig må tilpasses det enkelte barn. Men det er immervæk langt fra ideen om, at der "ikke er nogen rigtig måde at være mor på". Gu' er det ej rosenrødt at være gravid, at føde og at være i søvnunderskud i mange, mange måneder i træk, men hvem troede det?

Tro nu lidt på det enkelte menneske, helt ærligt. Man sætter al sund fornuft og intuition ud af kraft ved at blive ved at prædike: "Der findes ikke én slags 'rigtig' morrolle".

torsdag den 16. april 2009

Ugens mest oversete begivenhed: Anti-tax Tea Parties

Texas kaldte på løsrivelse og demonstranterne var mødt op under slogans som:

"I'll keep my freedom, my $ and my guns. You keep the change."
og
"Some Pirates Are in America"

...men hvis du kan finde "nyheden" nogen steder i de danske medier, så giver jeg en flødeskumskage. Jeg har gennemgået alle min RSS feeds og kan simpelthen ikke finde det dækket. Måske er det bare ikke interessant for os danskere. Eller også er det bare de der vanvittige right-wing nuts, med deres farlige holdninger til en begrænset stat. Som denne skingre journalist fra CNN tilsyneladende mener:



Pinligt. For en god ordens skyld var det altså ikke Fox, der arrangerede de såkaldte Tea Parties, det var konservative græsrødder og talk show værter. Og sjov lille ting: Ved arrangementet i San Antonio, Texas, var politikere forbudt adgang til talerstolen:

"They are welcome to come and listen to us, for a change"...

Fra Fox, Drudge og Politico