Suk med suk på - SKAT slår til igen

Pensionisterne skal ses efter i sømmene. De flytter åbenbart rundt på deres formuer for at modtage ældrechecken, mener SKAT.

Utrolige krumspring skal der til for at få sin del af kagen. Og ja, det er altså SKAT jeg henviser til, ikke pensionisterne...

Skat tjekker 750.000 bankkonti

Det er Skats it-systemer, der har sladret om de mange usædvanlige overførsler ved bl.a. at sammenligne indeståenderne på millioner af konti på bestemte datoer.

For at få tildelt ældrechecken på 7.800 kr. må man som pensionist ikke have en formue på over 59.900 kr. stående i banken den 31. december.

Meget tyder på, at den regel har fået tusinder af ældre til at lænse deres konti op til årsskiftet. Pengene er så atter blev sat ind i januar, så snart kommunerne har afgjort, hvilke ældre der har ret til den eftertragtede check.

Måske skulle man overveje at kriminalisere systemet i stedet for borgerne.

Villy og de 16-årige

Socialistisk Folkeparti vil nedsætte aldersgrænsen for de stemmeberettigede. Og det forstår man jo godt, for det gør SF til Danmarks ubetinget største parti - læs selv her.

Det kan jo godt skræmme, men det burde det ikke. For det handler jo ikke om, hvem der stemmer, men hvad vi stemmer om. Ud over andre folks penge stemmer vi om retten til at detailregulere privatlivet, erhvervslivet, dyrelivet, friluftslivet, sexlivet, livretterne og retten til vores eget liv. Derfor mener vi, at kunne finde en objektiv aldersgrænse. Forkert! Det, der skal begrænses, er ikke antallet af stemmeberettigede, men omfanget af de folkevalgtes udfoldelsesmuligheder. Alderen er ikke problemet, det er alle de gode hensigter, som omformer sig til ligegyldige love, henstillinger, påtaler, restriktioner og tvang.

Men det hellige demokrati er for omfattende i Danmark, og derfor ser vi os stadig nødsaget til at udelukke nogle fra stemmeurnerne. Hvis der var grænser for den politiske galskab, er det rimeligt at forestille sig, at vi ville være uberørte af, om Daniel på 16 drager til stemmeboksen.

Derfor, Villy, har jeg et forslag, der slår dit: Universalisér stemmeretten og begræns demokratiet. Men det er jo ikke det du vil, er det? Du vil bare have flere stemmer. Kender du typen?

Anti-polemik om ugen der gik

Ugen der gik var en god en, som blandt andet bød på følgende interessant læsning:

Hos Punditokraterne spørger Christian Bjørnskov, hvor længe liberale "kan tillade ’vores’ side i Folketinget, Riksdagen og hvad de ellers hedder, at opføre sig som om de var venstrefløjen." Spørgsmålet stiller han i forbindelse med et konferencepapir han har forfattet, som viser, at

I de fem nordiske lande er et regeringsskifte mod højre generelt forbundet med et større offentligt forbrug. Så mens man i for eksempel Storbritannien og USA finder den almindeligt accepterede sammenhæng at venstrefløjen er mere tilbøjelig til at øge de offentlige udgifter, er det faktisk omvendt hos os.

Og så er der Ole Birk Olesen i Information! Wauv. Som avisen selv skriver:

Socialdemokraterne har en rød skole. De konservative vil have en grøn. Information bringer nu det, ingen andre vil have: Den Sorte Skole.

I sin indledende artikel skriver OBO om fascinationen af Ayn Rand, som han deler med mange af "os andre" sorte. Og som Birthe Bræstrup formulerer det i kommentarfelterne på 180Grader (om at læse Rands mesterværk Atlas Shrugged):

Det tog mig et par måneder, fordi jeg skulle revidere så mange holdninger, jeg aldrig havde sat spørgsmål tegn ved (som dansker var jeg opdraget til almindelig socialdemokratisme, selv om jeg var borgerlig). Atlas Shrugged ændrede mit livssyn! Det er den vigtigste bog jeg har læst.

Og hvorfor er det så så godt? Af mange årsager, men måske særligt fordi man finder værdien i det positive, i rollemodellerne og ønsket om samt formålet med at være. Eller som OBO skriver:

[S]ådan er det med Ayn Rands heltekarakterer - de er ikke realistiske, men de repræsenterer nogle af de bedste egenskaber i os mennesker:

Livsvilje, skabertrang, selvstændighed, styrke, mod, fornuft, ukuelighed. Egenskaber som er værd at efterstræbe, også selvom man kun er et fejlbarligt menneske som alle andre.

Ydermere anmeldte JP igår en bog om at skrive: Godt dansk, under følgende citat af Carl Erik Soya:

Selv det nemmeste kan siges svært - og det er nemt. Selv det sværeste kan siges nemt - og det er svært

Hvilken gave - ihvertfald på mit bord næste gang jeg runder, hvis jeg har noget at skulle have sagt! Det er nemligt både sjovere at skrive og at læse, når man gør det godt.

Weekendunderholdning

Penn & Teller: Bullshit - dette afsnit handler om recycling. Priceless!

Er klima-alarmisme nu lig fair trade?

epn.dk skriver, at det britiske Office of Fair Trading sætter Ryan Air under lup, fordi flyselskabet nu er "gået over stregen". Syv gange på to år er det åbenbart registreret, at de har forbrudt sig mod reklamemyndighedens regler. Blandt andet gør de sig skyldige i følgende forbrydelse:

Ryanair har underspillet flydriftens indvirkning på miljøet.

Nu er det ikke udspecificeret, hvad Ryan Air har gjort, men det er svært at forstå, hvordan sagen nogensinde kan blive en sag for en Fair Trade- eller reklamemyndighed.

Kan man iøvrigt også begå den forbrydelse at OVERSPILLE indflydelsen på miljøet? I så fald kender jeg et par stykker, der vist bør anmeldes fluks. Eksempelvis følgende direct mail fra Delta Airlines:

Hello Ms. Hermansen,

Let's match green for green.

To celebrate Earth Day on April 22nd and in partnership with The Conservation Fund, we will match all carbon offset donations made via delta.com during the month of April.

It's easy to offset your carbon emissions when you purchase a ticket at delta.com. And, 100% of the donations will benefit The Conservation Fund's Go ZeroSM program, which plants trees to fight climate change.

This is just one part of our Force for Global Good initiative that strives to protect the world we fly everyday.

Uforudsete konsekvenser af affirmative action

I en artikel fra The Economist fra 2006 (vol. 381, p. 37) beskrives de uforudsete konsekvenser af den såkaldte affimative action i universitetsregi, hvor man optog studerende af en bestemt race/etnicitet over andre – dengang sorte over hvide.

Artiklen blev skrevet i forbindelse med 10-året for ulovliggørelsen af affirmative action i Californien. Man frygtede dengang, at det ville lede til, at universiteterne blev mindre alsidige, når det kommer til hudfarve-mixet.

Det skete ikke. Tværtom. Antallet af sorte studerende er godt nok faldet, men antallet af asiater og hispanics er steget markant. Antallet af hvide studerende – som man frygtede nu ville stige på bekostning af sorte – faldt til en andel, der var lavere end før man indførte affirmative action.

Nu skal jeg være den sidste til at tale for lovgivning, der hindrer private universiteter at optage dem de vil – på trods af farve, køn, religion etc. Når det er offentlige institutioner er sagen nødvendigvis anderledes, men det er ikke så meget pointen.

Det interessante i artiklen er de uforudsete konsekvenser. Her frygtede man altså, at fordi man fjernede den positive diskrimination, så ville man få en mindre alsidig befolkningssammensætning. Man fik en mere alsidig sammensætning, og det må betyde, at der under den positive diskrimination er blevet forfordelt andre minoriteter, fordi de ikke havde den rette farve.

Diskrimination er altså ikke mindre diskriminerende blot fordi man sætter ordet positiv foran.

Og det leder mig hen til mit egentlige formål: At trække en linie til forslagne om kvindekvoter fra de reguleringsivrige politikere. Hvis I indfører kvoter, der diskriminerer til kvinders fordel, så er der efter al sandsynlighed en risiko for at I diskriminerer til eventuelle minoriteters ulempe. Husk det – og lad så være med at brokke jer over det, når resultatet viser sig. Ellers kan I sågu lige vel nationalisere fra starten af.

Lad private virksomheder vælge, hvad de vælge vil. Og lad dem tage konsekvenserne selv. Diskrimination eller ej. Diversitet giver alligevel først mening når man vælger på trods, ikke på grund af. Begrebet giver ingen mening, som politisk mål i sig selv.

Bondam-o-meter

Åh ja. Findes der noget bedre end en radikal politiker under kærlig behandling i Groft Sagt? Jeg tvivler.

Således kan Claes Kastholm idag løfte sløret for et helt nyt redskab, nemlig måleenheden bondam. Måleenheden er udviklet på baggrund af politikerens seneste uhyrlighed om miljøfjendtlige bilkøer og kan beskrives som følger:

Både samfundsvidenskaben og debatten har længe savnet operative måleenheder, som man har inden for naturvidenskaben. Hvordan måler man f.eks. graden af komik, vrøvl og virkelighedsforstyrrelse i et udsagn? Det kan man i fremtiden gøre med måleenheden bondam , således at eksempelvis Klaus Bondams ovennævnte forslag måles til 1,0 bondam, et eventuelt nyt forslag om medvind på cykelstierne måles til 0,5 bondam, hvorimod Lars Kolinds legendariske stemmefjerner i sin tid (Fyn som skatteparadis) måles til 1,5 bondam.

Årets iværksætterpris, hvis ikke Nobel, bør tildeles Claes Kastholm for denne genialitet.

Real-Villy

Den folkelige begejstring, der nu slår sammen omkring Villy Søvndal skyldes jo ikke markante og ærlige meldinger om, at SF i bedste DDR-stil vil indføre en marxistisk markedsøkonomi med et minimum af privat foretagsomhed, for i så fald ville partiet sammen med Enhedslisten ligge og rode nede omkring spærregrænsen. Det ved vakse Villy alt om, så han skjuler sine hensigter, og råber et uforpligtende "Gå ad helvede til!". Ikke til kapitalismen som man skulle tro, men til en flok fanatiske muslimer, som dybest set kan være revnende ligeglade. Og formentlig også er det.
Og det værste er, at en vælgerbefolkning, der skulle forestille at være oplyst, af samme grund te'r sig som en flok politiske analfabeter og galopperer af sted efter manden på vej mod det socialistiske paradis, som formentlig kun et meget lille fåtal af dem ønsker.

Uden sammenligning i øvrigt, og det skal kraftigt understreges, stod der i 1930'ernes Tyskland en mand og råbte de ting, folk gerne ville høre. Og folket fulgte ham begejstret uden tanke for, hvor det egentlig var, han førte dem hen.

Fra dagens klumme på 180G. Bør læses og videredistribueres til de, som man mener, muligvis stemmer på SF af misforståede årsager.

QUIZ TIME!

Hvilken person og film får disse reaktioner frem hos Politikens journalister/filmanmeldere?

Men man skal ikke have det store diplom i psykologi for at mærke hensigten og blive forstemt. En statistik er i virkeligheden propagandafilmens centrale budskab – to simple grafer ...

Han optræder med samme tro på egen ufejlbarlighed som en missionær, der mener sig udvalgt til at udbrede sine dommedagsprofetier.

Det var en velkalkuleret propagandafælde ...

Men [han] tager første runde, fordi vi ikke er klar og ikke vågne nok til at henvise hans film til arkiver for hatespeach.

Han vinder opmærksomheden, fordi der er et nyt publikum til at tro på nye dommedagsprofetier ...

I en ordentlig verden burde vi trække på skuldrene, i vores verden har vi grund til at være bange, ikke for [ham], men for træk i vores tid.

At tildele sådan en film ’hjerter’ giver ikke mening. Den er både menings- og netop hjerteløs.

Aktion: Helt ærligt, din gris!

Min yndlings-study-buddy og jeg var forleden vidne til et grelt eksempel af total ansvarsløshed, da vi sad på biblo og læste til eksamen.

Ud af vinduet kunne vi fra første parket følge med i, hvordan en væmmelig fedladen fyr parkede og steg ud af sin bil sammen med sin lige så væmmelige og fedladne følgesvendinde og fuldkommen skødesløst smed to coladåser fra sig i et tilstødende blomsterbed. De havde eventuelt ikke lige tænkt på, at hele Handelshøjskolen kunne følge med i hans færden, (der er rent vinduesparti ud til parkeringspladsen, men andre studerende havde muligvis vigtigere ting at tage sig til end at stirre apatisk ud i luften som vi må have gjort...), eller også var de bare ligeglade.

Hvorom alting er, så besluttede vi os for, at væmmelig fyr og følgesvendinde nok kan være ligeglad med eget udseende, men blomsterbedet havde jo ikke gjort dem noget. Så vi valgte at gøre kort proces jf. billederne nedenfor.

Ah, det føltes godt. Hvem sagde egeninteresse er noget skidt :-)