Fra 180:
I et nyt oplæg vil Venstre pålægge landets kommuner at udbyde skov- eller idrætsbørnehaver, føje mere idræt til skoleskemaet, bygge interaktive legepladser og flere cykelstier og tilbyde blodtryksmålinger til alle over 40, motionsvenner til ældre og idrætsforenings-fripladser til børn i familier, der i forvejen er berettiget til friplads i daginstitutioner eller fritidshjem. Dertil kommer andre forslag, der ifølge forebyggelsesordfører Flemming Damgaard larsen karakteriseres ved at skabe rammer for en frivillig indsats [???!], snarere end tvang.
"Vi går jo ikke ind for en stalinistisk stat, der skal sige til den enkelte borger, hvordan han eller hun skal leve sit liv. Det her skal ikke sikres med økonomi, men med ændret adfærd, og det skal vi politikere skabe rammerne for. Vi er i en situation, hvor vi skal skabe længere levetid og højere livskvalitet for rigtig mange danskere. Vi lever for kort tid i Danmark, både når man ser på vores rigdom og sammenligner med andre lande," siger Flemming Damgaard Larsen til berlingske.dk.
Forebyggelsesordfører... Hvordan et menneske ved sine sansers fulde fem kan acceptere en post som forebyggelsesordfører, vil aldrig give mening for mig. Men som Larry King så klogt har udtalt: "somebody's gotta think for the masses"




