En venlig kommentar til min klumme på 180G ledte mig til at kigge lidt nærmere på folketingskandidaten
Isabella Meyer fra Det Konservative Folkeparti. Mange konservative har mange gode dyder i princippet, men nogle af dem er lidt for lyserøde til mig. Så hvad med hende Isabella? Her lidt kommentarer til hendes profil på 180Grader:
8. Det er vigtigere, at folk selv kan råde over de penge, de har tjent, end at der er økonomisk lighed i samfundetsvarede: Enig
Kommentar: Lige muligheder og ligeret til frihed er vigtige værdier for mig. Hvordan den enkelte forvalter de lige muligheder og den lige ret til frihed er den enkeltes ansvar.
Min kommentar: Det lyder da meget pænt og borgerligt. Men hvad er det nu at lige muligheder betyder? Nå, vent lidt - det kommer her:
16. Det er bedre at børnehaver, plejehjem og sygehuse bliver drevet af private end af det offentligesvarede: Uenig
Kommentar: Private institutioner er gode som supplement, men alle skal have lige muligheder, og det sikrer offentlige institutioner.
Min kommentar: Bob, bob, bob... hvad nu, hvis der er nogen der har MULIGHED for at sende deres familiemedlemmer til en rigtig dyr og god børnehave/plejehjem? Skal de offentlige institutioner så sikre lige muligheder?
Ekstra kommentar: Det bør vel være omvendt af hvad Isabella skriver: Udgangspunktet må nødvendigvis være det private. Så er det jo en mulighed at det offentlige støtter de, der ikke selv har midlerne. Men hvorfor SKAL det offentlige dog stå for driften? Mad er også fundamentalt for mennesket, men ingen ønsker vel statsligt drevne supermarkeder.
6. Politikerne skal ikke bestemme, om restauranter og caféer skal tillade rygning i deres lokalersvarede: Uenig
Kommentar: Rygeforbudet er en regulering af vores adfærd til gavn fællesskabet, som er nødvendig, da rygning er skadeligt, medfører sygdom og tabt livsglæde, samt koster samfundet mange penge. Samtidig er det ikke rimeligt, at udsætte andre, der passer deres job, for passiv rygning og deraf helbredsrisiko.
Min kommentar: Øhm, hvad blev der nu pludselig af frihedsrettighederne som blev forsvaret i det øverste spørgsmål? Det gælder tilsyneladende ikke virksomhedsejernes frihed til at bestemme over egen ejendom.
3. DR skal privatiseressvarede: Uenig
Kommentar: DR skal fortsat være uafhængig af både politiske og kommercielle interesser.
Min kommentar: FORTSAT være uafhængig af politiske interesser??? Det er vist en ongoing discussion, hvorvidt DR er politisk uafhængig og min egen holdning er, at så længe de er finansieret af tvangsopkrævne midler, så kan de pr. definition ikke være politisk uafhængige. Desuden synes Generaldirektøren himself at
det ville være en idé at sætte DR på Finansloven, hvilket definitivt ville afgøre diskussionen om politisk uafhængighed.
Så tak for henvisningen til Isabella Meyer. Det var en venlig tanke, men det er vist ikke noget for mig. Ikke alene er jeg uenig med hende på mange punkter men samtidig synes jeg faktisk ikke, at hun er konservativ "på den fede måde". Altså, det er ikke sådan at kærligheden til det private initiativ, det frie marked og kapitalismen stråler ud af hende. Og, igen er der ikke rigtig konsistens i svarene.
Så jeg leder lidt videre...