Teknologi kommer af sig selv
???
??
?
søndag den 21. oktober 2007
Nå da!
Jeg har brudt mit kønne hoved med denne gåde siden igår eftermiddag, da jeg så LOs banner foran det lokale supermarked. Fatter det stadig ikke.
Teknologi kommer af sig selv
???
??
?
Teknologi kommer af sig selv
???
??
?
lørdag den 20. oktober 2007
Motivtvivl?
It is the most dangerous challenge we've ever faced but it is also the greatest opportunity that we have ever had to make changes that we should be making for other reasons anyway
Gæt hvem... Eller klik her
lørdag den 13. oktober 2007
Det sygelige miljøfokus
Al Gore har simpelthen modtaget fredsprisen sammen med FNs klimapanel. Jeg gider ikke læse om det. Jeg gider ikke engang hidse mig op over, hvor åbenlyst latterligt det er at kæde klimapropaganda sammen med begrebet fred. Det hedder Fred og Frihandel. Ikke Fred og Klimaforandringer.
Til gengæld kan jeg benytte anledningen til at knytte et par generelle kommentarer til det sygelige miljøfokus man oplever i øjeblikket. Netop hjemvendt fra en tur i Guds eget land, har jeg en mistanke om, at det går den forkerte vej.
Jeg har jævnligt rejst i USA siden 2003 og har boet og arbejdet derovre i et år fra 2005 til 2006. Det er altid min store fornøjelse at se Fox News og at læse alverdens månedsmagasiner og ugeblade, men denne gang må jeg indrømme, at jeg konstaterede en forskel. Det har naturligvis længe været supersmart at være carbon neutral og alt det her hypermoderne gøgl. Men i løbet af de sidste par uger blev jeg lidt skræmt.
For det første så jeg i morgenshowet på Fox en kvindelig studievært, der næsten ikke kunne få armene ned over et nyligt vedtaget forbud mod plasticposer i San Francisco. Mellem nyhedsindslagene kørte Chevron branding reklamer, undskyldende for at verden jo altså har brug for olie og konstaterende at de gør alt i deres magt for samtidig at udvikle såkaldt alternativ energi. Sågar mit yndlingsmånedsblad, Entrepreneur, er overfyldt med artikler så som: The Message Is Clear, omhandlende det faktum at man da virkelig ikke – som carbon bevidst verdensborger – kan tillade sig at drikke importeret europæisk flaskevand, fordi det jo er fløjet ind på møgbeskidte flyvemaskiner og senere Clean Up Your Act, om hvordan ”your business can be greener in no time.” I Delta-flyet på vej hjem, var vores goodie-bag konstrueret i genbrugsbrun papirpose (1. klasse fik en rød satinpose med samme indhold) med et stort miljørigtig skriftemål på forsiden. ...og en total ligegyldig plastictandbørste indvending, som kun få af passagererne tilsyneladende anvendte, men lad nu det ligge.
Det er væmmeligt at man konstant skal dunkes i hovedet med denne ekstreme irrationalitet. At frygten for pålagte skatter og yderligere regulering får stærke virksomheder til at undskylde for deres forretning. At så mange afgiftspenge flyder til udvikling af totalt ligegyldige anordninger, der skal sikre en grønnere geschäft. At den dårlige samvittighed over forbruget i den civiliserede verden fylder så meget på den almindelige dagsorden.
Hvad gør man så? Noget må vi jo gøre. Eller må VI virkelig? Når man flyver højt oppe over jorden og krydser kloden er det virkeligt svært at forestille sig, hvor meget skade en lillebitte SUV eller et aircondition anlæg kan gøre. Når man læser hvor mange uudnyttede oliefelter, der findes i den vestlige verden forstår man ikke panikken. Men det skal jeg ikke kunne afgøre, for jeg er ingen videnskabsmand. Til gengæld kan jeg proklamere min absolutte tillid til, at de der arbejder med energiudvinding og udvikling hver evig eneste dag, gør deres bedste for at sikre at vi udnytter vores tilgængelige ressourcer på den mest effektive måde.
På min egen arbejdsplads, gør vi hver evig eneste dag vores ypperste for til stadighed at udvikle et bedre produkt og for kontinuerligt at udvikle en mere strømlinet og effektiv organisation. Jeg har absolut ingen årsag til at frygte, at det samme ikke er tilfældet i andre grundige kapitalistiske konstellationer. I modsætning til politikere, der har ganske andre incitamenter, er det den eneste måde en fornuftig virksomhed kan overleve på. Der er dygtige mennesker derude, der ved præcis hvad de laver og har et formål med det. Politisk propaganda og øget skatteopkrævning og tilskudsordninger hjælper ikke denne proces. Tværtimod er det meget sandsynligt, at dette skaber en højst uhensigtsmæssig allokering af de finansielle midler. Og det gør mere skade end alle SUV’erne og Boeing 767’erne tilsammen.
Så held og lykke med miljøfascismen, I utålmodige, primitive tåber. I får brug for det. For man KAN ikke kontrollere klimaet via statslig planlægning. Vejret er det mest uforudsigelige vi har – vi indretter os efter det, ligesom vi har gjort med alle andre naturforhold, som vi over tid har lært at mestre, beherske og udnytte.
I mellemtiden skal min opfordring være at leve livet og nyde det. Ansvarsfuldt og med respekt for og tillid til hinanden. That simple.
Til gengæld kan jeg benytte anledningen til at knytte et par generelle kommentarer til det sygelige miljøfokus man oplever i øjeblikket. Netop hjemvendt fra en tur i Guds eget land, har jeg en mistanke om, at det går den forkerte vej.
Jeg har jævnligt rejst i USA siden 2003 og har boet og arbejdet derovre i et år fra 2005 til 2006. Det er altid min store fornøjelse at se Fox News og at læse alverdens månedsmagasiner og ugeblade, men denne gang må jeg indrømme, at jeg konstaterede en forskel. Det har naturligvis længe været supersmart at være carbon neutral og alt det her hypermoderne gøgl. Men i løbet af de sidste par uger blev jeg lidt skræmt.
For det første så jeg i morgenshowet på Fox en kvindelig studievært, der næsten ikke kunne få armene ned over et nyligt vedtaget forbud mod plasticposer i San Francisco. Mellem nyhedsindslagene kørte Chevron branding reklamer, undskyldende for at verden jo altså har brug for olie og konstaterende at de gør alt i deres magt for samtidig at udvikle såkaldt alternativ energi. Sågar mit yndlingsmånedsblad, Entrepreneur, er overfyldt med artikler så som: The Message Is Clear, omhandlende det faktum at man da virkelig ikke – som carbon bevidst verdensborger – kan tillade sig at drikke importeret europæisk flaskevand, fordi det jo er fløjet ind på møgbeskidte flyvemaskiner og senere Clean Up Your Act, om hvordan ”your business can be greener in no time.” I Delta-flyet på vej hjem, var vores goodie-bag konstrueret i genbrugsbrun papirpose (1. klasse fik en rød satinpose med samme indhold) med et stort miljørigtig skriftemål på forsiden. ...og en total ligegyldig plastictandbørste indvending, som kun få af passagererne tilsyneladende anvendte, men lad nu det ligge.
Det er væmmeligt at man konstant skal dunkes i hovedet med denne ekstreme irrationalitet. At frygten for pålagte skatter og yderligere regulering får stærke virksomheder til at undskylde for deres forretning. At så mange afgiftspenge flyder til udvikling af totalt ligegyldige anordninger, der skal sikre en grønnere geschäft. At den dårlige samvittighed over forbruget i den civiliserede verden fylder så meget på den almindelige dagsorden.
Hvad gør man så? Noget må vi jo gøre. Eller må VI virkelig? Når man flyver højt oppe over jorden og krydser kloden er det virkeligt svært at forestille sig, hvor meget skade en lillebitte SUV eller et aircondition anlæg kan gøre. Når man læser hvor mange uudnyttede oliefelter, der findes i den vestlige verden forstår man ikke panikken. Men det skal jeg ikke kunne afgøre, for jeg er ingen videnskabsmand. Til gengæld kan jeg proklamere min absolutte tillid til, at de der arbejder med energiudvinding og udvikling hver evig eneste dag, gør deres bedste for at sikre at vi udnytter vores tilgængelige ressourcer på den mest effektive måde.
På min egen arbejdsplads, gør vi hver evig eneste dag vores ypperste for til stadighed at udvikle et bedre produkt og for kontinuerligt at udvikle en mere strømlinet og effektiv organisation. Jeg har absolut ingen årsag til at frygte, at det samme ikke er tilfældet i andre grundige kapitalistiske konstellationer. I modsætning til politikere, der har ganske andre incitamenter, er det den eneste måde en fornuftig virksomhed kan overleve på. Der er dygtige mennesker derude, der ved præcis hvad de laver og har et formål med det. Politisk propaganda og øget skatteopkrævning og tilskudsordninger hjælper ikke denne proces. Tværtimod er det meget sandsynligt, at dette skaber en højst uhensigtsmæssig allokering af de finansielle midler. Og det gør mere skade end alle SUV’erne og Boeing 767’erne tilsammen.
Så held og lykke med miljøfascismen, I utålmodige, primitive tåber. I får brug for det. For man KAN ikke kontrollere klimaet via statslig planlægning. Vejret er det mest uforudsigelige vi har – vi indretter os efter det, ligesom vi har gjort med alle andre naturforhold, som vi over tid har lært at mestre, beherske og udnytte.
I mellemtiden skal min opfordring være at leve livet og nyde det. Ansvarsfuldt og med respekt for og tillid til hinanden. That simple.
søndag den 30. september 2007
Bondams 2 cents om det rygende mindretal
Jeg har ikke skrevet så meget om rygeloven, fordi jeg synes at diskussionen i sin kerne er gengivet meget præcist hos Lars Hvidberg her (indlægget + kommentarer bør læses).
Dog vil jeg lige tilføje denne blog, da jeg for nylig blev henvist til et indlæg EB TV har lavet, og det måtte jeg lige se. Det handler egentlig mere om at der nu flyder med skodder, men det sjove i indslaget er Bondams holdning (had?) til mindretallet:
”Jeg synes sådan set, at dem der ryger, er et lillebitte mindretal. Og jeg synes sådan set, det er ret irriterende at vi skal bruge rigtig, rigtig mange ressourcer på at rydde op efter dem, bare fordi de er dårligt opdragede ...”
Derefter konkluderer Bondam, at han muligvis vil ”spørge Christiansborg, hvad de ville synes om” at han begynder at udskrive bøder til rygerne, der kaster deres skodder på gaden.
Se hele Bondams Melt Down her: Danmark drukner i skodder
Dog vil jeg lige tilføje denne blog, da jeg for nylig blev henvist til et indlæg EB TV har lavet, og det måtte jeg lige se. Det handler egentlig mere om at der nu flyder med skodder, men det sjove i indslaget er Bondams holdning (had?) til mindretallet:
”Jeg synes sådan set, at dem der ryger, er et lillebitte mindretal. Og jeg synes sådan set, det er ret irriterende at vi skal bruge rigtig, rigtig mange ressourcer på at rydde op efter dem, bare fordi de er dårligt opdragede ...”
Derefter konkluderer Bondam, at han muligvis vil ”spørge Christiansborg, hvad de ville synes om” at han begynder at udskrive bøder til rygerne, der kaster deres skodder på gaden.
Se hele Bondams Melt Down her: Danmark drukner i skodder
onsdag den 26. september 2007
Vil virksomhederne folket ondt med sundhedsforsikringer?
I min arrighed over førnævnte morsomhed har jeg komponeret følgende modstykke og indsendt til pågældende avis:
Per Clausens indlæg i Erhvervsbladet d. 25/9-07, er et udmærket eksempel på, hvordan Enhedslistens politik kan afstedkomme noget menneskefjendsk.
Læserbrevet med titlen ”Statsstøtte til privat sundhedsforsikring skal stoppes”, kunne nok indledningsvis tåle en enkelt begrebsafklaring: ”Statsstøtte” er ikke defineret som skattefrihed. Grunden til at denne lignelse falder Per Clausen naturligt hænger efter al sandsynlighed sammen med hans ideologiske fundament og antagelse om, at kapitalen i udgangspunktet tilhører staten. Vi med et lidt mere humant verdenssyn foretrækker at anse folkets velfortjente månedsløn, som deres egen ejendom.
At virksomhederne overhovedet betaler sundhedsforsikringer burde være gode nyheder, uanset politisk overbevisning. Virksomhederne har ingen – hverken moralsk eller lovgivningsmæssig – forpligtelse. Men enhver klog organisation kan naturligvis se fordelen i at tiltrække medarbejdere med et frynsegode, der ofte udkonkurrerer rede penge. Konsekvensen er færre sygedage, lavere omkostninger og bedre priser. Sidegevinsten er trygge medarbejdere. Altsammen til fordel for både virksomheden, arbejderen og dennes familie. Per Clausens modstand synes at kunne sidestilles med modstand mod virksomheders frivillige og sociale ansvar, lavest mulige priser til forbrugerne og sunde, hele mennesker.
Den afsluttende konklusion om ”regeringens borgerlige revolution” må skrige til himlen for alle, der har fulgt blot en smule med i virkeligheden i løbet af de seneste år.
Per Clausens indlæg i Erhvervsbladet d. 25/9-07, er et udmærket eksempel på, hvordan Enhedslistens politik kan afstedkomme noget menneskefjendsk.
Læserbrevet med titlen ”Statsstøtte til privat sundhedsforsikring skal stoppes”, kunne nok indledningsvis tåle en enkelt begrebsafklaring: ”Statsstøtte” er ikke defineret som skattefrihed. Grunden til at denne lignelse falder Per Clausen naturligt hænger efter al sandsynlighed sammen med hans ideologiske fundament og antagelse om, at kapitalen i udgangspunktet tilhører staten. Vi med et lidt mere humant verdenssyn foretrækker at anse folkets velfortjente månedsløn, som deres egen ejendom.
At virksomhederne overhovedet betaler sundhedsforsikringer burde være gode nyheder, uanset politisk overbevisning. Virksomhederne har ingen – hverken moralsk eller lovgivningsmæssig – forpligtelse. Men enhver klog organisation kan naturligvis se fordelen i at tiltrække medarbejdere med et frynsegode, der ofte udkonkurrerer rede penge. Konsekvensen er færre sygedage, lavere omkostninger og bedre priser. Sidegevinsten er trygge medarbejdere. Altsammen til fordel for både virksomheden, arbejderen og dennes familie. Per Clausens modstand synes at kunne sidestilles med modstand mod virksomheders frivillige og sociale ansvar, lavest mulige priser til forbrugerne og sunde, hele mennesker.
Den afsluttende konklusion om ”regeringens borgerlige revolution” må skrige til himlen for alle, der har fulgt blot en smule med i virkeligheden i løbet af de seneste år.
tirsdag den 25. september 2007
Tak til Enhedslisten
Stor tak til Enhedslistens Per Clausen, der idag leverer et morsomt læserbrev af hidtil usete dimensioner med titlen: Statsstøtte til privat sundhedsforsikring skal stoppes.
I Erhvervsbladet beklager Per Clausens sig over det han kalder statsstøtte til sundhedsforsikringerne. Såkaldt statsstøtte, fordi den herre definerer begrebet som "...at indbetalingerne til disse forsikringer er skattefri...", og han konkluderer dermed, at de dårligst stillede borgere betaler for de bedst stillede.
Intet mindre! Vi havde det nok godt på fornemmelsen allesammen, men nu hvor Per Clausen har skrevet det sort på hvidt, så er der ingen tvivl længere. Dette samfund bygger simpelthen på et grundlag, hvor de fattige og proletariatet finansierer de rige kapitalisters gode helbred. Det er udnyttelse på det groveste og må stoppes øjeblikkeligt!
Således afslutter Per Clausen sit pragtstykke af en socialrealistisk analyse med følgende mantra (og gentag nu efter mig - det kan være det går i opfyldelse, hvis vi allesammen tror nok på det):
I Erhvervsbladet beklager Per Clausens sig over det han kalder statsstøtte til sundhedsforsikringerne. Såkaldt statsstøtte, fordi den herre definerer begrebet som "...at indbetalingerne til disse forsikringer er skattefri...", og han konkluderer dermed, at de dårligst stillede borgere betaler for de bedst stillede.
Intet mindre! Vi havde det nok godt på fornemmelsen allesammen, men nu hvor Per Clausen har skrevet det sort på hvidt, så er der ingen tvivl længere. Dette samfund bygger simpelthen på et grundlag, hvor de fattige og proletariatet finansierer de rige kapitalisters gode helbred. Det er udnyttelse på det groveste og må stoppes øjeblikkeligt!
Således afslutter Per Clausen sit pragtstykke af en socialrealistisk analyse med følgende mantra (og gentag nu efter mig - det kan være det går i opfyldelse, hvis vi allesammen tror nok på det):
Denne udvikling må stoppes. Væksten i antallet af sundhedsforsikringer er et led i regeringens snigende borgerlige revolution. ... Vi går fra et vi-samfund, hvor vi i fællesskab sørger for velfærd til alle til et jeg-samfund, hvor den enkelte forsikrer sig selv og sin familie, mens alle andre overlades til sig selv.
mandag den 24. september 2007
Indrøm det bare...
Sig det bare - jeg kan godt tåle det: Hvem af jer, kære læsere, er det, der har gjort det?
Utilfreds borger satte ild til skattecenter
Utilfreds borger satte ild til skattecenter
lørdag den 22. september 2007
Ups, Bush - eller Ups, Mette?
"Ja, ups kan man vist kun sige...". Således afslutter TV AVISENs Mette iaften sit indslag i 18.30 nyhederne om Bushs såkaldte fortalelse om at Mandela skulle være død.
Således er der to muligheder: a) enten hopper hun lige lukt i fælden, fordi hun ikke gør sin research godt nok eller b) hun er villig til at fordumme sig selv for at kunne deltage i DR journalisternes svar på firmafodbold: Bush-bashing.
Bush holdt en tale, hvor han sagde:
"I heard somebody say, 'now where's Mandela?' Well, Mandela's dead. Because Saddam Hussein killed all the Mandela's."
Ganske vist er manden ingen retorisk begavelse, men i denne situation er der jo absolut ingen tvivl om, at han taler i overført betydning. Så: ups, Mette... Lad os nu få lidt saglighed fra DRs side - det ville klæde jer.
Newsbusters skrev allerede igår at Reuters har lavet selvsamme nummer - måske er Mette bare blevet inspireret. Hvorom alting er, så er det et sørgeligt indslag i en sørgelig TV avis på en sørgelig, sørgelig tv kanal. Hvis man dog så bare kunne slippe for at betale for det sørgelige stykke medie...
Således er der to muligheder: a) enten hopper hun lige lukt i fælden, fordi hun ikke gør sin research godt nok eller b) hun er villig til at fordumme sig selv for at kunne deltage i DR journalisternes svar på firmafodbold: Bush-bashing.
Bush holdt en tale, hvor han sagde:
"I heard somebody say, 'now where's Mandela?' Well, Mandela's dead. Because Saddam Hussein killed all the Mandela's."
Ganske vist er manden ingen retorisk begavelse, men i denne situation er der jo absolut ingen tvivl om, at han taler i overført betydning. Så: ups, Mette... Lad os nu få lidt saglighed fra DRs side - det ville klæde jer.
Newsbusters skrev allerede igår at Reuters har lavet selvsamme nummer - måske er Mette bare blevet inspireret. Hvorom alting er, så er det et sørgeligt indslag i en sørgelig TV avis på en sørgelig, sørgelig tv kanal. Hvis man dog så bare kunne slippe for at betale for det sørgelige stykke medie...
onsdag den 19. september 2007
Lukket på grund af velstand?
Erhvervsbladet bringer idag et par artikler om SKATs serviceniveau eller mangel på samme. En af artiklerne handler om, at SKAT tilsyneladende har svært ved at følge med de mange henvendelser de får fra "kunderne" og folk må vente længe i telefonkø.
Det bliver naturligvis - og retmæssigt - kritiseret i artiklen. Men to af kritikerne udtaler henholdsvis: "Det ... var aldrig gået i en privat virksomhed" og "En privat virksomhed vile aldrig overleve at have så lang ventetid".
SKAT er ikke og bliver aldrig en privat virksomhed, derfor er den sammenligning helt ude i skoven. SKAT er et tyverimonopol, for at sige det på ultraliberalistisk - og det er jeg ikke bange for - og derfor behøver de sådan set ingen service have. Vi, de udplyndrede, kan jo ikke gøre en snøvs, vel. Vi kan ikke skifte udbyder, hvis vi er utilfredse. Vi kan ikke klage og få vores penge tilbage. Normalt har man mulighed for at udøve en form for sanktion. DERFOR ville det ikke gå for en privat virksomhed. Men mod staten findes ingen sanktion. Og DERFOR går det fint for SKAT.
Hvad er værre, er SKATs forklaring:
"Vi er gået fra 30 til 4 skattecentre. Det har betydet mange nye og urutinerede medarbejdere ... "
Hrm... når man går fra 30 til 4 centre, skulle man umiddelbart tro at der var medarbejdere nok. Eller er den simple hovedregning nu også gået fløjten?
Hvorfor ikke tage tyren ved hornene og sige det som det er: SKATTEREGLERNE ER FOR KOMPLICEREDE. Sig det - loud & proud!!! Selvsamme avis har endvidere en minikronik samt artikel om gulpladereglerne, der fint illustrerer førnævnte pointe. Men det er jo kun toppen af isbjerget.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Sænk skatten og stryg alt hvad der hedder fradrag. Det bør være en menneskeret at kunne udregne sin egen skattebetaling. Det er trods alt ens egne penge til at starte med. Selvom man snart skulle tro at alle mennesker i det ganske land har glemt det.
Det bliver naturligvis - og retmæssigt - kritiseret i artiklen. Men to af kritikerne udtaler henholdsvis: "Det ... var aldrig gået i en privat virksomhed" og "En privat virksomhed vile aldrig overleve at have så lang ventetid".
SKAT er ikke og bliver aldrig en privat virksomhed, derfor er den sammenligning helt ude i skoven. SKAT er et tyverimonopol, for at sige det på ultraliberalistisk - og det er jeg ikke bange for - og derfor behøver de sådan set ingen service have. Vi, de udplyndrede, kan jo ikke gøre en snøvs, vel. Vi kan ikke skifte udbyder, hvis vi er utilfredse. Vi kan ikke klage og få vores penge tilbage. Normalt har man mulighed for at udøve en form for sanktion. DERFOR ville det ikke gå for en privat virksomhed. Men mod staten findes ingen sanktion. Og DERFOR går det fint for SKAT.
Hvad er værre, er SKATs forklaring:
"Vi er gået fra 30 til 4 skattecentre. Det har betydet mange nye og urutinerede medarbejdere ... "
Hrm... når man går fra 30 til 4 centre, skulle man umiddelbart tro at der var medarbejdere nok. Eller er den simple hovedregning nu også gået fløjten?
Hvorfor ikke tage tyren ved hornene og sige det som det er: SKATTEREGLERNE ER FOR KOMPLICEREDE. Sig det - loud & proud!!! Selvsamme avis har endvidere en minikronik samt artikel om gulpladereglerne, der fint illustrerer førnævnte pointe. Men det er jo kun toppen af isbjerget.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Sænk skatten og stryg alt hvad der hedder fradrag. Det bør være en menneskeret at kunne udregne sin egen skattebetaling. Det er trods alt ens egne penge til at starte med. Selvom man snart skulle tro at alle mennesker i det ganske land har glemt det.
mandag den 17. september 2007
Mr. O'Learys fladpandede forretning
Ifølge O'Leary er hans eget Ryanair og Southwest de eneste der tjener en ordentlig profit i luftfartsindustrien fsva. de korte flyvninger. Så, det er en tåbelig forretning og de andre er 'screwed', hvis han altså selv skal sige det, og det gør han ganske underholdende i denne læseværdige artikel fra WSJ.com - Opinion Journal.
Herunder et uddrag, hvor han giver 'the eco-nutters' en på sinkadusen, men der er mange andre gode grunde til at læse artiklen; blandt andet hans vurdering af bureaukratiet i Bruxelles.
God læselyst!
(min fremhævning)
Herunder et uddrag, hvor han giver 'the eco-nutters' en på sinkadusen, men der er mange andre gode grunde til at læse artiklen; blandt andet hans vurdering af bureaukratiet i Bruxelles.
God læselyst!
Earlier this year, before becoming Britain's prime minister, Gordon Brown raised taxes on air travel to and from the U.K. The then-Treasury chief's stated purpose was fighting climate change. Mr. O'Leary, whose airline serves more than a dozen British airports, demurs: "He just raised taxes on airlines. It has [bleep]-all to do with climate change! We've written several letters . . . to the Treasury, asking what the money's going to be spent on. We still haven't gotten a reply.
"This is the problem with all this environmental claptrap . . . it's a convenient excuse for politicians to just start taxing people. Some of these guilt-laden, middle-class liberals think it's somehow good: 'Oh, that's my contribution to the environment.' It's not. You're just being robbed--it's just highway [bleeping] robbery."
Airlines have become an enormous target for global-warming doomsayers. Last month, campaigners staged a nine-day protest outside London's Heathrow airport, hoping to discourage summer vacationers from flying. Mr. O'Leary points out that air transport accounts for only 2% of carbon dioxide emissions world-wide--"It's less than marine transport, and yet I don't see anyone [saying], you know, 'Let's tax the [bleep] out of the ferries.' "
Mr. O'Leary assigns further blame to "the chattering bloody classes . . . or what I call the liberal Guardian [newspaper] readers--they're all buying SUVs to drive around the streets of London. And there's this huge disconnect between their stated passion for or care for the environment and what they actually do. They all want to buy kiwis and kumquats in the supermarket on Saturday. They're flown in from New Zealand for chrissakes! They're the equivalent of, you know, environmental nuclear bombs! But nobody says, 'Let's ban the kiwi fruits.' "
(min fremhævning)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
