mandag den 14. april 2008

Anti-polemik om ugen der gik

Ugen der gik var en god en, som blandt andet bød på følgende interessant læsning:

Hos Punditokraterne spørger Christian Bjørnskov, hvor længe liberale "kan tillade ’vores’ side i Folketinget, Riksdagen og hvad de ellers hedder, at opføre sig som om de var venstrefløjen." Spørgsmålet stiller han i forbindelse med et konferencepapir han har forfattet, som viser, at

I de fem nordiske lande er et regeringsskifte mod højre generelt forbundet med et større offentligt forbrug. Så mens man i for eksempel Storbritannien og USA finder den almindeligt accepterede sammenhæng at venstrefløjen er mere tilbøjelig til at øge de offentlige udgifter, er det faktisk omvendt hos os.


Og så er der Ole Birk Olesen i Information! Wauv. Som avisen selv skriver:


Socialdemokraterne har en rød skole. De konservative vil have en grøn. Information bringer nu det, ingen andre vil have: Den Sorte Skole.


I sin indledende artikel skriver OBO om fascinationen af Ayn Rand, som han deler med mange af "os andre" sorte. Og som Birthe Bræstrup formulerer det i kommentarfelterne på 180Grader (om at læse Rands mesterværk Atlas Shrugged):

Det tog mig et par måneder, fordi jeg skulle revidere så mange holdninger, jeg aldrig havde sat spørgsmål tegn ved (som dansker var jeg opdraget til almindelig socialdemokratisme, selv om jeg var borgerlig). Atlas Shrugged ændrede mit livssyn! Det er den vigtigste bog jeg har læst.


Og hvorfor er det så så godt? Af mange årsager, men måske særligt fordi man finder værdien i det positive, i rollemodellerne og ønsket om samt formålet med at være. Eller som OBO skriver:


[S]ådan er det med Ayn Rands heltekarakterer - de er ikke realistiske, men de repræsenterer nogle af de bedste egenskaber i os mennesker:

Livsvilje, skabertrang, selvstændighed, styrke, mod, fornuft, ukuelighed. Egenskaber som er værd at efterstræbe, også selvom man kun er et fejlbarligt menneske som alle andre.


Ydermere anmeldte JP igår en bog om at skrive: Godt dansk, under følgende citat af Carl Erik Soya:


Selv det nemmeste kan siges svært - og det er nemt. Selv det sværeste kan siges nemt - og det er svært


Hvilken gave - ihvertfald på mit bord næste gang jeg runder, hvis jeg har noget at skulle have sagt! Det er nemligt både sjovere at skrive og at læse, når man gør det godt.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg har ikke læst Skyum-Nielsens bog, men jeg er dog skeptisk overfor den holdning der ligger bag den. Manden er det man i lingvistiske kredse kalder "prescriptivist", dvs. han er en sproglig regelrytter. Men det er selvfølgelig ikke så enkelt at sætte regler op for noget så dejligt frit, levende og anarkistisk som sproget. Ikke at det afholder folk, og selvfølgelig det statslige organ DSN, fra at forsøge at gøre det.

Du skal ikke lade dig narre af at bogen hedder "Godt dansk", for det er ikke det der er tale om. Der er tale om et konservativt, topstyret dansk, og en opfattelse af det ideele sprog som en statisk størrelse. I de interviews jeg har læst med manden ser det ud til at han i bund og grund bare er en gammel nisse, der synes det var "bedre i gamle dage".

Som anti-autoritær borgelig, og studerende på et sprogligt studie, nærer jeg en stor kærlighed til sprogets mange forskellige udtryk. Det er en fryd at se den opfindsomhed hvormed folk griber sagen an når de, enten ikke ved, eller bare er ligeglade med om de bruger sproget ordentligt, eller ej.

Skyum-Nielsen ville helst have at sproget var noget der kunne styres pr. dekret, i den retning han selv ønsker, naturligvis.

Bevares, jeg har selv ting jeg har svært ved at kunne udholde, når jeg overhører dem. Sådan tror jeg de fleste har det. Det er nu engang sådan at de fleste har et konservativt forhold til sproget. Nye stavemåder kan vi f.eks. have svært ved at tage til os, eller når ord får nye betydninger. Jeg kommer nok aldrig til at acceptere at man i dag anvender "en bjørnetjeneste" om at gøre en stor tjeneste for nogen. Men på trods af mine personlige forhold til diverse stavemåder, ord og grammatiske regler, så kan jeg nu godt lide at sproget er i konstant udvikling, at vi alle sammen er med til at påvirke det, og at det er uden for sprogbureaukraters rækkevidde.

Skyum-Nielsens evige råberi om at det går ud over forståelsen, hvis ikke man overholder de regler, er det rene vrøvl. Det er en gammel diskussion indenfor lingvistikken. Selvfølgelig skal man have NOGET til fælles for at kunne forstå hinanden, men der er ikke noget der tyder på at det behøver at være den sprogfascisme som han lægger for dagen. Langt mindre kan gøre det.

Jeg er enig med dig i at et godt sprog gør det sjovere at skrive og læse, men det er simpelthen for fattigt at lade Skyum-Nielsen definere hvad et sådant er.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

:-)

Indrømmet - så meget vidste jeg slet ikke om forfatteren. Jeg tror, det jeg forventede, mere var en rettesnor. Måske er jeg lidt sprog-konservativ, det er faktisk meget muligt. Jeg synes, det er en fest, at gøgle rundt med ord og sammensætninger, når man ved, hvordan det "burde" være. Så bliver det sjovt at bryde reglerne.

Men naturligvis er der forskellige "kunstarter" indenfor skriveriet, ligesom andre steder. Og jeg må erkende, at jeg ikke har en bevidst (politisk?) holdning til det. Men jeg kan godt lide, at gøre tingene rigtigt, og måske er jeg derfor en smule autoritær på området.

Jeg synes eksempelvis sprog bliver grimt, hvis det ikke har respekt for grammatikken - og således for læseren, og det bliver smukt, når det tryller med reglerne og indskriver implicitte betydninger ved brug af særlige konstruktioner - når der er hemmelige gemmerier for de særligt indviede og interesserede. (Lidt a la sådan nogle Easter Eggs i computerspil...)

Det er vel som musik - man fascineres af forskellige stilarter. Måske er jeg til klassisk... nej, nærmere fusion.

Det må jeg tænke nærmere over.

Anonym sagde ...

Hmm...

Jeg har samme indtryk som Daniel når det kommer til Skyum-Nielsen.

Derudover må jeg sige, at for mig lyder Skyum-Nielsens bog mest af alt som endnu en af de der uudholdelige 'hjælp til selvhjælp/personlig udvikling' -bøger af den type, der næsten udelukkende købes af dem, der vitterligt ikke har brug for dem. Mand, jeg hader virkelig den slags bøger.

Jeg har to råd til dig, som jeg tror du med fordel kan prøve lidt af, før du hoster op med hundrevis af kroner til hr. Nielsen. Til forskel fra hr. Nielsens bog kommer mine råd med en garanti: Du får alle pengene tilbage, hvis du er utilfreds ;)

...

i) Det første råd er ikke så meget et råd som det er en generel betragtning: Den bedste måde at blive bedre til at udtrykke sig sprogligt korrekt, er ved at udtrykke sig meget og ofte. Jo mere du bruger sproget, jo bedre bliver du til det. Jo flere fejl og uklarheder du begår, jo færre vil du lave fremover. Hvis du begår systematiske fejl, eksempelvis men ikke nødvendigvis i relation til grammatiske regler, som ikke fanges og påtales af folk omkring dig, er forklaringen sandsynligvis den, at fejlene ikke er væsentlige nok til at folk gider gøre dig opmærksom på dem - og så er de, modsat hvad hr. Nielsen så måtte tro og mene, relativt ligegyldige.

Derfor: Drop bogen og opdater i stedet din blog noget oftere fremover, så skal du nok se resultater ;)

...

Når sproget er uklart og mudret, er det ofte, fordi tanken er uklar og mudret. Det er sjældent problemer med sprog og kommunikation, der giver folk problemer med at udtrykke sig klart og præcist, langt oftere skyldes det blot, at de ikke tænker så systematisk og klart, som de gerne vil bilde sig selv ind. Hvis du vil udtrykke dig mere 'præcist', ikke blot mere 'sprogligt korrekt', vil jeg her give dig et råd, som bogen forhåbentligt bruger en del sider på, muligvis uden at udtrykke rådet eksplicit:

ii) Lær dig selv noget mere matematik og logik.

Matematik og logik giver overblik, også udenfor de respektive fagområder. Det er synd og skam, at så mange danskere i dag er så ligningsforskrækkede, at de helt misser den erkendelsesmæssige gevinst matematisk tænkning, og den implicitte systematisering af tankeprocesser som følger i dens kølvand, giver. Den er enorm.

En anden gevinst ved lidt mere matematisk præget aktivitet er i øvrigt, at i matematikkens verden kan man simpelthen ikke tillade sig at være sjusket og upræcis, fordi det er så pokkers dyrt målt i tid og ressourcer. At sætte journaliststuderende til at løse 2.gradsligninger og give dem et par statistikfag ville derfor sandsynligvis give langt større resultater, også når det kommer til korrekt og nuanceret sprogbrug, end at føje Nielsens bog på deres pensumliste. Matematikken straffer dovenskab, og journaliststanden herhjemme har altså et seriøst problem med lige netop dette.

Anonym sagde ...

Man kan vel sige, at det giver mening at have stramme regler indenfor visse sammenhænge. F.eks. kan man ønske et ensartet udtryk indenfor en virksomhedskoncern, og så er der selvfølgelig forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Men hvorfor man mener at den slags burde brede sig til resten af samfundet, ved jeg ikke.

Ja, det er bestemt et spørgsmål om smag, og også i høj grad om alder, hvor man kommer fra, osv.

Du siger at du ikke har gjort dig politiske overvejelser omkring sproget. Men det bliver netop politisk, når man vil bestemme at sproget skal være på én bestemt måde. Tænk f.eks. på at det korrekte dansk jo ikke er bornholmske dialekter eller sønderjysk. Nej, det er det sprog man taler i hovedstaden, dér hvor kongemagten før i tiden, og nu politikermagten udspringer fra. Mange dialekter har jo en lidt anden grammatik, andre ord, osv.

Tænk også på hvorledes politikere ofte forsøger at kontrollere sproget, ved at kalde tingene for noget andet, og derved sætte dem i et mere positivt lys. "Udlændingeservice" er f.eks. et af mine favoritord. En hver der har sat sine ben på det forfærdelige sted, ved hvor tåbeligt et navn det er.

jeg foretrækker at vi alle sammen kan være med til at skabe sproget, og derved ikke overlade det til magthavere at bestemme hvorledes vi skal tale og skrive. Det er det alt for vigtigt til.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

@US
Ja, det hjælper at skrive - det bliver man bedre af. Og så hjælper det altså også at læse, vil jeg tilføje. Rigtig meget, endda. Som med alle andre ting, er det sundt at have rollemodeller og gode eksempler, som man kan efterligne. Og så at kende spillets regler, det vil jeg fastholde.

Hvad angår matematikken og logikken er jeg enig - men måske mere på generelt niveau. Jeg kan ikke umiddelbart se, hvordan det skulle forbedre ens skriveevner som sådan. Derimod synes jeg, at emnerne er undervurderet - eksempelvis på Handelshøjskolen i Kbh, hvor jeg selv studerer, og hvor man kan komme ud med en erhvervsøkonomisk uddannelse med matematik på C-niveau/naturfag.

Iøvrigt har jeg en lillebror, der af sin studievejleder i 2.g sidste år fik at vide, at de ikke skulle vælge matematik på A-niveau i 3.g, fordi det var jo svært og kunne trække de andre karakterer ned. Så hellere vælge idræt. De, der skulle bruge matematikken, kunne jo altid tage den på et kursus efter gymnasiet. !!! GISP.

Nå, men det havde jo egentlig ikke noget med skriveriet at gøre. Mere den bagvedliggende evne til at tænke klart og rationelt - her jeg er helt enig med dig.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

@Daniel.
Jeg kan godt se pointen med, at sproget bliver politisk, når man vil bestemme at sproget skal være på en bestemt måde. Det vil Skyum-Nielsen måske - jeg ved som sagt ingenting om ham - men det er ikke det, jeg ønsker.

Jeg er egentlig ligeglad, hvordan andre mennesker skriver. Men derfor har jeg stadig en smag, der får mig til at vælge eksempelvis aviser/magasiner, skrevet af journalister, der er grammatisk flydende og gode til at håndtere sproget.

Min smag er måske afledt af, hvad politikere har bestemt. Det kan du have ret i. Det har jeg aldrig skænket en tanke. Det er dog ikke ensbetydende med et forsvar for at overlade udviklingen af sproget til magthaverne.

Man kunne vel også godt forestille sig, at der var udviklet en sproglig standard uden at være dikteret oppefra politisk. På samme måder, som man ser standarder inden for andre felter. Michelin-stjerner, AAA-ratings etc.

Man kan så være uenig, man kan udvikle andre standarder, eller man kan agitere for ingen standarder.

Anonym sagde ...

Jeg opfattede det heller ikke sådan, at du mente at det skulle styres ovenfra. Hvis det fremstod sådan, så beklager jeg.

Lisbet Røge Jensen sagde ...

Beklagelse er ikke nødvendig. Jeg er i mellemtiden blevet mere optaget af, hvorvidt min holdning til sproget er afledt af reguleringsivrige regelryttere... hmm...