Lykken er livet

Kære Thor har skrevet en kommentar til min sidste post, som lader mig forstå, at jeg måske fremstår som en brokker mere end en blogger.

Lad mig opklare den misforståelse, selvom jeg godt kan se, hvordan man kan få det indtryk.

Thor skriver:

”P.P.P.S.: Hvad med bare at blive gift og være lykkelig resten af dit liv!!!??”

Det er nu også min plan. Det er meningen med mit liv, at jeg skal være lykkelig. Det jeg foretager mig i mit liv, er et middel til at nå det mål eller handlinger der fylder mig med lykke.

Men det besvarer ikke spørgsmålene fra min sidste post...

Hvis bare du er lykkelig, giver alt så mening for dig?

Hvis du er lykkelig, skal du så bare forholde dig ukritisk til samfundsforholdene iøvrigt?

Jeg forstår at pointen nok er, at jeg bare skal koncentrere mig om min egen lille navle - og det kunne jeg vælge at gøre. Hvis det gjorde mig lykkelig. Det gør det ikke. Det betyder noget for min lykke at deltage i en debat, der forsøger at påvirke min verden og hverdag i en positiv retning.

Et familie- og forbrugerministerium er ikke noget positivt. Det er centralplanlægning af nogle vældigt personlige affærer, og det er ikke noget, der gør mig lykkelig. At reagere på det - og at leve i et land, hvor jeg er sikret friheden til at kritisere det - påvirker min daglige tilfredshed i en positiv retning.

Jeg kunne godt skrive om min daglige lykke på denne blog. Den findes skam. Jeg gør det normalt ikke, for det er ikke den ”diskurs”, som jeg har valgt at engagere mig i. Men jeg kan sagtens gøre undtagelser, som nu, hvor det kommer helt af sig selv.

Jeg finder stor glæde på min arbejdsplads, jeg har nogle fantastiske kollegaer og ser en virksomhed i vækst. Vækst er lykke, succes er lykke, produktivitet er lykke - følelsen af at være med til at få noget så værdifuldt som en arbejdsplads til at fungere. Anerkendelsen i et par rosende ord fra chefen, et grin fra yndlingskollegaen og udsigten til en lønforhøjelse, hvis jeg fortsat præsterer, som kan bruges på den rejse jeg drømmer om.

Jeg ser altid frem til tiden med familie, venner, veninder og deres børn. Jeg elsker, at se at vi forandrer os; bliver klogere og dygtigere. Forelsker mig i vanerne vi opbygger og ser tilbage på minderne med glæde.

Jeg er lykkelig for min fritid. Hvor jeg kan dyrke den indre nørd og læse alle mine bøger om filosofi og politik. Og ønske mig at jeg kunne formidle det videre til alle dem jeg kender, fordi jeg ved...

Jeg ved, at den dag jeg formår at videreformidle det budskab, som jeg selv værdsætter så højt - den dag lykkes jeg for alvor.

Indtil da finder jeg den lille, daglige, intellektuelle glæde i at læse, se og høre, at der er så mange andre derude, der ånder for at formidle det samme budskab, som kæmper for deres personlige lykke og som er nogle fantastiske mennesker for det.

Jeg er lykkelig, men jeg har ikke nået endestationen.

Hvis man skal vælge mellem Gud og stat

Vi skal giftes til næste år. Ifølge Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender har vi to valgmuligheder, nemlig en kirkelig vielse eller en borgerlig vielse. Den borgerlige vielse kan kun foretages af ansatte i kommunen eller medlemmer af kommunalbestyrelsen. Man kan vel med rette afvise det borgerlige i en vielse foretaget af det offentlige, så jeg omdøber begivenheden til en offentlig vielse.

Hvad gør man så?

Jo, vi har rationaliseret os frem til, at troen på Gud til enhver tid er større end troen på det offentlige, så det må blive en kirke.

Men der er noget galt med dette billede. Hvis nu man vitterligt ikke troede på nogen af delene, burde man så ikke kunne få en helt almindelig jurist til at forestå akten? Altså, en ægte borgerlig vielse.

Hvad er mon årsagen til, at dette ikke kan lade sig gøre?


P.S. Hvorfor har vi et familieministerium?
P.P.S. Hvad har familieanliggender med forbrugeranliggender at gøre.

Find selv på flere spørgsmål om den omfattende danske stat, der kun koster op til 63% af din produktivitet hver eneste måned eksl. moms og afgifter.

mmm...

Nej, hvor sjovt. Lige som jeg forlader Hr. Jensen i sofaen i protest over endnu en rædselsvækkende TV Avis på DR og søger ly hos Ms. Mac's trygge Internetparadis, hvad finder jeg så? En kæmpe bannerreklame på Liberator med titlen "Befri dit TV"!

Jeg er let at lokke, så jeg klikker på linket med det samme og finder absolut lækker aktivist-site med total yndlingspropaganda i form af bannere i alverdens størrelser og endda udformet i fine farver, der passer bedre til KapitaLisbets blog end til nogen anden blog jeg kender.

Staten ud af informationsformidlingen, det er absolut støtteværdigt. Jeg er på! Tilmeldt mmm... og med propaganda embedded lige her! Jeg ville også ønske at jeg turde framelde min licens, men det gør jeg ikke. Er det ikke ulovligt? Bliver man ikke slæbt igennem alt muligt dårlig-betaler-gøgl for til slut bare at blive trukket i løn, hvis man nægter? Yderligere info udbedes!

Prøv at stille de vigtige spørgsmål, DR2

På torsdag viser DR2 det "kontroversielle Channel 4 program" The Great Global Warming Swindle. Jeg har set filmen for et par måneder siden og synes at den er værd at se - specielt hvis man er ved at gå helt i Weltsmerz over, at HVIS VI IKKE GØR NOGET INDENFOR DE NÆSTE 10 ÅR SÅ DØR VI AF OVERSVØMMELSER/GLOBAL OPVARMNING/GLOBAL NEDVARMNING/FIND SELV PÅ ANDRE KATASTROFER.

På DR2's hjemmeside har man lavet en sjov lille afstemning i programmets anledning. Spørgsmålet lyder: Vil du ændre adfærd af hensyn til klimaet?
Tag et kig på svarene. Er det mig der lider af konspirationsteoriforfølgelsesvanvid eller er de pænt farvede?

Anyways, det interessante er som sådan ikke svarene, ikke engang spørgsmålet. De vigtige spørgsmål, som man bør tage stilling til er: Retfærdiggør klimaændringer øget statslig intervention med deraf følgende afgifter, reguleringer og indgreb i den private sfære og; Hvor realistisk er det, at man kan centralplanlægge sig ud af klimaforandringer og hvor stor er sandsynligheden for at man kan forudse de uforudsete konsekvenser af netop centralplanlægningen?

Istedet for at se filmen på DR2 (hvilket er totalt politisk- og moralfilosofisk ukorrekt herhjemme ;-), så kan man se den på Google video lige nu og lige her:



Og ka' vi så få noget global warming her i den danske sommerkulde!

Hyldest til Al Gore

Tak, Al Gore, for alt hvad du har givet os: Live Earth, frygten for morgendagens vejrudsigt og en mulig genopstilling med Bon Jovi som VP.

Tak er kun et fattigt ord... modtag derfor disse meddelelser som en hyldest til dig, vores store, globale varmeapparat:

Comedy Central


Futurama


Dennis Miller


Bureaucrash

Kampen mod klimaforandringer og mere flertalstyrrani

Uha, blodtrykket er i alvorlig fare idag, hvor Live Earth tilsyneladende er den mest rapporterede begivenhed i dansk TV.

Man kan overveje, hvad frihedens største fjende er idag, og kampen mod klimaforandringer er muligvis et kvalificeret bud. Vox populi om dette emne, den tilsyneladende konsensus om at 'staten må gribe ind', er et oplagt link til det her på bloggen føromtalte flertalstyrrani.

Rose Wilder Lane skrev i 1943 følgende om demokratiet (min fremhævning):

But when a large number of individuals falsely believe that the majority is an Authority that has a right to control individuals, they must let a majority choose one man (or a few men) to act as Government. They will believe that the majority has transferred to those men the Majority-Right to control all individuals living under that Government. But Government is not a controlling Authority; Government is a use of force, it is the police, the army; it cannot control anyone, it can only hinder, restrict, or stop anyone's use of his energy.
As Madison says, some common passion or interest will sway a majority. And because a majority supports the ruler whom a majority chooses, nothing checks his use of force against the minority. So the ruler of a democracy quickly becomes a tyrant. And that is the swift and violent death of the democracy.
This always occurs, invariably. It is as certain as death and taxes. It occurred in Athens twenty-five centuries ago. It occurred in France in 1804, when an overwhelming majority elected the Emperor Napoleon. It occurred in Germany in 1932, when a majority of Germans — swayed by a common passion for food and social order — elected Hitler.

Det libertære budskab - Glædelig 4. juli

“Let the message of liberty enlighten the whole world!” siger David Boaz fra CATO Institute.

I anledning af amerikanernes uafhængighedsdag, annoncerer den liberale non-profit et globalt initiativ for at sprede det lykkelige budskab om frihed. Det lyder næsten religiøst; idéen er at levere den fornødne ”intellektuelle ammunition” til alle, der kunne have en interesse.

Her på sin egen ydmyge blog kan man selv missionere lidt for budskabet om at friheden er god og trives bedst med en begrænset stat, samt at kapitalismen ikke kun er lig med onde egoister med mange penge.

Et lykkeligt menneske er et frit menneske; et menneske der anerkender, at man ikke kan eller skal tvinge andre mennesker, ej heller via staten. Det forstod man i 1776 og året var grundlæggende for den civile frihed vi nyder idag.

Det der overbeviste mig om, hvordan frihed fra staten kan fungere i praksis, var Milton Friedmans Capitalism & Freedom. Hvad overbeviste dig? Gode forslag til begynder-litteratur er mere end velkomne!

Hvis man ikke har mod på at gennemtygge en bog, kan man da starte med at surfe nogle blogs: fimp.dk har samlet en perlerække af danske frihedsskriverier, hvor Punditokraterne er min egen yndling. På den internationale konto er jeg i øjeblikket ret begejstret for SFE, som dog blot er én blandt mange. Hvilke blogs læser I andre?

Med ønsket om fortsat stigende forståelse for frihed: God læselyst og glædelig 4th of July!

Om frihed - også for mindretallene

Måske lidt tyndt at starte op efter ferien med at linke til en anden bloggers indlæg, men ikke desto mindre gør jeg det, fordi temaet er en af mine egne personlige kæpheste:

Pointen med liberale demokratier er netop, at der er plads til mindretallene, dem som ikke mener det samme som alle andre (...)

Læs hele indlægget hos Econstudentlog

Denne pointe er såre simpel. Og alligevel så svær at trænge igennem med. Friheden til selv at vælge er et fremragende alternativ til demokratiske beslutninger. Og demokratiet kan faktisk udvikle sig til et flertalstyrrani. Disse udtalelser fortjener dybere refleksion end blot en stempling som anti-demokratiske.

Refleksionen starter her:

John Stuart Mill
Wikipedia
Eget ydmyge indlæg

Miljøaktivismens skyggeside

Inden jeg drager afsted på et 4-dages CEPOS uni kursus, hvor der forhåbentlig serveres en fornuftig omgang indoktrinering akkompagneret af liberalismebøf med kapitalistsovs og borgerlige løg, vil jeg gerne slå et slag for en super-god film, som jeg så for nylig.

Filmen, af den irske journalist Phelim McAleer, hedder Mine Your Own Business og er et bragende godt bidrag til miljødebatten. Filmen graver i miljøaktivismens skyggeside og formår at trække konsekvenserne af den højtragende politiske korrekthed ned på menneskeniveau. Det kan forhåbentlig sætte nogle tanker igang hos alle, uagtet politisk indfarvning.

Tag et kig på traileren nedenfor. Min personlige favorit er den selvretfærdige fyr med en fantastisk upassende socialkonstruktivistisk definition af rig og fattig. Den scene alene er alle pengene værd.

God fornøjelse!

Hvad skal det alt sammen gøre godt for?

Vi betaler efter sigende vores skat med glæde, men hvad går de konfiskerede værdier egentlig til? Ville vi ikke alle være bedre tjent med færre reguleringer og lavere skat?

Mange skattepenge går til at understøtte de, der er socialt eller økonomisk udsatte. Der findes mennesker der er både værdigt og uforskyldt trængende, og mange danske skattebetalere sætter stor pris på, at leve i et land, der tager sig statsligt af sine svageste borgere.

Desværre ser det også ud til at mange skattekroner bliver kastet efter projekter, som intet har med understøttelse at gøre, som er ren omfordeling eller som diskriminerer borgernes politiske og religiøse overbevisninger. Nogle af skattekronerne bliver sågar brugt til at finansiere løsninger på problemer som skattetrykket i sig selv skaber. Nedenfor et par eksempler på disse postulater.

Det har ikke noget med understøttelse at gøre, når det betaler sig at være arbejdsløs. Et arbejde er en vigtig del af det gode liv, og det er formålsløst når staten skaber incitamenter til at være foruden.

Den rene omfordeling illustreres glimrende ved det nuværende system for børnepenge. Alle børnefamilier i Danmark modtager denne ydelse. For nogle er den afgørende for et værdigt liv. For almindelige familier er den et velkomment tilskud til husholdning, shopping eller ferierejser. For den sidste gruppe er der tale om ren omfordeling med deraf følgende ligegyldige administrationsomkostninger.

Der er gået politik i vind og vejr og fra 2006-9 skal Connie Hedegaard bruge sin miljømilliard. Der er ingen videnskabelig konsensus om, hvorvidt miljøet er i problemer og om mennesket har ødelagt det og kan redde det, men til gengæld er der bred politisk enighed om, at der er stemmer i det. Derfor sættes der ind med spin og finanslov på bekostning af den enkelte borgers politiske retfærdighedsfølelse.

På den religiøse konto blev der hensat til diskrimination i efteråret, hvor den skatteyderfinansierede kulturudstilling Images of the Middle East løb af stablen i København. Her ønskede araberne ikke at blive sat i forbindelse med Israel af frygt for repressalier i hjemlandene. Således præsenteredes udstillingen et Mellemøsten, nu uden jøder.

At sætte skattekroner af til iværksætterne i dansk erhvervsliv er et eksempel på, hvordan staten forsøger at løse problemer, den selv har skabt. Dygtige forskere påviser, at vil man understøtte vækst indenfor netop dette område, så gør man klogt i at mindske statens omfang og sænke skattetrykket. At skride til offentlig indgriben overfor denne erhvervsgruppe er at gnide salt i såret, idet man forsøger at løse et problem med de samme midler, der har skabt det.

Ovennævnte er blot et udpluk af mange dyre projekter, der på den ene eller anden måde understøtter uønsket adfærd eller forfordeler bestemte livsformer. Alle bør de fjernes og ledsages af en direkte skattenedsættelse således at den enkelte i langt højere grad kan vælge sit økonomiske engagement og dermed definere sin egen velfærdsportefølje. Stop den kollektive tvangsfinansiering af det hele. I en gedigen liberal stat kan alle frivillige samfund lade sig gøre. Det er ikke tilfældet med en omfattende stat, som den vi har nu.