mandag den 12. januar 2009

SFs socialistiske bankdrømme

Det er da en smaddergod idé at tage SF "med ved forhandlingsbordet" til bankpakke II. Jeg citerer fra partiets principprogram, 2.1. Socialismen er mulig:

SF vil et socialistisk samfund. Det betyder:
...
- en stærk demokratisk kontrol med markedet og den finansielle sektor for bl.a. at sikre miljø og for at undgå monopoldannelse og konkurrenceforvridning
...
- at den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Der vil dog også være et islæt af privateje


Men det svarer tilsyneladende efterhånden meget godt overens med regeringens ambitioner på området.

tirsdag den 6. januar 2009

Kærkomment feminint indspark?

Tillykke med udnævnelsen til Pia Rybenfeldt, som er Capgeminis nye adm. direktør. Men forklar mig lige, hvorfor, som Børsen skriver, at det er et "kærkomment feminint indspark". Det synes artiklens forfatter tilsyneladende, at det er, men der er ingen begrundelse for hvorfor.

Er der nogen, der kan forklare mig hvorfor? Har Capgemini haft særlige forretningsmæssige udfordringer, der er kønsbestemte? Har den nye direktør særlige egenskaber i kraft af sit køn?

Anyone??

søndag den 28. december 2008

Ord-Eldorado

Denne artikel fra Washington Times er måske ikke sindsoprivende interessant i sig selv, men den anvender nogle ord, som er ganske interessante:

"Planners": Ja, planlæggere. Lad os skrive det med stort, Planlæggere. Dem, der ordner plan-delen af blandingsøkonomien, altså selvfølgelig planøkonomien. Planlæggere. Det må vi bruge noget mere.

"Green-collar jobs": Tilsyneladende job i den "grønne" sektor, altså hvor man arbejder med "bæredygtig" energi. Gudskelov står ordet i citationstegn. Men det er nu nok et spørgsmål om tid. Endnu et ord til klimaforrådet.

"Anti-tax crusader". Genialt. Det lyder som noget a la Ragnar Danneskjöld i Atlas Shrugged. Gid der var flere af dem.

tirsdag den 23. december 2008

Den kapitalistiske spåkugle forudsiger...

...at hvis butiksdøden indtræder efter jul som følge af reguleringskrisen, så vil man opleve et folkeligt oprør under overskriften: "Vi vil have statsgaranteret julegavebytning!".

Glædelig jul.



Christmas as we celebrate it today is a 19th-century American invention. The freedom and prosperity of post-Civil War America created the happiest nation in history. The result was the desire to celebrate, to revel in the goods and pleasures of life on earth. Christmas (which was not a federal holiday until 1870) became the leading American outlet for this feeling.
...
All the best customs of Christmas, from carols to trees to spectacular decorations, have their root in pagan ideas and practices.
...
America's tragedy is that its intellectual leaders have typically tried to replace happiness with guilt by insisting that the spiritual meaning of Christmas is religion and self-sacrifice for Tiny Tim or his equivalent. But the spiritual must start with recognizing reality. Life requires reason, selfishness, capitalism; that is what Christmas should celebrate — and really, underneath all the pretense, that is what it does celebrate. It is time to take the Christ out of Christmas, and turn the holiday into a guiltlessly egoistic, pro-reason, this-worldly, commercial celebration.


Leonard Peikoff: Why Christmas Should be More Commercial

fredag den 21. november 2008

En tur hos Cox & Forkum

Jeg troede egentlig ikke man fandt nye tegninger hos Cox & Forkum, men der sniger sig åbenbart en ny igennem nu og da. Som denne:



Og så blev jeg opmærksom på følgende fænomen: WOWIO - Free Books, Free Minds. Ikke dårligt!

God weekend med forhåbentlig masser dejlig sne.

onsdag den 19. november 2008

Drop geden - støt filmen

Sidste år foreslog jeg at man donerede penge til en tænketank, istedet for at give en af de populære geder i julegave.

I år går min alternative julegaveidé på at støtte denne film: Not Evil Just Wrong. Instruktørerne forsøger at rejse penge til at få den i biograferne verden over.

tirsdag den 18. november 2008

Tak til HK for uvurderlig indsigt i forretningslivet

"En tjener på en restaurant behøver jo ikke være køn for at kunne give en sublim betjening."

HK har politianmeldt Beautiful People
fordi de diskriminerer mellem smukke og ikke-smukke mennesker. Det er så forudsigeligt, at det næsten er kedeligt.

Men erhvervslivet sætter sikkert stor pris på, at HK kan fortælle dem, at man altså ikke behøver være køn for at passe sit arbejde. Og vi kan da også godt lade som om, at det i nogle brancher ikke er en fordel. Det ændrer dog ikke ved realiteterne. Som sædvanlig.

Er de gået fuldstændig fra forstanden hos Venstre?

Læst i JP

Anders Fogh i forbindelse med sit "projekt fossil-fri": "Man kunne overveje sociale grønne afgifter med bundfradrag, således at for eksempel lavt vand-, varme- og elforbrug bliver beskattet mildere end højt forbrug."

Man betaler %&#"%& da for forbruget i forvejen! Skal skattevæsenet så også have adgang til ens energiregning?? Det er sørme godt vi har sådan et velsmurt system, hvor alle instanser ved alt om alle.

Ydermere: "Samtidig arbejder skatteminister Kristian Jensen (V) med en model for at indføre en ny topskat på stort og luksuspræget el- og vandforbrug i forbindelse med en ny skattereform."

Luksuspræget?
???
????
?????
Og hvem skal så gøre sig til dommer over det?

De er jo ikke bare uliberale hos Venstre. De er RABLENDE VANVITTIGE!

lørdag den 15. november 2008

Happy Capitalism?

Er der nogen, der ved noget om det her projekt fra Institut for Fremtidsforskning?

Don't Stop 08:

Happy Capitalism?

To paraphrase Winston Churchill: “The battle of the Financial Industry is over - the Battle of Capitalism is about to begin”.

The financial crisis and the global recession challenge the capitalist system as we have known it. Every company and executive - no matter who you are - have to rethink why and how you run your company - otherwise, others will do it for you.

This conference is designed to give you inspiration and tools for creating Happy Capitalism through presentations from leading international capacities and 4 result-oriented and visionary Future Labs. Don’t Stop thinking. Think new.


Keynote speakerne ser bekymrende ud, blandt emnerne er følgende:
Womenomics - the next economic revolution
Irrational Thinking
Social Design & Market Innovation


Hvad er nu det for noget?

søndag den 9. november 2008

Om (synds)forladelse

Økologismen er en religion. Det er sagt før, og skal nok siges mange gange igen. Det er umiddelbart ikke et særligt sexet emne, men alligevel har sagen samlet alle de unge og smukke, politikere og andre fantaster, erhvervsfolk og intellektuelle, de kendte og dem fra diverse freak-shows (eller er det reality-shows, man kalder det nu til dags?). De gode, de onde og de grusomme står alle på samme side: Alle står de samlet under den store, bæredygtige paraply, alle slæber de rundt på den samme stofpose hvori de har rent mel og alle messer de i kor: CO2 er ondt, CO2 udledes af mennesket, mennesket er ondt.

Hvorfor er det en religion, spørger venner og bekendte, når man endnu engang befinder sig i et selskab, hvor man udråbes til kætter, fordi man ikke har sat sparepærer i samtlige belysningsapparater, og fordi man ønsker sig en Jeep Wrangler i den julegave, man bare ved, at manden med det hvide skæg fra den hastigt smeltende Nordpol propper i den politisk ukorrekte skorsten i år. Ja, hvad har det egentlig med religion at gøre?

Det havde den nyligt afdøde Michael Crichton et godt svar på. Han er forfatter til flere amerikanske bestsellere, blandt andre Jurassic Park, men hans meritter er i og for sig uden betydning. Det han siger er nemlig blot:

"[A] religion is a collective set of beliefs. There is a leader who promotes the beliefs among the followers. The followers make some kind of contribution or change in their lifestyle based on the religious belief. The religious belief gives them a total view of the world in terms of how the world is structured, what’s right, what’s wrong, what’s good action, what’s bad action. That all fits perfectly onto environmentalism.
...
[I]n environmental thinking, there is a view, that there used to be a sort of Eden, and then people came and ruined that Eden, and that we are therefore, sort of, original sinners because we are destroying this planet. What we can do, however, is get salvation through sustainability. If you are a good person you will seek salvation, if you are a bad person you’ll drive SUVs."

(transkriberet fra C-SPANs ”Students & Leaders – tilgængelig på YouTube)

Og det behøver man hverken være videnskabsmand, politiker eller nogen som helst anden form for overmagt for retteligt at pointere. Det, som er med til at gøre økologismen til en religion, er den såkaldte videnskabelige konsensus, som mange henviser til, men som i virkeligheden hærger, forpurrer og afsporer debatten om den globale opvarmning. Om denne siger Crichton:

"I would remind you to notice where the claim of consensus is invoked. Consensus is invoked only in situations where the science is not solid enough. Nobody says the consensus of scientists agrees that E=mc2. Nobody says the consensus is that the sun is 93 million miles away. It would never occur to anyone to speak that way."

Og så er der lige det der med alle modellerne:

"Nobody believes a weather prediction twelve hours ahead. Now we're asked to believe a prediction that goes out 100 years into the future? And make financial investments based on that prediction? Has everybody lost their minds?"

Det er jo så spørgsmålet. At bedømme udfra nedenstående accessory set i Magasin i går er svaret tilsyneladende ja, ja og atter ja. Om forladelse.
















(Personligt synes jeg sloganet "Al Gore loves me" havde været sejere og mere sigende, men dem om det.)