Kære Thor har skrevet en kommentar til min sidste post, som lader mig forstå, at jeg måske fremstår som en brokker mere end en blogger.
Lad mig opklare den misforståelse, selvom jeg godt kan se, hvordan man kan få det indtryk.
Thor skriver:
”P.P.P.S.: Hvad med bare at blive gift og være lykkelig resten af dit liv!!!??”
Det er nu også min plan. Det er meningen med mit liv, at jeg skal være lykkelig. Det jeg foretager mig i mit liv, er et middel til at nå det mål eller handlinger der fylder mig med lykke.
Men det besvarer ikke spørgsmålene fra min sidste post...
Hvis bare du er lykkelig, giver alt så mening for dig?
Hvis du er lykkelig, skal du så bare forholde dig ukritisk til samfundsforholdene iøvrigt?
Jeg forstår at pointen nok er, at jeg bare skal koncentrere mig om min egen lille navle - og det kunne jeg vælge at gøre. Hvis det gjorde mig lykkelig. Det gør det ikke. Det betyder noget for min lykke at deltage i en debat, der forsøger at påvirke min verden og hverdag i en positiv retning.
Et familie- og forbrugerministerium er ikke noget positivt. Det er centralplanlægning af nogle vældigt personlige affærer, og det er ikke noget, der gør mig lykkelig. At reagere på det - og at leve i et land, hvor jeg er sikret friheden til at kritisere det - påvirker min daglige tilfredshed i en positiv retning.
Jeg kunne godt skrive om min daglige lykke på denne blog. Den findes skam. Jeg gør det normalt ikke, for det er ikke den ”diskurs”, som jeg har valgt at engagere mig i. Men jeg kan sagtens gøre undtagelser, som nu, hvor det kommer helt af sig selv.
Jeg finder stor glæde på min arbejdsplads, jeg har nogle fantastiske kollegaer og ser en virksomhed i vækst. Vækst er lykke, succes er lykke, produktivitet er lykke - følelsen af at være med til at få noget så værdifuldt som en arbejdsplads til at fungere. Anerkendelsen i et par rosende ord fra chefen, et grin fra yndlingskollegaen og udsigten til en lønforhøjelse, hvis jeg fortsat præsterer, som kan bruges på den rejse jeg drømmer om.
Jeg ser altid frem til tiden med familie, venner, veninder og deres børn. Jeg elsker, at se at vi forandrer os; bliver klogere og dygtigere. Forelsker mig i vanerne vi opbygger og ser tilbage på minderne med glæde.
Jeg er lykkelig for min fritid. Hvor jeg kan dyrke den indre nørd og læse alle mine bøger om filosofi og politik. Og ønske mig at jeg kunne formidle det videre til alle dem jeg kender, fordi jeg ved...
Jeg ved, at den dag jeg formår at videreformidle det budskab, som jeg selv værdsætter så højt - den dag lykkes jeg for alvor.
Indtil da finder jeg den lille, daglige, intellektuelle glæde i at læse, se og høre, at der er så mange andre derude, der ånder for at formidle det samme budskab, som kæmper for deres personlige lykke og som er nogle fantastiske mennesker for det.
Jeg er lykkelig, men jeg har ikke nået endestationen.
